Ude på sit badeværelse står 39-årige Majbritt Rayas og klemmer maveskindet sammen. Så kommer stikket.

- Der kan da godt være dage, hvor jeg tænker; ej, hvorfor gør jeg det her, siger hun og lægger den brugte sprøjte ned i en plastikpose. Ned til alle de andre, som hun det seneste år har lagt mave til.

Majbritt Rayas er 39 år og har to børn, og hormonerne i sprøjten skal hjælpe hende til at blive gravid igen.

- Jeg føler, at der er en eller anden kraft i mig, der siger, at det skal jeg bare gøre.

Men denne gang er barnet ikke til hende selv. Majbritt Rayas har nemlig kastet sig ud i et projekt, som er ulovligt i Danmark, men som er accepteret i USA, hvor hun flyttede til for 21 år siden for at være sammen med sin mand - hun er rugemor.

- Jeg ved, hvor fantastisk det er at have mine egne børn, og jeg har altid elsket at være gravid - og så længe, jeg kan huske, har jeg gerne villet bære et barn for andre, forklarer hun.

Dansk par venter på Majbritts baby

Når Majbritt Rayas barn er født, skal det tilbage til det land, hun selv forlod for 21 år siden.

I Danmark venter nemlig to mænd, der er villige til at betale helt op til en million kroner for at få opfyldt deres største ønske; at få et barn.

- Vi er fuldstændig overbeviste om, at vi bliver nogle gode fædre. Så ja, vi vil bare gerne være en familie, siger de til Majbritt Rayas over Skype.

Og den vordende rugemor glæder sig:

- Jeg er rigtig glad på deres vegne over, at de kan få de børn, de ønsker sig. Og at jeg kan hjælpe dem med det, siger hun.

Et mirakel med bivirkninger

Majbritt Rayas er det, man kalder 'gestational carrier', det vil sige, at det er befrugtede donoræg, som sættes fast i hendes livmoder.

Men det er ikke ligetil. Hver dag skal hun give sig selv en indsprøjtning, der gør, at hun ikke får ægløsning, ligesom hun skal tage vitaminer, hormoner, penicillin og steroider, før man overhovedet kan sætte æggene op.

Medicinen gør hende træt, og ofte kæmper hun med rigtig slem hovedpine - og så er der selve stikkene:

- Den store indsprøjtning, den tager jeg i hoften, og den hæver jeg rigtig meget af, og det kan godt gøre, at man bliver en lille smule følelsesløs, siger hun.

Alligevel er Majbritt Rayas ikke i tvivl om, at det, hun gør, er det rigtige. Majbritt Raysa forstår ikke, hvorfor det er kriminelt at være rugemor i Danmark.

- Jeg har fra starten vidst, at det her aldrig vil være mit barn. Men jeg har nemt ved at være gravid, og jeg kan godt lide at føde - det er jo et lille mirakel, der sker. Det er en ære at få lov til at hjælpe, siger hun.

9-årig datter: Jeg tænkte 'what'??

Men det kan være svært at forstå, hvis man blot er ni og 13 år gammel.

Majbritts børn, Sofia og Daniel, undrede sig i hvert fald over, hvorfor deres mor kan finde på at give et barn, som hun har født, væk:

- Først tænkte jeg 'what!?', hvorfor vil hun gøre det? Men nu forstår jeg det, siger Sofia Rayas.

Hendes storebror bakker op:

- Det er jo på en måde en venlig ting at gøre... For de kan jo ikke selv få babyer, siger han.

Penge i at lægge mave til

Det er dog ikke ren velgørenhed.

- Hvis jeg ender med at bære et enkelt barn, så får jeg nok omkring 30.000 dollars(cirka 200.000 kroner, red.). Og hvis jeg bærer to børn, er det omkring 5.000 dollars mere(33.000 kroner, red.), forklarer Majbritt Rayas.

Parret i Danmark, som Majbritt Rayas ved et tilfælde fandt i en annonce, betaler langt mere. Blandt andet til kontaktbureauet, advokater og den dyre medicin, der skal hjælpe graviditeten i gang.

Men den danske rugemor føler ikke, at hun sælger sin krop:

- Det synes jeg ikke. For jeg går frivilligt ind i det. Og jeg får selv glæde ud af det, siger Majbritt Rayas og fortsætter:

- Pengene er ikke vigtige. Det vigtigste er, at det er det rigtige match. Vi har snart kendt hinanden i et år, så det her fylder meget i mit liv, og når jeg går alt det her igennem med sprøjter og så videre, så gør jeg det med positive og gode følelser, fordi jeg ved, at jeg gør nogle andre en tjeneste. Det er meget vigtigere end penge.

Ikke bange, men heller ikke naiv

Du er ikke bange for, at der kommer nogle psykiske barrierer, du skal overskride?

- Nej. Men jeg er også realistisk. At tro at man ikke vil blive knyttet er totalt naivt. Når man har født, så vil der være en tomhed man sidder tilbage med, fordi man skal give barnet videre, siger Majbritt Rayas og fortsætter:

- Men i den sidste ende er det det værd, når de står med deres lille baby i armene. Jeg håber også, at jeg kan få lov til at besøge dem, når jeg er i Danmark.

Majbritt Rayas fortæller, at hun godt kan finde på at gøre det igen. Men ikke mere end to gange i alt.

21Søndag har besøgt Majbritt Rayas i byen Austin i den amerikanske delstat Texas. Se indslaget om rugemoren - og hendes tilhængere og modstandere - her. På dr.dk kan du fra kl. 21.15 stille spørgsmål til den danske rugemor.