- Vil I ikke nok være søde at stole på os?
Sådan lyder opfordringen fra EU’s beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, til danskerne på et pressemøde i dag, efter der er enighed om en foreløbig aftale om at indføre minimumsløn i EU.
- Aftalen er meget klar. Det danske system og andre lignende systemer vil ikke blive påvirket af direktivet. Danskerne skal ikke afskaffe eller ændre i deres system med kollektive aftaler, siger Nicolas Schmit på pressemødet med henvisning til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn er noget, som arbejdsgivere og fagforeningerne bliver enige om – uden politisk indblanding.
Men til trods for den kontante bøn til alle danskere, danske lønmodtagere og arbejdsgivere, så virker det ikke helt til at have den ønskede effekt.
I hvert fald er bekymringen blandt både eksperter, politikere og fagforeninger let at få øje på i dag. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har ikke det fulde overblik over aftalen endnu, men er skeptisk.
- Der er vist ingen tvivl om, at Danmark aldrig har ønsket et direktiv om mindsteløn. Derfor er jeg selvfølgelig også ærgerlig over, at direktivet ser ud til at blive en realitet, siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.
Danske politikere er bekymrede
Og fra hans partifælle i EU-Parlamentet, Marianne Vind, er der også bekymring at spore.
- På sigt kan vi risikere, at EU-domstolen siger, at vi skal indføre en mindstelønsmodel. Det har jeg en bekymring for, siger hun.
Også Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er bekymret. Han giver ikke meget for kommissær Nicolas Schmits bøn og garanti til danskerne.
- Den garanti har ingen sikkerhed for at holde ved EU-domstolen – for det er EU-domstolen, der i sidste ende træffer en afgørelse om, hvorvidt Danmark skal pålægges at indføre en lovbestemt mindsteløn.
- Det er det, der gør mig så bekymret. For sker det, så frygter jeg, at det vil svække vores kollektive overenskomster, og at det vil føre til øget social dumping, siger han.
Ekspert: Svært at vide, hvor det havner
Garantien fra Nicolas Schmit går her og nu på, at Danmark ikke skal indføre krav om mindsteløn af respekt for den danske model.
Faktisk sagde EU-kommissæren på pressemødet, at han vil forsøge at få flere lande til at få en lignende arbejdsmarkedsmodel som den danske. For med den foreløbige aftale er der også en opfordring til at sikre kollektive aftaler – akkurat som i Danmark.
Og her og nu er der da heller ikke den store grund til bekymringerne, siger Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
- I første omgang får det ikke den store betydning. For direktivet tvinger ikke os til at indføre en lovfastsat mindsteløn, siger han.
Men – der er et men. For Jens Arnholtz forstår godt de mere langsigtede bekymringer fra de danske politikere.
- Med det her direktiv lukker man lidt EU-domstolen ind på et område, der har med løn at gøre, og man kan ikke rigtig vide, hvor det havner henne, siger han.
- Normalt siger traktaten ret klart, at EU slet ikke må lovgive på spørgsmål der har med løn at gøre. Det gør man så alligevel. Og det vil sige, at på sigt kan der komme endnu flere tiltag på det her område og gøre det svært fastholde den danske model, siger Jens Arnholtz.
Den foreløbige aftale skal nu godkendes i både EU-Parlamentet og Rådet. Derefter forventer Beskæftigelsesministeriet, at en endelig vedtagelse vil kunne finde sted i andet halvår af i år.
Sker det, er Enhedslisten ikke blege for at udfordre EU-systemet, siger Nikolaj Villumsen.
- Enhedslistens holdning er klar. Hvis det her forslag bliver vedtaget, så bør Danmark gå til EU-domstolen og forsøge at få forslaget erklæret ulovligt. Det står klokkeklart i EU-traktaten, at EU ikke må blande sig i løn. Det gør de med det her forslag, og det skal vi ikke finde os i.
Beskæftigelsesministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at man "først skal læse og analysere teksten fra den foreløbige aftale, før man kan sige noget præcist om konsekvenserne i Danmark."
- Helt overordnet er det vores opfattelse, at aftalen ikke vil medføre, at Danmark – eller andre lande med lignende systemer – vil blive tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn. Det skyldes bl.a. den fælles kamp mod direktivet fra Danmark og andre lande.
- Arbejdsmarkedets parter vil fortsat være ansvarlige for løndannelse i Danmark. Danmark stemte nej til Rådets generelle indstilling i december 2021, bl.a. pga. principiel modstand mod at EU vil regulere lønforhold. Danmark vil på den baggrund også stemme nej til den endelige aftale, lyder det i den skriftlige kommentar fra ministeriet.
I Sverige har de også meddelt, at de vil stemme nej til aftalen.
Artiklen er opdateret med skriftlig kommentar fra Beskæftigelsesministeriet.