Politikere overraskede over radioaktivt affald i Esbjerg: Skræmmende

Politikere kritiserer Mærsk for lemfældig omgang med lavradioaktivt affald.

- Det er helt uacceptabelt, at man skal have så mange påbud, før man får bragt orden i sagerne, siger SF's formand, Pia Olsen-Dyhr. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Scanpix)

Skræmmende, bekymrende, mærkeligt.

Sådan lyder reaktionen fra flere politikere, efter DR Nyheder i aftes kunne fortælle, at Mærsk Oil ikke har levet op til myndighedernes krav til opbevaring af lavradioaktivt affald.

På en industrigrund i udkanten af Esbjerg ligger 450 ton radioaktivt affald i cirka 50 containere. Affaldet kommer fra olieproduktionen i Nordsøen.

Da Sundhedsstyrelsen i 2016 besøgte lageret, stod der vand i containerne, og mange tønder var gennemtærede eller rustne.

- Det er skræmmende at høre, at en stor og velrenommeret virksomhed som Mærsk øjensynligt ikke har styr på, hvordan man håndterer farligt affald, siger SF's formand Pia Olsen-Dyhr.

Otte påbud

Kontrolbesøget førte til otte påbud for dårlig håndtering af det radioaktive affald. Men det tog halvandet år for Mærsk at rette ind og få bragt orden på lageret i Esbjerg.

- Det er helt uacceptabelt, at man skal have så mange påbud, før man får bragt orden i sagerne, og det, at der er tale om radioaktivt affald, gør, at man simpelthen må forvente, at der er fuldstændigt styr på det, når man er borger i en kommune. At det har taget mere end halvandet år og adskillige påbud, er skræmmende læsning og signalerer lemfældig omgang med affaldet, siger Pia Olsen-Dyhr.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, glæder sig i første omgang over, at Mærsk har rettet ind.

Men han kritiserer, at det tog halvandet år at få styr på påbudene fra Sundhedsstyrelsen:

- Når vi har offentlige myndigheder, som giver påbud, så skal folk selv sørge for at bringe det i orden øjeblikkeligt, især når det fører en sundhedsrisiko med sig, siger Flemming Møller Mortensen.

Han hæfter sig ved, at Mærsk forklarede forsinkelserne med, at der havde været fyringsrunde hos Mærsk Oil.

Centrale medarbejdere var blevet afskediget, og derfor havde Mærsk svært ved at leve op til påbudene.

- Så er det for sårbart. Så må man købe den ekspertice et andet sted. Det kan jo ikke nytte noget, at et påbud tilsidesættes med sådan en argumentation. Alle de ansvarlige, uanset om de er offentlige eller private virksomheder, skal selvfølgelig have den største ydmyghed, når det ikke er i orden. Det er sådan et samfund, vi lever i og bør leve i, siger han.

SF's formand, Pia Olsen-Dyhr, vil nu kræve en redegørelse fra ministeren, så der bliver klarhed over, hvor meget af den type lavradioaktive affald, der er i Danmark, og om oplagringen lever op til kravene.

Flemming Møller Mortensen kræver også flere informationer.

- Jeg vil stille et spørgsmål til hele overvågningen; hvor meget har vi af det er her, og i hvor høj grad gives der påbud til olieproducenterne, siger Flemming Møller Mortensen.

Mellemlager på Risø

Lige som sine kollegaer i Folketinget er Liselott Blixt (DF) overrasket over, at så stort lager med radioaktivt affald eksisterer. Hun er samtidig skuffet over, at Mærsk ikke i første omgang levede op til kravene.

- Der rejser sig flere spørgsmål end svar i den her sag. Jeg forstår ikke, at der skulle gå så lang tid, før de fik de her påbud, og jeg forstår ikke, at det skal tage Mærsk så lang tid at leve op til reglerne, siger Liselott Blixt.

I alt ligger der mellem 5.000 og 10.000 ton radioaktivt affald lige fra gummihandsker til bestrålet brændsel i lagre på Risø. Spørgsmålet om, hvor det skal hen, har de senere år fyldt meget i den offentlige debat.

Blixt forstår ikke, hvorfor Mærsks affald ikke har været med i den debat, som i september endte med, at faciliteterne på Risø udbygges til et mellemlager for atomaffaldet.

- Det undrer mig meget med sådan et privat lager. Det naturlige ville være, at det offentlige blev betalt for at håndtere sådan noget affald. Det ændrer jo også på, hvor stort et mellemlager, man skal arbejde hen imod, siger hun.

Hører ikke til på Risø

Dansk Dekommissionering, som håndterer atomaffaldet på Risø, har tidligere givet udtryk for, at Risø ikke kan tage imod affaldet fra olieproduktionen i Nordsøen.

Mærsk Oil ønsker ikke at stille op til interview, virksomheden har i stedet sendt et skriftligt svar.

- Mærsk Oil håndterer norm-affald i overensstemmelse med lovgivningen. Området overvåges tæt af myndighederne, og vi følger deres anvisninger. Vi er regelmæssigt i dialog med myndighederne omkring norm, og vi har implementeret en række tiltag for at forbedre håndteringen af vores norm-lager, står der i svaret fra Mærsk Oil.

FAKTA: RADIOAKTIVT AFFALD

  • Det radioaktive materiale fra undergrunden er typisk lavradioaktivt materiale og går på engelsk under forkortelsen norm, der står for Naturally Occurring Radioactive Material; på dansk naturligt forekommende radioaktive materialer.

  • Norm-affald fra olie- og gasindustrien kan under håndtering og opbevaring potentielt spredes i det omgivende miljø, og derfor betragter myndighederne det som en åben radioaktiv kilde.

  • Det betyder bl.a., at affaldet med aktivitetskoncentrationer større end undtagelsesniveauerne skal håndteres som radioaktivt affald.

  • Det vil sige, at det skal sikres mod tyveri, brand og vandskade samt være forsynet med advarselsskilte og oplysninger om bl.a. indholdet og aktivitetskoncentrationer.

  • Kilde: DR Nyheder og Strålebeskyttelse/Sundhedsstyrelsen.