”Danske soldater har voldtaget estisk kvinde”,” Danske soldater støjer og sviner i Estland” og ”Danske soldater i blodigt slagsmål i Estland”.
Falske nyhedshistorier som ovenstående tænkte eksempler kan blive en del af truslen, når omkring 200 danske soldater fra årsskiftet sendes på Nato-mission i Estland.
Netop derfor skal soldaterne rustes til at imødekomme den nye type trusselsbillede i Baltikum, når missionen begynder. Det siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V):
- Det er en helt ny verden. Det skal de danske soldater jo været ekstremt opmærksomme på. Derfor har jeg aftalt med Forsvaret, at de soldater, der skal sendes afsted i januar måned, bliver orienteret og undervist i, hvad de skal gøre for at beskytte sig.
- Man kan meget nemt tænke sig, at de kan blive udsat for intimidering og falske rygter, siger forsvarsministeren.
Falsk historie om tysk voldtægt af mindreårig
Erfaringer fra især de tyske soldater, der allerede befinder sig i Baltikum, viser, at det er nødvendigt at ruste sig mod de falske nyheder.
I februar måned spredte en historie sig nemlig hurtigt på især de sociale medier i Litauen. Historien handlede om, at en tysk soldat fra Nato-missionen skulle have voldtaget en lokal pige.
Før historien blev dementeret af de litauiske myndigheder, Nato og det tyske forsvar, havde den allerede bredt sig betragteligt. Det er netop et eksempel, som har gjort stort indtryk på Claus Hjort Frederiksen.
Det understreger alvoren i den mission, de danske soldater skal deltage i, siger forsvarsministeren og peger på, at det er en ny form for krig fra russisk side:
- Det, man tidligere har været ude for, har været sådan noget propaganda, hvor vi skulle få et mere positivt syn på Sovjetunionen eller på Ruslands ageren. Her er det jo vendt om sådan, at man forsøger at så mistillid hos os selv og vores egne, siger han.
Eksemplet fra Litauen står ikke alene. EU har af samme årsag oprettet en særlig enhed, der skal dæmme op for de falske nyheder, ligesom Nato gør en særlig indsats for at dæmme op for misinformationen.
Soldaterformand: Ny type trussel
Flemming Vinther har som formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening flere medlemmer, der kan se frem til en tur til Baltikum.
Han kalder trusselsbilledet langs den russiske grænse for en ny type udfordring for soldaterne:
- Andre nationer, der er derovre allerede, bliver udsat for falske nyheder, bagtalelser og chikanerier. Så det er selvfølgelig et helt andet set up, end det vi har været vant til med eksempelvis Afghanistan, siger Flemming Vinther.
Han har dog været til briefinger i Forsvaret. Det, han har fået at vide bag lukkede døre, gør ham fortrøstningsfuld på soldaternes vegne:
- Det er mit helt klare indtryk, efter de briefinger vi har været til, at Forsvarets ledelse tager det her overordentlig seriøst, og man er meget velforberedt på at håndtere de situationer, der kan opstå derovre, siger Flemming Vinther.
Derfor tror han også på det, når Claus Hjort Frederiksen siger, at det har topprioritet at sikre de danske soldater mod falske historier.
Beredskab skal beskytte soldaterne
Udover at de danske soldater får undervisning og gode råd til, hvordan de skal gebærde sig i Estland, vil Forsvaret også skabe et beredskab af en art, der skal beskytte soldaterne og Forsvaret som sådan for misinformationen.
- Det er klart, at Forsvaret skal udvikle nogle procedure og noget hjælp til at overvåge det her, siger Claus Hjort Frederiksen.
Hvordan det præcis kommer til at se ud, og hvem der skal være en del af det, er ikke besluttet endnu, siger forsvarsministeren.
- Nu er der jo et halvt år, til vi kommer derover, så der er rigeligt tid til at få fastlagt nogle programmer. Men det har topprioritet, for vi vil meget, meget nødigt risikere, at danske soldater bliver intimideret med falske påstande.
Her vil man blandt andet trække på erfaringerne fra Nato-lande, der allerede befinder sig i Baltikum.
De danske soldater bliver sendt til Baltikum fra årsskiftet og skal være afsted i to gange seks måneder.