Han har de der rynker omkring øjnene, som kommer med alderen, når man har smilet et helt liv. Kinderne er en anelse rødere end resten af hans ansigt, næsen bred og en anelse kroget over et gavtyvagtigt smil, der afslører en ufuldstændig tandrække bag ved det grove, lysegrå skæg.

Han ser cool ud.

Arne Juhl ligner en god, ærlig mand, der har knoklet hele sit liv på bryggeriet, som man kan skimte i baggrunden af billedet på plakaten fra Socialdemokratiet.

Og så har han et par rynker i panden, der samtidig giver ham et lidt bekymret udtryk - for det er en alvorlig sag, det handler om: En ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden man bliver nedslidt.

- Det har været en spændende tid, siger han om det år, der godt og vel er gået, siden han blev ansigtet på Socialdemokratiets helt store slagnummer i sidste års valgkamp.

Siden er hele Danmark kommet på fornavn med den 60-årige bryggeriarbejder fra Fjeldstrup.

Men i P4-programmet Formiddag på 4'eren fortæller han, at han ville takke ja en gang til, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) ringede.

For han tror på sagen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at man skal arbejde til man er 65-66-67 år - så får man et halvt år, og så siger man farvel for denne tid. Man er jo slidt op, siger Arne Juhl.

Ret og rimeligt

Det var også årsagen til, at han sagde ja i første omgang.

- Jeg har altid støttet, at vi skulle have lov til at gå på efterløn som 60-årige. Men det fik den borgerlige regering ødelagt - mere eller mindre.

- Hvis de ikke havde ødelagt den, havde jeg ikke været med i den her kampagne, for så var jeg gået på efterløn i maj, fortæller Arne Juhl.

Det var i 2011, at den daværende borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen hævede aldersgrænsen for, hvornår man har ret til at gå på efterløn og forkortede perioden fra fem til tre år.

Erstatningen blev seniorførtidspension - en ordning der sidste forår blev afskaffet til fordel for en seniorpension målrettet folk, der kæmper med helbredet efter et langt liv på arbejdsmarkedet.

Den socialdemokratiske ambition er, at der fremover skal være tale om en rettighed til at trække sig tilbage, inden helbredet svigter. Den ambition deler Arne Juhl, der ligesom mange andre har ventet spændt på den konkrete model fra regeringen.

Den bliver præsenteret kl. 13.

- Jeg håber, at alle der har arbejdet over 40 år bliver dækket, siger han.

- Så behøver man ikke have de store skavanker, så synes jeg, man har gjort sin borgerpligt.

Arne Juhl uddyber:

- Hvis du lever 80 år for eksempel, så går de første 20 år, før du får en uddannelse. Så er du 40 år på arbejdsmarkedet, og så har du 20 år bagefter. Det må være ret og rimeligt.

'Der er nogle, der skal kæmpe'

Selv har Arne Juhl arbejdet i de sidste 44 år. Han ser frem mod at kunne gå på efterløn om tre år.

Han har det godt, selvom han for nylig har været igennem en kræftoperation. Men han kunne have det bedre.

- Jeg er lige startet op på fuld tid igen for fire uger siden, og det er sgu hårdt. Jeg har været træt, når jeg kom hjem om aftenen, og jeg åd nogle smertestillende en gang imellem for at få det til at hænge sammen, fortæller han.

- Mens jeg gik til genoptræning, hvor jeg arbejdede to-tre dage om ugen, var det til at holde til. Men fulde 37 timer om ugen, det holder jeg ikke til i de næste tre år. Det gør jeg ikke, siger Arne Juhl.

Og derfor er han også stolt over at være med til at sætte fokus på, at der er folk som ham, der er slidt efter at have arbejdet hårdt i mange år.

- Der er nogle, der skal kæmpe for dem, som ikke selv kan. Hvis ikke jeg får noget ud af det, håber jeg, at andre får det, siger han.