Et rekordstort antal studerende på landets universiteter skal i år til reeksamen.

Det viser tal, som DR Nyheder har indhentet fra landets universiteter.

På Københavns Universitet er stigningen i antallet af reeksaminer over 100 procent i forhold til året før, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) melder, at 700 ud af de cirka 2.200 førsteårsstuderende, der er underlagt fremdriftsreformen og inden sommerferien skulle til eksamen, nu skal op igen.

Også Aalborg, Aarhus og Roskilde Universitet melder om voldsomme stigninger.

Årsagen skyldes ikke, at de studerende er blevet dummere, i stedet giver universiteterne den omdiskuterede fremdriftsreform, der skulle sende de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, skylden.

Tvungen tilmelding skaber problemer

For fremdriftsreformen betyder, at studerende med studiestart fra 2014 bliver tvangstilmeldt 1. og 2. eksamensforsøg.

Tidligere kunne de studerende framelde sig eksamenen og tilmelde sig, når de følte sig klar.

Og de nye regler skaber store udfordringer, beretter universiteterne.

For de tvungne eksamener betyder, at de studerende enten dumper, fordi de er presset af reformen og ofte helt bliver væk fra eksamensbordet.

- Det er en gigantisk bureaukratisk opgave, siger prorektor på Københavns Universitet (KU), Lykke Friis.

På KU har 2.692 studerende ud af i alt 23.082 i vinters været til reeksamen. Året før var der tale om 1.153 studerende ud af i alt 24.530.

De tvungne eksaminer og reeksaminer betyder ifølge universiteterne både spildt arbejde og spildte penge.

- Ofte sidder der en underviser og en censor klar til at eksaminere en studerende mundtligt, og når den studerende ikke dukker op, så kan den arbejdstid jo ikke bruges til andet fornuftigt. Så må de sidde og kigge ud af vinduet, indtil den næste dukker op, siger studiechef på DTU Jørgen Jensen.

40 procent blev væk

På DTU var det 15 procent af de studerende, der skulle til en reeksamen før sommerferien, der ikke dukkede op, mens 40 procent af dem, der skulle til en reeksamen i august ikke dukkede op.

Jørgen Jensen mener ikke, at man alene kan bebrejde de studerende.

- Det at udeblive fra en eksamen er som regel et udtryk for, at man ikke føler sig rustet til at kunne gå op og klare den eksamen på ordentlig vis, og så er der nogle, der vælger at udskyde et eksamen til et tidspunkt, hvor de føler, de er ordentligt forberedte.

Den voldsomme stigning i antallet af reeksaminer er kun toppen af isbjerget, for fremdriftsreformen gælder i dag kun de studerende, der startede sidste år. Fra studiestart i år gælder den for alle studerende.

Det var cirka 7.000 studerende hos Københavns Universitet.

- Når den fra i år kommer til at gælde for samtlige studerende, altså 40.000, kan man godt regne ud, at så bliver det endnu flere reeksamener, vi skal sidde og planlægge, siger Lykke Friis.

Opråb til politikerne

På DTU har man på baggrund af den nuværende situation fremskrevet et scenarie:

- Hvis vi fremskriver det, vil det være omkring 2.000 studerende, der skal til omkring 4.000 reeksaminer, siger Jørgen Jensen.

Begge universiteter opfordrer til, at politikerne sløjfer den tvungne eksamenstilmelding.

- Det vil være hensigtsmæssigt for studieforløbet og kvaliteten, og det vil være hensigtsmæssigt for vores eksamenstilrettelæggelse, siger Jørgen Jensen.

- Jeg vil sige, at det er et opråb om at få lavet det her system om. For når vi kan se den eksplosion, vi har haft, kan man godt regne ud, at det bliver et pengespild af dimensioner, når det kommer til at gælde 40.000 studerende, siger Lykke Friis.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har allerede bebudet, at han vil kigge på det 'unødvendige bureaukrati ' i fremdriftsreformen.