På et hus på Amager går tømrermester Thomas Fagerberg rundt 10 meter over jorden i et virvar af planker og stilladser. Siden maj har han været i gang med at bygge nyt tag på et hus i italienerkvarteret.

Han lægger sirligt et bræt på den tagkonstruktion, han har bygget, før han vender sig om, kigger på sin søn Frederik Fagerberg og beder ham om endnu et bræt. Sådan bliver han ved et par måneder endnu til taget på huset engang er færdigt. Til den tid er det videre til nye opgaver i Thomas Fagerbergs tømrervirksomhed. Sådan har det været i de sidste 30 år i den lille virksomhed.

Om fire år kan det være slut, hvis Thomas Fagerberg skal følge sin folkepensionsalder. Han er i dag 63 år og kan gå på pension som 67-årig. Alligevel overvejer han at fortsætte et par år endnu.

- Jeg er ikke så slidt, men det er også fordi, jeg ikke har gået på akkord, så jeg har ikke gået og lavet en hel masse. Det går sådan set meget godt, men jeg gør også en del for at holde mig i form, siger han.

Pensionsalderen stiger og stiger

Sådan er udsigten imidlertid ikke for sønnen, 25-årige Frederik Fagerberg, der må vente til han bliver 73,5 år med at lade sig pensionere, såfremt politikerne fortsætter med at lade pensionsalderen stige, sådan som det er aftalt i velfærdsforliget fra 2006.

Med andre ord må Frederik Fagerberg indstille sig på vente 6,5 år mere end sin far, før han kan trække sig tilbage.

Og selvom Frederik Fagerberg lige nu står på toppen af en villa på Amager, så er det på lånt tid, han hjælper sin far. Om to uger slutter sommerferien, og så skifter han tømrer-tjansen ud med skolebænken igen, hvor han er i gang med en professionsbachelor som katastrofe- og risikomanager.

Det hårde job som håndværker igennem et helt arbejdsliv har været en del af årsagen.

- Jeg har jo set min far arbejde alt den tid, så jeg har godt kunnet se, det har taget hårdt på ham. Så det har bestemt været noget jeg har tænkt på, når jeg har valgt uddannelse, forklarer Frederik Fagerberg.

Flere partier vil standse pensionsalder

Regeringen fremlægger inden for kort tid sit forslag til en tidlig pension for udvalgte grupper. Det var Socialdemokratiets store slagnummer under valgkampen.

Men regeringen er kommet hårdt under pres for, at efterårets forhandlinger ikke kun kommer til at handle om pension til ’Arne’ og andre, der begyndt tidligt på arbejdsmarkedet.

Både støttepartier og vennerne i fagbevægelsen vil også have den generelle pensionsalder på bordet. Den stiger i takt med, at vi lever længere. Og regeringen har fremlagt et lovforslag, der med virkning fra 2035 vil hæve pensionsalderen fra 68 til 69 år.

Om fem år skal pensionsalderen efter år planen så igen hæves, så den i 2040 rammer 70 år.

73 år er voldsomt

Tømrermester Thomas Fagerberg kravler ned fra taget. Den første side er færdig. Nu mangler tre yderligere, før isoleringen kan lægges ind. Når pensionsalderen venter i 2024, overvejer han at trappe lidt ned. Gå på deltid. Overvejelserne er mange, men han er selvstændig og bestemmer selv, konstaterer han.

Sådan er det ikke for mange af de andre håndværkere, han ugentligt møder i det lokale byggemarked.

- Jeg kender rigtig mange, der er slidt. Fuldstændig og aldeles. Nye knæ, nye hofter.

Og de kan ikke arbejde, til de fylder 73 år, tilføjer han.

- Et eller andet sted er det i orden, at man øger pensionsalderen. Men 73 år er et stykke over, hvad jeg tænker er rimeligt. Jeg synes i hvert fald, at 73 år lyder meget voldsomt.