De markante lønstigninger i overenskomstforligene kan blive et problem for nogle af de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Det vurderer førende økonomer i kølvandet på, at aftaler er indgået på store områder som industrien og byggeriet.

- Ledigheden vil formentlig stige i den kommende tid, og her risikerer personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet - flygtninge, indvandrere og ufaglærte - at ryge ud igen.

- Der vil en højere løn forstærke presset på dem, siger økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Et glohedt arbejdsmarked har i de senere år hjulpet rigtig mange danskere i job – også nogle af dem, der længe har været på offentlig forsørgelse.

I april 2021 toppede antallet af langtidsledige med mere end 43.000 personer.

Men i januar 2023 var der kun 12.228 langtidsledige personer, viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Store dele af fremgangen i beskæftigelsen skyldes, at det er lykkedes rekordmange ikke-vestlige indvandrere at komme i job.

Dem på kanten gøres dyrere

Men nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at ledigheden så småt er begyndt at stige.

Det vil i første omgang gå ud over de personer, der ligger på kanten af arbejdsmarkedet.

Og lønstigninger vil forstærke den udvikling, lyder det fra professor Jan Rose Skaksen, der er forskningschef i Rockwool Fonden og tidligere vismand.

- Når der også er lønstigninger, kan de godt få det svært. Dem på kanten af arbejdsmarkedet har lidt den fordel, at de ikke koster så meget i lønkroner i forhold til andre, men dem gør man så dyrere nu, siger han.

Det har været et hovedkrav fra lønmodtagerne i forhandlingerne om nye overenskomster at få mere i lønposen.

Særligt i 2022 har danskerne nemlig oplevet, at lønnen slet ikke kunne følge med de stigende priser.

Professor: Det er et dilemma

De stigende lønudgifter til virksomhederne som følge af de nye aftaler om overenskomsterne udstiller dog et meget konkret dilemma på arbejdsmarkedet, lyder det fra Michael Svarer.

- Det er et dilemma mellem, at man gerne vil tilbyde en løn, der gør, at folk kan leve gode liv med et job, men man risikerer også, at nogen har en produktivitet eller kvalifikationer, som på nuværende tidspunkt ikke står mål med en løn, de i givet fald skal have, siger han.

Udfordringen for nogle virksomheder er, at de ganske enkelt får for lidt ud af den arbejdskraft, de kan ansætte til det, der vurderes at være en høj løn.

- Det kan holde nogle grupper i samfundet ude af arbejdsmarkedet, simpelthen fordi at det tager noget tid, før de får den produktivitet, som er påkrævet for at oppebære mindstelønnen, siger Michael Svarer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation eller HK Østjylland om presset på de udsatte grupper på arbejdsmarkedet som følge af lønstigningerne.

De henviser til, at der stadig forhandles om overenskomster, og at det fortsat ikke er afklaret om overenskomstaftalerne bliver stemt igennem.

Dansk Industri vil heller ikke udtale sig.