Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at sende indkøb af nye eltog i udbud.
- Vi skal have nye og pålidelige eltog, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA), der lægger vægt på, at IC4-skandalen ikke skal gentages.
- Derfor skal vi ud og have et tog, der i forvejen kører på europæiske strækninger.
Vedligeholdelsen af de nye tog outsources til producenten, fremgår det af aftaleteksten.
Alle partier bortset fra Enhedslisten, der er i tænkeboks, er med i aftalen.
Togene skal erstatte IC3 og IC4. IC4-togene skrottes ca. 2025, mens IC3-tog udfases med udgangen af 2027.
- Stor dag for den grønne omstilling og togdriften i Danmark. Har netop indgået aftale om at erstatte IC3 og IC4 med 150 eltog til 11 milliarder, som virker, er billigere i drift og forurener mindre, skriver R-transportordfører, Andreas Steenberg, på Twitter.
/ritzau/
