CPH Minibusser, som tilbyder handicapkørsel og flextransport i København, har købt ydelser af et kriminelt netværk, der har hjulpet kunder med at snyde i skat.

Det afslører en kundeliste fra en maskinfabrik i udkanten af Kolding, som i 2020 blev omdannet til en såkaldt fakturafabrik og nu er lukket af politiet.

Gennem et år blev der hvidvasket over 200 millioner kroner gennem Kolding Maskinfabrik og fire andre selskaber i netværket, og syv personer er efterfølgende blevet idømt årelange fængselsstraffe i sagen.

Ifølge anklagemyndigheden skulle pengene være indberettet til skattevæsenet, men i stedet er de blevet kanaliseret ud i et netværk af organiserede kriminelle.

Dokumenter viser, at CPH Minibusser har købt fiktive fakturaer af det kriminelle netværk for mindst 3,4 millioner kroner. Derved har CPH Minibusser tilsyneladende kunnet slippe for at betale skatter og afgifter - og samtidig få tilbagebetaling af moms fra staten.

CPH Minibusser har base i vestegnskommunen Albertslund og beskæftiger ifølge seneste regnskab 21 personer.

De seneste to år har trafikselskabet modtaget 25 millioner kroner fra det offentlige i tilskud til handicapkørsel, viser en opgørelse.

Og da coronapandemien i 2020 væltede ind over landet, modtog CPH Minibusser statslig coronastøtte for 3,8 millioner kroner. I samme tidsrum blev der kanaliseret 3,4 millioner kroner gennem fakturafabrikkerne i Kolding.

- Det er uhørt, at offentlige midler skal kanaliseres ud i kriminalitet. De her mennesker skal man jo have fat i, lyder det fra Lars Krull, der er seniorrådgiver hos Aalborg Universitet.

Direktør og ejer i CPH Minibusser, Ahmad Al-Korde, er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser til denne artikel.

3,8 millioner kroner i coronastøtte

Da sagen om Kolding Maskinfabrik i sommer blev oprullet ved Retten i Kolding, forklarede den tidligere direktør for maskinfabrikken i Kolding, Norbert Gregersen, at pengestrømmen gennem hans fakturafabrik blandt andet stammede fra de statslige støtteordninger under coronakrisen.

- Nogle af kunderne brugte fakturafabrikken til at trække penge, de fik udbetalt i coronastøtte, ud af firmaerne, fortalte den svindeldømte direktør Norbert Gregersen i retten.

I stedet for at polstre firmaerne mod en økonomisk krise har en række firmaer altså angiveligt benyttet fakturafabrikken i Kolding til at få støtten fra det offentlige til at forsvinde.

Direktør svarer ikke på spørgsmål

DR's undersøgende magasin Pengejægerne konfronterer i aften på DR1 direktøren i CPH Minibusser, Ahmad Al-Korde, med oplysningen om, at han har købt fiktive fakturaer hos maskinfabrikken i Kolding.

Da Pengejægerne første gang taler med ham, lover han at vende tilbage:

- Jeg skal lige til at kigge på den regning faktisk.

Det undrer mig, at du – et transportfirma i København – har købt ydelser fra en maskinfabrik i Kolding?

- Ja måske. Jeg skal lige tjekke det med min revisor, siger Ahmad Al-Korde.

Men efter utallige forsøg og en skriftlig forelæggelse er det fortsat ikke lykkes at få et svar fra Ahmad Al-Korde.

Og det er typisk for en lang række af de cirka 400 firmaer, som optræder på kundelisten hos maskinfabrikken i Kolding.

Pengejægerne opsøger i aftenens program en række firmaer, som har købt fiktive fakturaer og derved sluppet for at betale skat og moms.

Men fælles for dem er, at de ikke har tid eller kan huske, hvorfor de har købt ydelser hos en maskinfabrik i Kolding.

Kunderne går fri

Da sagen om Kolding Maskinfabrik sidste år kørte ved Retten i Kolding, endte syv personer med lange fængselsdomme på i alt 24 år.

Men de 400 firmaer, som har købt fiktive fakturaer og som derfor - ifølge politiet - har gjort sig skyldige i at have unddraget skat, retsforfølges ikke.

Det er for tung for politiet at løfte så mange enkeltsager, erkender Nathalie Ghiorzi Elias, der er advokaturchef hos National enhed for Særlig Kriminalitet.

Derfor har sagen foreløbig ikke haft konsekvenser for CPH Minibusser.

Men skattevæsenet er på opgaven, forsikrer Nathalie Ghiorzi Elias.

- Skat gør, hvad de kan, for at gå efter de her selskaber, siger hun.

Men det strider mod retsfølelsen, at man kan blive taget i kriminalitet - uden det har konsekvenser. Et eksempel på, at kriminalitet betaler sig, mener ekspert i økonomisk kriminalitet Jakob Dedenroth.

- Hvis man gerne vil begå kriminalitet, så er det her en god måde at gøre det på. Der er ikke rigtigt nogen, der kommer efter dig. Og der er jo store fordele ved ikke at betale det, man ellers skal, til det offentlige, siger Jakob Dedenroth.

Du kan se Pengejægerne på dr.dk/tv