Instrukskommissionens delberetning når et stykke af vejen. Men hvis der skal placeres et ansvar, så kræver det en rigsretssag. Den kun sjette i kongerigets historie.

Sådan lyder analysen fra Sten Bønsing, professor i offentlig forvaltning, efter han har læst dele af beretningen.

- Der mangler at blive taget stilling til, hvor kraftigt et pres en minister kan udføre over for embedsværket og hvor meget, de skal kunne stå imod i tilfælde, hvor ministeren ved, at det er ulovligt, men vedkommende virkelig gerne vil have, at der bliver administreret på den måde, siger Sten Bønsing fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

- Hvis vi vil have afklaring på det, så er der kun én mulighed: Det er en rigsretssag. Det er alene Folketinget, der bestemmer, om der skal rejses en rigsretssag, siger Sten Bønsing.

Ulovlig instruks

Efter knap ti måneders arbejde udgav Instrukskommissionen mandag formiddag den første del af sin undersøgelse.

Forstå sagen om den ulovlige instruks i vores gennemgang af sagen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Beretningen indeholder en redegørelse over begivenhedsforløbet, der i 2016 ledte frem til en ulovlig instruks om, at ingen mindreårige asylansøgere måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever.

Dengang var Inger Støjberg (V) udlændinge- og integrationsminister.

Kommissionen når i sin delberetning frem til, at der var tale om en ‘klart ulovlig ordre’, da ministeriet efter Inger Støjbergs ønske udsendte en instruks om, at asylparrene skulle adskilles.

Kommissionen vurderer, at der udgik en ulovlig instruks fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 10. februar 2016.

Den dag udgik en pressemeddelelse fra Inger Støjbergs ministerium, der lagde op til at adskille alle unge asylpar. Fuldstændig uden undtagelse.

Særligt juridisk begreb

Pressemeddelelsen var ifølge Instrukskommissionen en 'klart ulovlig instruks'. Noget som Folketingets Ombudsmand også kom frem til i 2017.

Herunder kan du blive klogere på tidsforløbet omkring udsendelsen af instruksen og det efterfølgende forløb.

Formuleringen ‘klart ulovlig’ er værd at bemærke, forklarer Sten Bønsing.

- Det er et juridisk begreb for sig. Når noget er ‘klart ulovligt’, så har en embedsmand en pligt til ikke at medvirke af behandlingen af sager. Med andre ord er det fuldt stop, siger Sten Bønsing.

I modsætning til, hvis det kun havde været ‘ulovligt’ og ikke ‘klart ulovligt’.

- I det tilfælde, at det alene er ulovligt, så skal embedsværket administrere efter ordren. Derefter er det et spørgsmål om at placere ansvaret i hierarkiet, siger Sten Bønsing.

Professor i forvaltningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet er enig.

- Når man siger, at noget er klart ulovligt, og en minister har sat det i gang med åbne øjne, så er det en alvorlig kritik.

- I min hukommelse måske den alvorligste kritik af en minister i nyere tid. Vi skal måske tilbage til tamil-sagen i 90’erne for at finde noget, der er lige så graverende, konstaterer Jens Elo Rytter.

Sten Bønsing bemærker også, at Instrukskommissionen når frem til, at Inger Støjberg har vildledt Folketinget.

- På et par punkter har hun været klar over, at hun har vildledt bevidst, står der. Det er strafbart efter flere forskellige ting, men det er særligt reguleret i ministeransvarlighedsloven, siger Sten Bønsing.

Ifølge Folketingets hjemmeside, så kan brud på ministeransvarlighedsloven udløse en rigsretssag. Sidst det skete var i 1995, hvor tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders fængsel.

Sagen har allerede betydet, at en afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet er sendt hjem.