Som det er i dag, stiger pensionsalderen i takt med den forventede levealder.

Men har du et fysisk hårdt job som håndværker - eller et arbejde, der koster på psyken, skal man kunne slippe arbejdsmarkedet tidligere.

Sådan lyder det i et nyt udspil fra Socialdemokratiet. Partiet regner med, at forslaget vil koste omkring tre milliarder kroner.

Pengene skal blandt komme ved at tilbagerulle skattelettelser og gennem en ny ekstra skat på den finansielle sektor.

- Altså vil vi indføre en øget beskatning på banker og den finansielle sektor. Vi har set nogle rigtigt store overskud - også i år, hvor man i mine øjne har forbrudt sig med den almindelige kontrakt med resten af samfundet, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et pressemøde.

Tusindvis af kroner per pensionist

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, så er det gennerelt set dyrt for samfundet at sende folk på pension.

Rundt regnet vil der årligt være tale om flere tusinde kroner, som staten går glip af, hvis bare én person skifter fra at have en indtægt til at være på folkepension, vurdrer han.

- Tager man en gennemsnitlig person i den aldersgruppe, så vil det typisk være omkring 150.000 kroner for hvert år, man ændrer sin pensionsalder med, siger han.

Har vi råd til det?

- Om vi har råd til at lave den ændring, som der nu bliver foreslået, det afhænger fuldstændigt af, hvor mange der ender med at kunne få gavn af denne her ordning, siger han.

Hvor mange flere kan man sende tidligere på pension for 3 milliarder?

- Hvis vi regner med, at det ikke er alt for højtlønnede, der bliver omfattet af ordningen, så kan det måske dreje sig om 5.000-10.000 personer, som kan få to år mere på folkepension, siger Bo Sandemann Rasmussen.

2025 til 2040 bliver udfordrende

Udspillet er dog ikke konkret på vilkårene for, hvordan man lever op til at få en tidligere pension.

Det vil Socialdemokratiet finde ud af sammen med arbejdsmarkedets parter efter et valg. Står det til partiet, skal reglerne gælde allerede fra næste år.

Særligt de kommende år bliver dog en prøvelse for pensionssystemet, og det kan give udfordringer, hvis Socialdemokratiet holder fast i den stramme tidsplan, mener Bo Sandemann Rasmussen.

- Vi har en periode her de næste år, hvor forslaget kan give problemer. Fra 2025 og til 2040 ser det lidt udfordret ud. Derefter begynder det at se bedre ud, siger han.

I netop den årrække vil den danske stat nemlig være udfordret af, at store grupper forlader arbejdsmarkedet.

Det giver færre indtægter og flere udgifter for staten, forklarer økonomiprofessoren.

- Så det er klart, at det her forslag ikke vil gøre det nemmere at få løst de udfordringer, som vi allerede ved, eksisterer i dag, siger han.