Skandalen om Skats it-system til at inddrive gæld, EFI, har gang på gang nået nye højder.
DR kan i dag fortælle, at det koster op mod 475 millioner kroner at lægge EFI i graven og udvikle midlertidige erstatningssystemer.
EFI - også kaldet 'Et Fælles Inddrivelsessystem' - har ikke blot betydet, at milliarder af skattekroner aldrig er blevet inddrevet, men også at borgere uretmæssigt har fået inddrevet for eksempel forældet gæld.
Læs mere om det mislykkede forløb.
2005 - Idéen om EFI opstår
I 2004 og 2005 opstod idéen til EFI-systemet. Daværende Told- og Skattestyrelsen besluttede, at det skulle indføres, fordi inddrivelse af gæld var en tung opgave.
I 2005 gik designet af det nye system gik i gang. I november fik Skat ansvar for at inddrive restancer.
Opgaven lå før hos kommunerne, politiet, Økonomistyrelsen og Told & Skat.
Allerede dengang var der voldsomt slagsmål, fordi kommunerne sagde, at det aldrig ville gå. Hvis staten skal tage sig af det, går det langt mere sløvt, sagde kommunerne.
Systemet ville være færdigudviklet i 2007, lød udsigten.
2007 - Stadig ufærdigt
I 2007 var systemet stadig ikke klar til brug. Det blev besluttet, at det skulle videreudvikles, så det kunne bruges i 2009.
Finansministeriet forlangte, at medarbejdere skulle afskediges, fordi der ikke ville være brug for så mange medarbejdere med et effektivt it-system.
2009 - Gælden vokset til 67 milliarder
I 2009 virkede systemet stadig ikke.
EFI skulle integreres, så det kunne spille sammen med systemerne vedrørende moms, selskabsskat, afgifter, bøder, personregistre og alle de ministerier, som opkræver bøder.
Men det virkede ikke. Ultimo 2009 udgjorde restancer af gæld 66,9 milliarder kroner.
Systemet blev udskudt igen.
Man var så sikre på, at systemet ville komme til at fungere, så det skulle implementeres, mens man kappede båndet til tidligere system. Det blev dermed ikke muligt at gå tilbage til det gamle system.
2010 - Kritik af Skat
Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at Skat ikke havde fået knækket kurverne med restancer.
2013 - Skat tager EFI i brug
I 2013 blev systemet indført.
Konstateringen blev dog, at datagrundlaget var for dårligt. Når data kom ind i EFI, genererede systemet ikke forældelse, det skrev forkerte datoer, det kunne ikke opsummere saldi, og det kunne ikke finde ud af, hvad en borger eller en virksomheder skyldte.
Ifølge Statsrevisorerne steg restancerne til knap 86,8 milliarder kroner ultimo 2013.
Håbet for systemet var dog ikke opgivet - et system der med tiden har fået øgenavnet 7-9-13 for de årstal, hvor systemet har fejlet.
2014 - Endnu engang kritik
Statsrevisorerne kritiserede i 2014 igen Skat i skarpe vendinger for restancerne.
Statskassen kunne miste 2,3 milliarder kroner i ubetalt skat, fordi der ikke var styr på at inddrive statens tilgodehavender hos borgere og virksomheder.
2015 - Ministeren lukker EFI ned
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) suspenderede i september 2015 Skats skandaleramte inddrivelsessystem, EFI.
- Systemet er så fejlbehæftet, at der ikke er nogen anden mulighed politisk og fagligt end at lukke det ned, sagde han ifølge Berlingske.
Det skete samtidig med, at ministeren fremlagde en handlingsplan, der skulle genoprette Skat efter en række skandalesager.
Planen betød også, at Skat hyrede 350 nye medarbejdere til en ny, midlertidig inddrivelsesenhed.
- Borgere og virksomheder skylder Skat 74 milliarder. Men ikke alt kan inddrives, sagde ministeren på pressemødet.
2016 - Endnu dyrere at lukke EFI
Nu kan DR fortælle, at det bliver dyrt at lukke det skandaleramte inddrivelsessystem EFI.
I 2015 regnede ministeriet med, at lukningen ville koste op mod 100 millioner.
Nu forventer ministeriet, at prisen bliver fordoblet.
Derudover har Skatteministeriet fået bevilget 275 millioner kroner ekstra til at lukke EFI ned og udvikle nye it-systemer, der kan køre indtil den permanente afløser for EFI er klar.
Dermed kan den samlede regning for at lægge EFI i graven og udvikle midlertidige erstatningssystemer ende på op mod 475 millioner kroner.
Kilder: Formand for Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise, DR, Ritzau, Berlingske