Med landbrugspakken fra december 2015 blev det besluttet, at reguleringen af landmænds udledning af kvælstof skulle skrues anderledes sammen end tidligere.
Målet er at efterleve kravet om at reducere udledningen af kvælstof frem mod 2027.
Præcis hvordan er endnu ikke fastlagt, og derfor kommer Det Miljøøkonomiske Råds formandskab - i daglige tale vismændene - i sin nyeste rapport med et bud på, hvordan det kan gøres.
Vismændene foreslår, at man fremover lægger en afgift på brugen af gødning.
Afgiften skal dog ikke kun beregnes i forhold til den mængde kvælstof, der tilføres jorden.
Derimod skal man skrue afgiften sådan sammen, at den tager højde for den skadevirkning, som det udvaskede kvælstof kan have på havmiljøet.
Det vil i praksis sige, at det bliver langt dyrere at gøde jorden i områder, hvor kystvandet er særligt sårbart over for forurening, eller hvis jordbunden eller afgrøden betyder, at der udledes mere kvælstof i havet.
Men det vil omvendt også betyde, at der er landmænd, som helt slipper for at betale afgift.
- Samfundsøkonomisk er det den billigste måde at nå reduktionsmålene på.
- Set fra landmandens synspunkt er det et enkelt system, vi lægger op til. Det lægger ikke begrænsninger på, hvordan den enkelte landmand driver sin gård, herunder hvor meget gødning han bruger, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.
Forslag får kritik Landbrug og Fødevarer
Vismændene kommer ikke med bud på, hvad man skal bruge provenuet fra dyrkningsafgifterne til.
En mulighed er at tilbageføre afgifterne til landmændene. Så skal det i givet fald ske på en måde, som ikke griber ind i den incitamentsstruktur, der er opstillet.
Landbrug & Fødevarer kritiserer udspillet.
- Vi havde håbet, at oplægget ville bringe ny viden frem, som kunne bidrage kvalificeret til udformningen af den målrettede regulering, men det er på ingen måde tilfældet, siger Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, i en skriftlig kommentar.
Han mener, at vismændene skruer på de helt forkerte knapper.
- Der foreslås nok engang en kvælstofafgift, som det bedste middel til regulering, hvilket er meget lidt visionært i forhold til den målrettede regulering, siger Niels Peter Nørring.
Som reglerne er i dag, er der ingen afgift på brugen af kvælstof.
Hver landmand får derimod tildelt en mængde gødning, som er beregnet ud fra den mest økonomiske dyrkningsmetode på en given mark med en given afgrøde.
Fra denne optimale mængde har der været fratrukket en procentdel svarende til den mængde kvælstof, så den samlede reduktion i hele landet svarer til de mål, man har sat op.
FAKTA: Kvæstof
- •
Kvælstof er det danske ord for grundstoffet nitrogen.
- •
Det er et vigtigt næringsstof for planterne og bliver derfor tilført jorden i form af gødning.
- •
Det kan enten være som kunstgødning, der er produceret på en fabrik, eller som husdyrgødning, som hovedsageligt kommer fra svinestalde i form af gylle.
- •
Planterne optager en del af kvælstoffet i jorden, men noget af det vaskes ud i jorden. Via drænrør løber det ud i vandløb og søer, og herfra løber det videre ud i havet.
- •
Her virker det også som gødning for alger, som på et tidspunkt dør og falder ned på bunden, hvor de bliver nedbrudt af bakterier.
- •
Processen kræver ilt, og derfor kan stor algevækst resultere i iltsvind, som dræber dyrelivet på havbunden.
- •
Private husholdninger producerer også spildevand, som indeholder kvælstof, men det bliver for størstedelens vedkommende renset i rensningsanlæg, inden det bliver ledt ud i naturen.
- •
Det er ikke kun i kystvandene, at for meget kvælstof er et problem. Hvis kvælstoffet udvaskes i grundvandet i form af nitrat, kan det være sundhedsskadeligt for mennesker.
Kilde: Det miljøøkonomiske Råd, Landbrug & Fødevarer.
/ritzau/