Et debatindlæg i Politiken mandag skaber i øjeblikket dybe bekymringsrynker blandt dele af dansk erhvervsliv.
I indlægget, der er skrevet af Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i Danmark, lyder det fra ambassadøren, at der i Rusland er ved at opstå konsensus om, hvorvidt det er tilrådeligt at etablere ekstern ledelse i de virksomheder, der indstiller deres aktiviteter i Rusland.
Det sker, efter at flere virksomheder – og især danske, som han skriver, er blevet underlagt et "uset pres" af Vesten for at forlade det russiske marked.
- Rusland er tvunget til at reagere. Specifikke foranstaltninger vil blive annonceret i de kommende dage. Svaret vil være følsomt for den vestlige økonomi, skriver Vladimir Barbin blandt andet.
Selvom ambassadøren ikke konkret bruger ordet nationalisering, så er der ingen tvivl om, at det er dét, han mener. Sådan lyder vurderingen fra Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i brancheforeningen Dansk Erhverv.
- I mine øjne skal man forstå det som en god, gammeldags nationalisering. Det er en anden måde at sige, at de danske virksomheder bliver overtaget af russisk-udpegede personer. Det er et meget alvorligt skridt, som vi få store konsekvenser i mange år fremover, siger han til P1 Morgen.
Russerne forsøger at holde aktiviteten i gang
Lige nu har Dansk Erhverv ikke noget entydigt råd til sine medlemsvirksomheder, fordi nogle danske virksomheder stadig opererer i landet, mens andre har trukket sig. Dog understreger han, at alle virksomheder overholder EU's sanktioner.
Dem, der har valgt at fortsætte i Rusland, får angiveligt snart mulighed for at få russiske skattefordele, fordi de opretholder deres aktiviteter i landet, lyder det fra Michael Bremerskov Jensen. Men de, der har trukket sig, risikerer altså at blive overtaget af den russiske stat.
- Hvis russerne nationaliserer, gør de det for at opretholde aktiviteten i virksomheden og vil sælge de varer, der er på lager. Den russiske økonomi er i frit fald i øjeblikket, og man kan ikke fortænke russerne i at forsøge at holde et vist aktivitetsniveau med alle de midler, de har, siger han.
Men en nationalisering er et meget alvorligt indgreb, forklarer han. For det vil bryde med alt inden for international kontraktret og vil blive set som en konfiskation. Derfor mener han også, det vil få meget store konsekvenser for Rusland i mange år, når det gælder internationale investeringer.
- Det bliver overhovedet ikke attraktivt at investere i Rusland i mange år frem, hvis man laver sådan et skridt.
Selvom det kun er en trussel i øjeblikket, så mener Michael Bremerskov Jensen, at der er stor sandsynlighed for, at russerne gennemfører en nationalisering blandt de virksomheder, der har sat det russiske marked på is.
- Vi må berede os på, at det kommer, når den her udmelding kommer fra russisk side, siger han.
Må tage det, som det kommer
Det kan være svært at spå om, hvordan danske virksomheder, der i mere eller mindre grad har lagt det russiske marked på is, vil opleve en mulig nationalisering. Man må se tiden an, lyder det fra Jysk, der midlertidigt har lukket sine 13 butikker i Rusland.
- Vi må tage det, som det kommer. I læserbrevet står, at vi kan forvente forskellige sanktioner. Men det betyder jo ikke, at vi så siger, at vi vil genåbne vores butikker i morgen. Lige præcis her er der ikke så meget, vi kan gøre, siger Rune Jungberg Pedersen, der er chef for bæredygtighed og kommunikation hos Jysk.
Har I forladt landet for bestandigt?
- Det har vi ikke taget stilling til endnu. Vi har selvfølgelig et håb om, at det en dag igen bliver muligt at drive forretning i Rusland, men som situationen er lige nu, ser det selvfølgelig ikke positivt ud.
Hos den danske cementkoncern FLSmidth er de også usikre på, hvordan en eventuel nationalisering vil ende med at se ud. Virksomheden opererer stadig i Rusland, men har stoppet for nye ordrer og nedskaleret deres aktivitet.
- Vi bliver muligvis påvirket. Vi må tage det fra time til time. Der kommer selvfølgelig modsanktioner fra Rusland, og det må vi indrette os efter, siger chef for bæredygtighed og kommunikation, Flemming Voetmann.
- Vi har sagt, at vi selvfølgelig honorerer de kontrakter, der er indgået før konflikten, siger Flemming Voetmann.
Rusland udvikler sig til en krigsøkonomi
Jens Worning, der tidligere har været generalkonsul i Sankt Petersborg og nu er politisk kommentator på Kristeligt Dagblad og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, er også at russerne snart vil konfiskere virksomheder. Men han tør ikke komme et bud på omfanget af dem.
Han ser skridtet som et udtryk for, at Rusland nu er på vej til at blive en krigsøkonomi, hvor man er nødt til at være selvforsynende, så man kan opretholde et nogenlunde fungerende samfund, mens man fører krig.
I debatindlægget fortæller ambassadøren også, at der ikke er planer om at fjerne muligheden for, at udenlandske investorer vender tilbage til det russiske marked og genoptager deres ledelse af virksomhederne.
En fred vil ikke føre til hurtige ændringer
- Rusland vil gerne tilbage til normaliteten igen i morgen, men vi har reageret så kraftigt, det kommer vi ikke. Hvis der var fred nu, og russerne trak sig hjem, så er vi ikke tilbage til tiden, før Putin gik ind. Vi er tilbage til noget helt andet, som vil tage lang tid for at redde ud, siger Jens Worning.
Ifølge ham døde planøkonomien i Rusland for 30 år siden med Sovjetunionens fald, hvorefter russerne begyndte at opbygge markedsøkonomien. Men den opbygning er slut med Vestens sanktioner.
- De økonomiske sanktioner er Vestens straf til Putin, fordi han er gået i krig i Ukraine. Vi straffer økonomisk, fordi vi ikke vil ud i en krig. Putin har fejlvurderet, hvor hårde sanktionerne ville blive, og hvor hurtigt de kom. Derfor er Rusland nu koblet af den globale økonomi og 30 års økonomisk partnerskab med og investeringer fra Vesten er slut, siger Jens Worning.