Superligaklubber brandslukker for milliarder

Superligaklubber har fået tilført milliardbeløb for at holde sig i live. Det er svært at lave fodbold til en god forretning, siger ekspert.

Det er først og fremmest de dyre ben på grønsværen, der gør det svært at være en rentabel fodboldklub. På billedet er det FCK's tidligere angriber Ailton Almeida, som klubben erhvervede for 22,5 millioner kroner, inden krisen krisen ramte FCK - og den øvrige superliga. (Foto: © BAX LINDHARDT, Scanpix)

Siden 1995 har der ikke været et år, uden en dansk superligaklub har fået indsprøjtet ekstra kapital.

De tilførte midler kommer enten som investeringer i klubberne, eller som tilfældet oftest er: for at redde en nødstedt klub i økonomiske vanskeligheder.

Over 21 sæsoner har de danske superligaklubber fået hældt i alt 3,5 milliarder kroner ned i regnskaberne, viser en analyse foretaget af Idrættens Analyseinstitut:

- Det er mange penge. Men der er også tale om en branche, som er i notorisk økonomiske problemer, og som fungerer relativt parallelt med det øvrige erhvervsliv, siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.

- Der er ret stor fascination ved den her branche med stor mediebevågenhed og stor prestige. Det gør, at det kan lade sig gøre at mobilisere så mange midler udefra, som gør, at klubberne holder sig kørende. Men kigger man bredt på branchen, må man sige, at det er en meget svært for langt de fleste at få en fornuftig forretning ud af at investere penge i fodbold, fortsætter han.

Kapitaludvidelser i 90'erne og efter krisen

Særligt på to tidspunkter i løbet af de seneste 20 år har klubberne været ude efter investorernes penge. Fra 1997 til 1998 blev der indskudt over 700 millioner kroner i danske superligaklubber. Og efter finanskrisen blev der indsprøjtet store beløb for at undgå konkurser.

- I 1990'erne indførte klubberne fuldtidsprofessionalisme og var relativt tidligt ude at lave aktieselskaber og børsnoteringer. De senere år har der snarere været tale om oprydning efter finanskrisen, hvor alle superligaklubberne var i økonomiske problemer. De blev reddet af tilførsler af midler, samtidig med at de skar voldsomt ned i forretningen, siger han.

Hvert år siden 1995 har en klub i Superligaen foretaget en kapitaludvidelse. Det klart største kapitaludvidelsesår var i 2010, hvor FCK dog stod for over en halv milliard kroner af kapitalindsprøjtningerne.

Op til finanskrisen udvidede mange forretningen med ejendomsinvesteringer, håndbold, ishockey, basket, fitness-centre og andre sideaktiviteter. I dag er meget af det lukket ned igen. FCK og OB har dog holdt fast i andre aktiviteter end fodbolden.

- Rigtigt mange klubber brændte nallerne. De finder ud af, at det ikke er så god en idé, fordi de andre aktiviteter er svære at få til at løbe rundt. Og pludselig har man forretninger, hvis underskud konkurrerer med klubbens egen underskudsforretning. Men det virker som om, at man nu har fået lukket de forretninger ned de fleste steder nu, siger Rasmus K. Storm.

FCK 2010: På randen af konkurs

Det er selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, som har haft størst succes med at tiltrække eksterne penge. Siden 1995 har klubben kapitaludvidet for næsten 1,1 milliarder kroner.

I klubbens tidlige år blev der primært tilført kapital for at udvide forretningen og investere i selve Parken.

Men i 2010 foretog Parken Sport & Entertainment superligahistoriens største aktieemission, der indbragte den nødlidende hovedstadsklub 504 millioner kroner.

Parken Sport & Entertainment var i dyb krise, og 90 procent af kapitaludvidelsen blev brugt på at betale af på den tyngende gæld. I 2010-regnskabet skrev selskabet selv, at kapitaludvidelsen var nødvendig for at sikre den fremtidige drift:

- Det var en stor redningsaktion. Man bar rundt på en kæmpe gæld, der skulle refinansieres, som blandt andet var opstået som følge af det mislykkede eventyr med et ferieresort i Italien. Så lavede man de her ting for at få noget af gælden ned og lagt en bæredygtig plan, siger Rasmus K. Storm.