Krigen i Ukraine påvirker i øjeblikket mange dele af verden, og det gælder også Danmark.
Den vil nemlig sætte tydelige spor på Danmarks økonomi i 2022. Sådan lyder det i dag fra Nationalbanken i en prognose for økonomien.
Nationalbanken estimerer, at væksten ender markant lavere end forventet - på 2,1 procent. Uden krigen ville væksten lande på 3,1 procent.
Det betyder, at det sender 25 milliarder kroner mindre i statskassen end forventet.
Et fald på et procentpoint lyder måske ikke af meget, men det kan have stor betydning.
- Krigen i Ukraine er en kilde til stor usikkerhed, og det vil får mærkbare konsekvenser for både virksomhedernes og husholdningernes økonomi, sagde nationalbandirektør Lars Rohde i starten af dagens pressemøde.
I Nationalbankens mest dystre scenarie ender væksten helt nede på 0,9 procent - eller 55 milliarder kroner mindre end forventet i det bruttonationaleprodukt også kaldet BNP.
Derudover spår Nationalbanken også, at de tunge prisstignings-skyer vil blive hængende over Danmark.
- Vi forventer, at inflationen bliver væsentlig højere, end vi har set i årtier, sagde Lars Rohde på pressemødet.
Men der er optimisme at spore.
- Vi forventer ikke, at de meget store prisstigninger, vi ser i øjeblikket, fortsætter. Vi antager, at energipriserne falder tilbage, som udbuddet og efterspørgslen tilpasser sig i tråd med markedsforventningerne, sagde han.
Nationalbanken forventer, at forbrugerpriserne samlet set vil stige med 4,9 procent i 2022. I den sidste prognose blev det vurderet, at forbrugerpriserne ville lande på 1,7 procent.
Det kan mærkes ude i virkeligheden
Du kan måske allerede mærke, at din pengepung er blevet mere presset, når du fylder benzin i tanken eller køber ind til aftensmaden.
Og toppen er måske ikke nået.
For med Nationalbankens prognose, medfører krigen i Ukraine stor usikkerhed - både for virksomheder og deres medarbejdere.
Hos brødproducenten Miss Bagel i Espergærde i Nordsjælland kæmper medejeren, Lone Kok, med de stigende priser.
De bliver nødt til at justere i deres priser, fordi deres leverandører hæver priserne.
- Ens bekymring er, at prisen stiger så meget, at det ikke bliver solgt. Der er ikke nogen producenter, der har lyst til, at deres priser stiger. Vi ved jo godt, at det så ender med at varen ikke bliver solgt.
- Derudover er der også en bekymring for, at man hæver priserne for lidt. For så er der et kæmpe tab, siger Lone Kok.
Det er ikke kun virksomhedens pengepung, der bliver ramt. Også medarbejderne kan mærke, at priserne er på himmelflugt.
- Vi har i forvejen en meget lille økonomi i min familie, så der har ikke været så meget at spare. Men vi tager cyklen og lader bilen stå. Ellers skruer vi ned for varmen om natten, vasker tøj om natten og slukker lyset, siger Nicole Jul Nielsen, marketingsmedarbejder i Miss Bagel.
Hun lægger især mærke til priserne, når hun går ned gennem supermarkedets hylder.
- Det koster næsten 25 kroner, hver gang man tager noget ned fra hylden. Det kan mærkes, siger Nicole Jul Nielsen.
- Jeg er blevet mere opmærksom på tilbud. Jeg køber ind i store portioner, fylder fryseren og laver mere mad fra bunden.
Nationalbanken: Danskerne vil kunne mærke det
De oplevelser medarbejderne har på Miss Bagel, er også Nationalbankens billede af situationen.
- Der vil komme nogle anden runde effekter. Nemlig når virksomhederne opdager, at deres energiregning bliver større. Så vil de skubbe højere priser over på forbrugerne. Det kommer til at tage noget tid, så vi skal forvente højere prisstigningstakter de kommende år, siger Lars Rohde til DR Nyheder.
Og man skal langt tilbage i historien, før man finder et tilfælde, hvor økonomien har set ligeledes ud.
- Vi skal rigtig langt tilbage for at se tilsvarende, hvor økonomien udvikler sig langsomt, og inflationen er høj. Vi er lidt mere optimistiske denne gang, fordi vi tror, at energiprisstigningerne hører op eller falder til næste år. Så man skal ikke grave sig ned i et helt sort hul, siger Lars Rohde.
Vil du have mere i løn? Så er der udsigter til det, vurderer Lars Rohde. Hør mere i videoen.