Vi ved det i god tid før midnat torsdag aften - siger vælgerne ja eller nej til at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning?

Når resultatet foreligger, så kommer der partilederrunde - nogle vil være glade, andre vil være kede af det. En del vil være ligeglade, og så er det sent og nationen går til ro.

Ballade efter nej

Et nej vil være mest dramatisk. Dels fordi ja-kampagnen har været massiv, og alligevel har fejlet, hvis, såfremt, ifald... Dels fordi konsekvenserne er vanskelige at overskue. Især på det lange sigt, så det gemmer vi lige lidt.

I stedet kommer her et bud på det korte sigt. Med andre ord: Hvad sker der fredag den 4. december, hvis vælgerne siger nej på torsdag den 3. december?

Manden i midten

Vi kan jo passende begynde med manden, der har udskrevet folkeafstemningen og sat datoen - statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). For selv om toppolitikere og embedsmænd har haft travlt med at afvise, at der findes en plan B - så bliver fredag ingen fridag for Løkke, uanset om han er sent oppe torsdag.

Danmarks statsminister må i gang med at undersøge, hvordan han kan føre landet videre - i respekt for folkeafstemningens tale. Men også i respekt for valgkampens klare signal. Nemlig at Europol - det er noget vi kan lide!

Løkke har lovet at prøve

Det betyder, at Lars Løkke Rasmussen skal undersøge de danske muligheder for at få en parallelaftale om det europæiske politisamarbejde på plads. Og Løkke har lovet at gøre, hvad han kan - det gjorde han klart et godt stykke inde i valgkampen

Løkke vil "forvalte resultatet bedst muligt for Danmarks interesser", sagde han. Oven i købet arm i arm med Socialdemokratiets statsministerkandidat, Mette Frederiksen.

Derfor får Lars Løkke Rasmussen og hans topministre travlt dagen efter et nej. Der skal lægges råd op med de vigtigste embedsmænd - og måske også med de øvrige partier bag folkeafstemningen, nemlig S, K, R og SF.

Løkke Rasmussen er nødt til at inddrage Mette Frederiksen m.fl. fra dag 1. Kan han ringe til en ven eller to blandt regeringschef-kollegerne vil det være en fordel - men den danske afstemning er ikke omgærdet af stor opmærksomhed hverken i Bruxelles eller andre hovedstæder i Europa.

Ikke kun Europol

Justitsminister Søren Pind (V) kan få en sær-opgave i form af de allerførst kontakter til magtfulde folk i EU-systemet, der håndterer de retslige anliggender. Altsammen er det begyndelsen på en lang proces, som omfatter Europa-Kommissionen, EU's medlemslande og Europa-Parlamentet.

Eller en lang vej. Ender den blindt, kan det ende i endnu en folkeafstemning.

I øvrigt er Europol ikke den eneste hovedpine, regeringen skal behandle fredagen efter et nej. Der kan blive brug for en stribe parallelaftaler de kommende år - men Europol vil fylde mest og komme øverst på dagsordenen.

Debat om skylden

Der bliver med andre ord aktivitet bag de lukkede døre dagen efter et nej. Og udenfor kan diskussionen blive decideret larmende på fredag.

Der kommer et opgør om ansvaret for nejet. Det bliver hårdt, og det begynder dagen efter afstemningen. For hvordan kunne en så massiv ja-front fejle?

Snakken er allerede i gang, når politikere og journalister mødes på Christiansborg - her før afstemningen. Fredag vil den bryde ud i lys lue, og én person vil blive genstand for mest kritik: Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Kort fortalt vil han ikke få den store kredit for et smalt ja, hvis det kommer i hus. Herregud, det skulle da bare mangle, at en statsminister kunne få sit folk med sig.

Men bliver det et nej, så bliver der skudt på Lars Løkke Rasmussen på fredag - og ikke med løst krudt.

Forkert tid og sted

Statsministeren kan forvente kritik af tidspunktet - det har været katastrofalt, især på grund af efterårets flygtningestrømme, vil mange sige. Andre vil påpege, at regeringen har haft uendeligt travlt med alt andet end folkeafstemning de seneste uger - fordi man har prioriteret at gennemføre en hel stribe store forlig.

Og endelig vil nogle pege på Lars Løkke Rasmussens person, hans sager, hans bilag og underbukser. Hans manglende popularitet og vælgertække.

Venstrefolk vil give igen. De vil forklare, at Venstres vælgere formentlig har leveret varen - stemt ja. Og så tilføje, at hverken S eller SF vist kunne præstere lige så disciplinerede vælgere, og derfor på sin vis bærer ansvaret for et nej.

Oprydning i lygtepælene

Andre igen vil konstatere, at den samlede ja-kampagne har skræmt vælgerne væk. Svaret vil være, at nej-kampagnen var mere skræmmende, og at nej-partierne har et særligt ansvar for at hjælpe til med at redde Danmark ud af suppedasen.

Nå, ja, og så én ting mere: Fredag den 4. december er det bare med at komme i gang med at tage valgplakater ned. Partier og bevægelser har otte dage til at få dét ordnet.