Det er "intet unormalt i", at Mærsk har mødtes med Skatteministeriet og Søfartsstyrelsen og arbejdet imod en global minimumsskat.
Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i dag, efter DR har afsløret, at Mærsk har arbejdet for at undtage shipping fra en global skatteaftale. Det skete, selvom Mærsk udadtil i offentligheden sagde, at de var åbne for at betale mere i skat, hvis det skete gennem en global aftale.
- Jeg vil næsten være mere foruroliget, hvis vi havde et skattevæsen, der ikke var i dialog med de virksomheder og borgere, som ændringer vedrører, siger Jeppe Bruus.
Det har i dag ført til kritik fra flere sider, at Mærsk sidste år tjente 203 milliarder kroner i overskud, men kun betalte, hvad der svarer til tre procent i skat.
I 2021 blev der ellers vedtaget en stor aftale om minimumsskat af 135 lande under OECD, der skal sikre, at internationale virksomheder betaler mere i skat. Men netop shippingindustrien blev undtaget fra aftalen.
Minister: Nødvendigt kompromis
I processen op til aftalen arbejdede Mærsk for, at den danske regering skulle gå ind for at undtage shipping fra OECD-aftalen om minimumsskat. Det fremgår af dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.
DR har fået afslag på aktindsigt i, hvad der præcist var regeringens holdning til forhandlingerne. Den daværende skatteminister, Morten Bødskov (S), sagde dengang, at den socialdemokratiske regering støttede undtagelsen af shipping, fordi det var i Danmarks interesse.
Den nuværende skatteminister, Jeppe Bruus, siger dog i dag, det var regeringens udgangspunkt, at alle brancher skulle omfattes. Men fordi netop shipping er særlig kompliceret at beskatte, indgik Danmark og de andre lande et kompromis, så Mærsk og andre rederier blev undtaget.
Har Mærsk påvirket regeringens politik?
- Jeg kan ikke sige, at der ikke var en påvirkning. Jeg kan bare sige, at det, der var regeringens udgangspunkt gående ind i de forhandlinger, var, at der ikke skulle være nogen undtagelser, siger Jeppe Bruus.
Minister skal i samråd
På Christiansborg indkalder SF nu skatteministeren i samråd om OECD-aftalen og Mærsk.
- Jeg vil spørge ind til, hvad regeringen vil gøre nu. Kan det virkelig passe, at fordi man er en stor og rig virksomhed, at man så kan undslå sig skat, mens alle andre skal betale, spørger Lisbeth Bech-Nielsen.
Den normale selskabsskat i Danmark ligger på 22 procent. Men rederierne kan i stedet vælge at betale tonnageskat, som er en form for vægtafgift af skibene og betales uafhængigt af overskud eller underskud.
Den ordning kan i fremtiden spare Mærsk for et ”gigantisk milliardbeløb”, som SF’s Lisbeth Bech-Nielsen udtrykker det. Bare de seneste to år har koncernen præsteret et samlet overskud på mere end 300 milliarder kroner.
Hun anklager samtidig rederiet for hykleri ved at have kæmpet for at blive holdt ude af OECD-aftalen om selskabsskat.
- De siger, at de gerne vil betale en lidt mere almindelig form for skat, hvis der bare var en lige konkurrence blandt de andre rederier rundt i verden. Og det var det her jo en mulighed for. Og alligevel så kæmpede de imod med næb og kløer for at fastholde, at de kun skulle betale den lille smule skat, de gør i dag, siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Mærsk afviser kritikken og siger, at de ikke mener, der er et problem med beskatningen af shipping.
Hvorfor har I været ude og sige, at I var åbne for at betale mere i skat, det skulle bare være gennem en global aftale, når I samtidig har arbejdet imod, at den her globale skatteaftale skulle gælde shipping?
- Fordi vi konkret var bekymret for, hvordan de her regler ville blive implementeret. Og vi havde en konkret bekymring om, at det ville skabe en øget konkurrenceforvridning. Derfor argumenterede vi for, at shipping, der ikke var en del af det problem, der skulle løses, blev holdt ude af de nye regler, siger Mærsks skattechef, Mette Mellemgaard Jakobsen.
'Gigantisk mange penge'
Skatteminister Jeppe Bruus mener, at Mærsk betaler den skat, de skal betale.
- Det er gigantisk mange penge, de har tjent i de her år. Det er godt for Mærsk, og det er også godt for Danmark, der trods alt får noget skat ind, siger ministeren.
Er det rimeligt?
- Det er meget lidt i forhold til selskabsskatteprocenten på 22, vi har i Danmark. Omvendt er det jo sammenligneligt med andre lande. Og det er jo derfor, den ligger der, så vi kan fastholde arbejdspladser og indtjening i Danmark, mener Jeppe Bruus.