To tredjedele af den milliard regeringen og resten af de borgerlige partier har afsat til omsorg i den kommunale ældrepleje vil blive brugt til lønninger. Det viser foreløbige tal fra Sundheds- og Ældreministeriet.
Og det vækker begejstring hos sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- Jeg synes, det er rigtig positivt, at de foreløbige indberetninger fra kommunerne viser, at man i høj grad vælger at bruge værdighedsmilliarden på at ansætte flere varme hænder, siger hun.
Ifølge hende vil flere ansatte i ældreplejen nemlig øge livskvaliteten hos de ældre.
Tryghedssamtaler og seniorhøjskole
Den ekstra milliard til ældreområdet udspringer af sidste års finanslovsforhandlinger, hvor man i blå blok blev enige om at øremærke penge til at skabe mere værdighed for ældre ude i kommunerne.
Præmissen for at få del i milliarden har været, at kommunerne, senest i dag, har skulle angive, hvilke konkrete initiativer pengene skal gå til. Og her har ansøgningerne været vidt forskellige.
Eksempelvis vil man i Fredensborg Kommunes hjemmepleje lancere en indsats, der skal anspore småtspisende borgere, som taber sig, og derfor er i risiko for at blive underernærede og ende på hospitalet.
I Syddjurs Kommune vil man bl.a. bruge pengene til at ansætte sygeplejersker, der skal holde såkaldte tryghedssamtaler med ældre samme dag, som de udskrives fra sygehusene. Og i Roskilde Kommune går pengene bl.a. til at etablere en seniorhøjskole, hvor ældre kan få kulturelle og sociale oplevelser.
Ældre Sagen: Et skridt frem og tre tilbage
Hos Ældre Sagen glæder man sig som udgangspunkt over politikernes ekstra milliard, men understreger samtidig, at ældreområdet har været underprioriteret over en længere periode. Derfor er man ifølge underdirektør Michael Teit Nielsen nødt til at se værdighedsmilliarden i en større sammenhæng.
- Det er jo et løft, at der nu kommer en milliard til værdighed. Men det er et løft, der kommer på et bagtæppe af flere års nedskæringer. Så på trods af den her ekstra milliard til værdighed, så er det hver tredje kommune, der vil bruge færre penge på de over 80-årige i år. Så det er lidt tre skridt tilbage og et skridt frem, siger han.
Og samme analyse deler man hos FOA. Her hilser man flere varme hænder velkommen, men fastholder, at der stadig er behov for flere ressourcer.
- Ældreområdet har altså være nødlidende i rigtig mange år, og vi har efterspurgt, at der kom flere medarbejdere til området. Om aftenen og i weekenderne er der alt for få, nogle gange er der kun en medarbejder om natten til noget der ligner 30 eller 50 beboere, siger sektorformand i FOA for social- og sundhedssektoren Karen Stæhr, der understreger, at en milliard samlet set langt fra er nok.
Ifølge hende er der ikke tale om særlig mange penge, når man ser på opgørelsen over hvad hver enkelt kommune har fået tildelt. Derfor efterlyser hun, at man fra politisk hold afsætter endnu flere midler til området, forklarer hun.
Hos regeringen fastholder man, at ældremilliarden på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig, men anerkender, at der har været behov for et løft af ældreplejen i et stykke tid:
- Det er også derfor, at vi som regering har prioriteret området. Det står i skarp kontrast til den tidligere regering. Så jeg er enig i, at området trængte til et løft, siger Sophie Løhde.
Ældremilliarden er fordelt ud fra antallet af ældre pr. kommune. Det betyder, at Københavns Kommune, med flest indbyggere over 65 år, har fået tildelt 58 millioner, mens Aarhus og Odense har fået henholdsvis 44 og 31,5 millioner kroner.
I løbet af de kommende uger vil landets kommuner fremlægge deres værdipolitik og offentliggøre hvilke initiativer pengene skal gå til.