Analyse: En aften partilederne helst ville bruge på noget andet

På tredje måned befinder dansk politik sig i en undtagelsestilstand, der også kommer til at præge aftenens tv-debat.

Da partilederne i torsdags var samlet på Marienborg for at forhandle genåbning, forsøgte flere af dem samtidig at trække stikket på aftenens tv-debat. De har nemlig ikke alle lige store interesser i at stille op. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Egentlig ville de helst være fri.

Så enkelt kan man sådan set opsummere partiledernes holdning til aftenens tv-debat.

Faktisk er flere af dem så modvillige, at tv-debatten kom på bordet, da partilederne torsdag var samlet hos statsministeren på Marienborg for at blive enige om genåbningens næste faser.

Kan vi trække stikket?

Ud over listen over vindere og tabere på åbningslisten forsøgte nogle af partilederne også at skabe konsensus om at trække stikket på tv-partilederdebatten.

Men den del endte med enighed om, at det gik alligevel ikke, når nu de havde sagt ja, og når både TV2 og DR allerede havde fortalt danskerne om coronakrisens første partilederdebat på tv.

Partiledernes skepsis er udtryk for, at dansk politik stadig befinder sig i den undtagelsestilstand, der nu har varet i mere end to måneder. Ikke længere i total choktilstand, som lige da Danmark lukkede ned, men dog i en situation hvor almindelig politisk debat og kamp mellem partierne er uhyre vanskelig.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er den af partilederne, der har mindst på spil i aftenens partilederdebat. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

En svær balancegang

Statsminister Mette Frederiksen (S) er på alle måder den af partilederne, der har mindst på spil ved at stille op til tv-debat. Politisk står hun som coronakrisens store vinder.

Hendes personlige rating er steget kraftigt, og i den seneste måling fra Epinion står Socialdemokratiet til 35,1 procent. En markant fremgang i opbakning siden valget for et år siden.

Måske kan statsministeren ovenikøbet få noget ud af tv-debatten målt på den almindelige politiske skala, fordi hun står stærkt og fremstår som chefen for det hele – indimellem også resten af Folketinget.

Alligevel er det også for Mette Frederiksen en svær balancegang. I oppositionen stiger frustrationsniveauet dag for dag, og statsministeren har dybest set ingen interesse i at gøde frustrationerne.

Usædvanlig lav cigarføring

Det kan for eksempel aflæses i den usædvanligt lave cigarføring på de sociale medier, når Socialdemokratiet eller statsministeren får endnu en fantastisk meningsmåling. Normalt ville målinger på den pæne side af 30 procent få det socialdemokratiske Twitter-univers til at gå helt i selvsving, men lige nu er der ikke brug for at hovere.

Ydmyghed er kodeordet, og det gælder også, når der er kritik af statsministeren.

I en så alvorlig krise, som Danmark står i lige nu, er det ekstra vigtigt som statsminister at være statsminister for hele landet. Ikke kun for sine egne. Så Mette Frederiksen står sig også bedst ved den brede politiske enighed om krise-håndteringen. Selv om hun sådan set kunne træffe de fleste af beslutningerne selv, hvis hun ville.

Statsministerens egen forudsigelse om, at genåbningen er sværere end beslutningen om at lukke ned, har vist sig at holde stik. Så politisk er det også sikrere for Mette Frederiksen at sørge for at dele ansvaret med flere. Selv om det i sidste ende altid er statsministeren og regeringen, ansvaret havner hos.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er den af partilederne, der har absolut mest på spil i aftenens tv-debat. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Lettere at tabe end at vinde

Absolut mest på spil har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Han har meget svært ved at vinde på tv-debatten – og på coronakrisen i det hele taget. Til gengæld har han stor risiko for at tabe.

Som statsministerkandidat og udfordrer til Mette Frederiksen er Jakob Ellemann-Jensens manøvrerum meget, meget småt. Han er nødt til at udvise ansvarlighed, favne bredt og bakke regeringen op, når der skal lukkes ned, bruges milliarder på hjælpepakker og laves genåbningsplaner, og han må dosere kritik af regeringen meget forsigtigt.

Også selv om både han og resten af oppositionen er rasende over, hvad de oplever som en egenrådig statsminister, der ikke reelt inddrager de andre partiledere i beslutningerne.

Den svære situation er bestemt ikke blevet lettere af, at Jakob Ellemann-Jensen ikke for alvor havde fået manifesteret sig som statsministerkandidat og oppositionsleder, inden coronakrisen ramte Danmark og dansk politik.

De øvrige ni partiledere kunne på afstand overvære statsminister Mette Frederiksen præsentere deres fælles aftale om fase 2 i genåbningen på Marienborg i torsdags. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Statsministerens små hjælpere

Det er i det hele taget svært at være opposition for tiden, og de frustrationer prægede også sidste uges møde på Marienborg, hvor flere af partilederne ikke havde lyst til at stille op til pressemøde sammen med statsministeren for at præsentere aftalen om genåbningens fase 2.

De ville ikke stå der bag Mette Frederiksen og fremstå som statsministerens ni små hjælpere på tv-billederne.

Ellemann og resten af oppositionen er tvunget til at agere med bevidstheden om, at danskerne ikke bryder sig om politiske slagsmål midt i en krise, hvor mange er bange og/eller bekymrede for deres sundhed og for deres job og privatøkonomi. I den situation forventes politikerne at samarbejde om at løse problemerne.

Derfor er der – endnu – ingen partier, der har mod på at stå uden for de store corona-aftaler. Selv om både frustrationer og den politiske uenighed om tempoet i genåbningen er stigende dag for dag.

Og det er altså ikke partiledernes fornemmelse, at folkestemningen - endnu - er til det store politiske slagsmål om coronakrisen i et tv-studie.

Herunder kan du klikke dig gennem coronakrisen dag for dag og se, hvordan smitten har udviklet sig - og hvordan politikerne har håndteret det:

Facebook
Twitter