De seneste 14 dage har været noget af en rutsjebanetur for Enhedslisten.

Diskussioner om Danmarks medlemskab af Nato skabte intern debat i Enhedslisten, indtil en enig hovedbestyrelse i søndags fastslog, at Enhedslisten arbejder for en dansk udmeldelse af Nato.

I dag kom så endnu en opsigtsvækkende melding fra tre centrale personer i partiet.

Står det til Pelle Dragsted, social- og ligestillingsordfører Pernille Skipper og EU-parlamentsmedlem Nikolaj Villumsen skal Enhedslistens ambition om at melde sig ud af EU ikke længere være et mål.

Og det selvom der står i Enhedslistens principprogram, at partiet vil arbejde for, at Danmark bliver meldt ud, og at EU bliver nedlagt.

Treenigheden stiller nu et forslag forud for Enhedslistens årsmøde, som i stedet skal fokusere på at ændre EU indefra. Hvis forslaget skal vedtages, kræver det et flertal blandt partiets 338 delegerede.

- Vores forslag går ud på at få en mere nøgtern analyse af EU, hvor vi anerkender i høj grad, at EU også er en kampplads for progressive venstreorienterede til at faktisk kunne opnå nogle resulter, siger Pelle Dragsted, der tidligere er blevet beskrevet som partiets chefideolog.

Men EU har ikke ændret sig, så hvad er det, der gør, at I vil ændre jeres principprogam?

- Jeg synes, det vi i virkeligheden vil, er at få vores principprogram i overensstemmelse med det, vi rent faktisk arbejder for i EU. I praksis arbejder vi jo for at forbedre og forandre EU. Det afspejler sig bare ikke rigtigt i vores nuværende EU-program, hvor det er spørgsmålet om dansk udmeldelse af EU, der står centralt. Altså modstanden af EU frem for EU-kritik, siger Pelle Dragsted.

I forslaget kalder partimedlemmerne EU en institution, der "lider af demokratisk underskud".

Kan man godt mene det og samtidigt være konstruktiv?

- Det er vigtigt at anerkende, at EU er en svær spillebane for folk, der ønsker et demokratisk, økonomisk retfærdigt og bæredygtigt samfund. Men måske har vi set for pessimistisk på muligheden for at skabe forandringer i EU. Vi har jo en række fremskridt, som Enhedslisten har været med til at bære frem i EU-parlamentet, og derfor vil vi gerne have mere vægt over på det ben, der handler om at forandre og forbedre EU-samarbejdet, siger Pelle Dragsted.

Debatten om EU-medlemsskabet kommer til at fylde på årsmødet i maj - i alt er der afsat seks timer til debatten.

Den gyldne mellemvej?

Pelle Dragsted, Pernille Skipper og Nikolaj Villumsens forslag forsøger at lægge sig i mellem et forslag fra partiets Hovedbestyrelse, der understreger Enhedslistens ambition om en udmeldelse af EU, og et forslag der anbefaler at droppe Enhedslistens EU modstand.

- Vores forslag er et kompromisforslag. Vi kan sagtens forestille os situationer, hvor det er relevant at have en debat, om Danmark for eksempel skulle få en lidt mere løs tilknytning til EU, flere forbehold eller en norsk model, siger Pelle Dragsted.

I hvilke situationer forestiller I jer, man alligevel skulle tage Danmarks EU-medlemskab op til revision?

- Hvis vi for eksempel i Danmark ønsker at føre en politik, som EU blokerer for. Eller i en situation, hvor EU bevæger sig i en autoritær retning. Det tyder det heldigvis ikke på. Men man kan forestille sig mange ting.

Er I rykket til højre i jeres politik?

- Det er ikke et højre- eller venstrespørgsmål. Jeg synes egentlig, at internationalisme og det at kæmpe på tværs af grænserne for forbedringer, er mere venstreorienteret end et nationalt perspektiv.

Afviser generationskløft

Historisk set har det været ældre stemmer i partiet, der har været kritiske overfor EU. Søren Søndergaard, Enhedslistens EU-ordfører sad for eksempel i Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU fra 2007-2014. Også Christian Juhl, partiets arbejdsmiljøordfører, har stillet op til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU gentagende gange.

Men at den interne uenighed skulle stamme fra en generationskløft i partiet, afviser Pelle Dragsted. Han mener i stedet, at det handler om forskellige analyser af, hvilke muligheder man har for at arbejde indenfor EU.

- Nogle mener, det er helt umulig at bruge EU til at skabe forandring, og derfor kan det eneste svar være dansk udmeldelse.

I er som parti virkelig vokset de sidste femten år. Er det en af grundene til, at vi ser de her konflikter på centrale spørgsmål, som Nato og EU? Altså, at man har fået nogen ind, som mener noget andet, end dem som startede partiet?

- Jeg tror måske mere bare, det handler om, at Enhedslisten er noget så usædvanligt som et parti, hvor medlemmerne er inddraget i politikudviklingen, og det betyder selvfølgelig også, alle kan følge med i uenigheder og diskussioner. Det kan man ikke, når Socialdemokraterne eller Venstre ændrer linje. Jeg er glad for, at vi ikke bare har nogle dogmer, vi står fast på, uanset hvad fa'en der sker omkring os.

Kan man være medlem af Enhedslisten, hvis man er pro EU og Nato?

- Det tror jeg sådan set, der er en del, der er. I Enhedslisten er vi næsten 10.000 medlemmer. Så jeg syntes, det er sundt, vi har en diskussion.

Først var der spørgsmålet om væbnet revolution, så Nato og nu EU. Hvad bliver den næste store konflikt i Enhedslisten?

- Jeg håber, at Enhedslisten bliver ved med at diskutere og udvikle vores politik. Vi er et demokratisk parti. Vi er i en verden, som ændrer sig, og derfor skal vores politik også hele tiden udvikle sig, hvis der er fornuft i det, siger Pelle Dragsted.

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen har ikke ønsket at kommentere forslaget.