Fløjlshandskerne blev i dag taget af i den spektakulære erstatningssag, hvor de danske skattemyndigheder har sagsøgt et af landets største advokatfirmaer, Bech-Bruun, for i alt cirka 1,2 milliarder kroner.

I vidneskranken sad sagens kronvidne – skattespecialist og tidligere partner i Bech-Bruun Arne Riis – der i retsdagens første cirka tre timer blev afhørt af skattemyndighedernes advokat, Steffen Sværke fra statens foretrukne advokathus, Kammeradvokaten.

Arne Riis er helt central i sagen. Det var ham, der rådgav den tyske bank North Channel Bank tilbage i 2014.

Selvsamme bank har sidenhen erkendt sig skyldig i medvirken til at have svindlet den danske stat for 1,1 milliarder kroner i refusion af udbytteskat.

Derfor var Arne Riis’ forklaring længe ventet, og advokat Sværke borede og borede i topadvokatens forklaring om, at han intet kendte til bankens onde intentioner.

Men da det nærmede sig frokosttid, fik Bech-Bruuns advokat, Ole Spiermann, nok, da Steffen Sværke fortalte, at han stadig havde cirka 45 minutter tilbage af sin afhøring.

- Der er lagt en tidsplan, og jeg vil også nå at udspørge ham, sagde topadvokaten Ole Spiermann.

Svaret fra Steffen Sværke kom prompte.

- Du kan ikke regne med, at du får halvdelen af tiden, når du afhører som nummer to. Men hvis du giver halvdelen af tiden til mig med dine vidner, så kan vi godt lave den aftale, sagde advokaten, der straks blev afbrudt af Spiermann.

- Det der hovskisnovski vil jeg ikke finde mig i. Det er ikke acceptabelt af statens advokat, lød det harmdirrende fra Ole Spiermann fra advokathuset Bruun & Hjejle.

Manglende tyskkundskaber fik en hovedrolle

Det er ikke så underligt, at temperamenterne lå og lurede lige under overfladen fra begge parter ved dagens retsmøde, hvor de danske skattemyndigheder har stævnet Bech-Bruun og kræver en milliarderstatning for deres rolle i en af de største skatteskandaler i dansk historie.

Udbyttesagen har i alt kostet den danske statskasse 12,7 milliarder kroner, og Bech-Bruun skal ifølge de danske myndigheder betale den tårnhøje erstatning, fordi de rådgav den tyske bank North Channel Bank i 2014 og 2015.

Konkret lavede Bech-Bruun en såkaldt legal opinion på i alt 14 sider til den tyske bank.

I notatet vurderede Bech-Bruun, at den tyske bank ikke risikerede erstatningsansvar over for danske myndigheder, hvis banken agerede depotbank for en serie transaktioner med danske aktier.

Ligeledes lød det fra Bech-Bruun, at banken ikke risikerede strafansvar.

Advokatfirmaet har igennem hele sagen nægtet at være erstatningsansvarlige og for at have begået noget forkert.

Manden bag den juridiske vurdering til North Channel Bank var netop Arne Riis. Den rutinerede skatteadvokat fremstod usikker og en smule distræt, da han satte sig i vidneskranken kort før klokken 09.30.

Først spildte han, da han skulle hælde op i sin vandkop, og da afhøringen gik i gang, skulle han bruge adskillige sekunder på at tænde sin mikrofon.

Til gengæld var man ikke et øjeblik i tvivl om, at den nu tidligere partner i Bech-Bruun havde styr på sin metier, og det flød ubesværet med svære juridiske termer under hele afhøringen.

Men det var faktisk ikke Arne Riis’ faglige juridiske viden, der endte med at stjæle billedet.

Nej, det endte med at være hans evner i at læse tysk.

De danske skattemyndigheders advokat, Kammeradvokaten, spurgte nemlig ind til en syv sider lang beskrivelse af aktiehandler, han havde modtaget fra North Channel Bank.

En beskrivelse, der ifølge Kammeradvokaten var lavet til, at tre forskellige parter skulle handle med hinanden i et lukket kredsløb, og ’der indgik altså hverken nogen penge eller nogen aktier i strukturen’, som det lød i processkriftet forud for retssagen fra statens advokat.

Med andre ord: En beskrivelse, der lugtede langt væk af svindel, og som dannede grobund for milliardsvindlen mod Danmark, påstår Kammeradvokaten. En tolkning, som Bech-Bruun også har bestridt.

'Det gav ikke mening'

Der var dog et problem for skattespecialisten Arne Riis, da han forsøgte at nærstudere beskrivelsen af aktiehandlerne, som North Channel Bank præsenterede for ham via det verdensomspændende advokatfirma Jones Day.

De var udformet på tysk, og derfor kunne han ikke lægge dem til sin grund for sin rådgivning, da hans historie med det tyske sprog sluttede i 2. g i gymnasiet mange år forinden, forklarede han.

- Jeg har set på det et par gange, for at se om det gav mening. Jeg er helt sikker på, at det er et dokument, jeg ikke har forstået, sagde Arne Riis.

Steffen Sværke gav dog ikke op så let og spurgte konkret ind til, om Arne Riis kunne forstå enkelte ord - blandt andet flere engelske udtryk - og han ville også vide, om skatteadvokaten ikke undrede sig over, at to parter benævnt x og y blev præsenteret i transaktionsbeskrivelsen. Parter, som Arne Riis ikke før havde fået beskrevet.

- Det afgørende er, om jeg forstår sammenhængen i hele bilaget. Og det gør jeg ikke, så jeg ville ikke kunne bruge beskrivelsen i min færdige vurdering, sagde Arne Riis, der i stedet lagde et et-sides referat på engelsk til grund for sin rådgivning af North Channel Bank.

I dette korte referat var der dog ikke en teknisk beskrivelse af handlerne - altså en udybbende forklaring på, hvordan handlerne skulle finde sted og mellem hvem.

Ingen indikation på svindel

Tonen var noget mindre konfrontarisk, da Bech-Bruuns advokat, Ole Spiermann, fik ordet.

Bech-Bruuns forsvar har været, at skatteadvokaten hele tiden har troet, at North Channel Banks kunder reelt ejede de aktier, som de senere søgte refusion for.

Ja, faktisk vejledte Arne Riis i begyndelsen banken om, at bankens kunder ikke kunne søge udbytteskat refunderet mere end én gang, fremkom det i retten.

- Jeg mener bestemt ikke, at der var nogen indikation på svindel, og hvis der var, så ville jeg aldrig lave den legal opinion.

Her brød retsformand Henrik Bloch Andersen ind i afhøringen.

- Du har svaret flere gange, at der ikke var nogen indikation på svindel. Men ville det være muligt at begå svindel ud fra det, du fik forelagt?, spurgte han gentagne gange.

- Er det muligt, det var det nok. Men med de forbehold, der var i legal opinionen, så kunne der ikke svindles, sagde Arne Riis.

De kommende to retsdage skal flere vidner afhøres i sagen. Herefter skal begge parter procedere i sagen, inden retten skal tage stilling til, om Bech-Bruun skal betale erstatning til skattemyndighederne eller ej.

Har kradset én milliard kroner ind

Retssagen mod Bech-Bruun er blot én i en række civile sager, Skattestyrelsen har anlagt over hele verden.

Og der er stadig særdeles lang vej i kampen for at få så mange milliarder som muligt tilbage i den danske statskasse.

Ud af de 12,7 milliarder kroner, som Danmark angiveligt er blevet svindlet, er der kommet cirka en milliard kroner tilbage. Derudover er der indgået forlig om tilbagebetaling af yderligere godt 600 millioner kroner.

Det fremgik af en aktindsigt, DR Nyheder fik fra Skattestyrelsen tilbage i oktober sidste år.

Langt størstedelen af dette beløb omhandler de tre amerikanere Jerome Lhote, Matthew Stein og Luke McGee, der via den tyske bank North Channel Bank ifølge den danske anklagemyndighed svindlede statskassen for mere end 1,1 milliarder kroner.

De er tiltalt for svindel herhjemme, men nægter sig alle skyldige i straffesagen, mens de altså har indgået et civilretligt forlig om tilbagebetaling af deres egen gevinst.

Mens der er tilbageført godt en milliard kroner til Danmark, så er pengene dog også fosset ud af kassen, når statens advokatregninger har skullet betales.

I aktindsigten fra oktober fremgik det, at der er afholdt udgifter i forbindelse med de civile sager for næsten 1,2 milliarder kroner.

Der er i alt afsat 2,4 milliarder kroner til at føre sagerne, som kan strække sig helt frem til 2027.