Før i tiden stemte københavnerne nej til EU, mens jyder, fynboer og sjællændere stemte ja.

Det viser resultaterne fra de syv EU-afstemninger, danskerne har været til, siden vi stemte ja til EF i 1972.

- I gamle dage var det sådan, at et nej ved en EU-afstemning var et venstrefløjs-nej, men sådan er det ikke længere, siger lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Derek Beach.

Frem til 90’erne var det nogle af de socialdemokratiske vælgere, SF og den yderste venstrefløj i de store danske byer, som stemte nej.

Nu forventer Derek Beach, at vi vil se, at flertallet af københavnerne og borgerne på Frederiksberg vil stemme ja til at ændre retsforbeholdet den 3. december.

I stedet vokser et borgerligt EU-nej frem i landkommunerne og de mindre provinsbyer, hvor Dansk Folkeparti og dele af Venstre står stærkt.

Årsagen er ifølge forskeren, at EU i løbet af 90'erne udviklede sig fra at handle om skabelsen af det fri marked til at handle om, hvordan EU kunne regulere markedet.

Det gjorde flere røde vælgere interesserede i EU, mens borgerlige vælgere begyndte at se EU som for indgribende.

Ved euro-afstemningen i 2000 vendte billedet.

Her lå københavnsområdet på linje med resten af landet i forhold til fordelingen af ja- og nej-sigere: