22 retsakter og en tilvalgsordning frem for det retsforbehold, vi har i dag. Det er kort fortalt, hvad vi skal stemme ja eller nej til den 3. december.

Hvis det bliver et ja, kan de 22 retsakter over tid udvikle sig til langt flere. Det forklarer EU-ekspert ved Syddansk Universitet, Henning Fuglsang Sørensen.

- De 22 retsakter er et øjebliksbillede på, hvordan gældende ret ser ud lige nu. Al lovgivning bliver fra tid til anden ændret og udviklet. Det er en naturlig reaktion på, at verden udvikler sig, og lovgivningen skal tilpasses derefter. Sådan er det også herhjemme, siger han.

70 nye regler på 16 år

Danmarks deltagelse i EU’s grænsesamarbejde, Schengen, er et eksempel på, at EU-lovgivingen inden for et område vokser over tid.

Siden Danmark med en særaftale blev en del af Schengen i 1999, har Folketinget accepteret samtlige nye regler og ændringer til den oprindelige Schengen-aftale, som Danmark gik med i.

70 gange er der sagt ja til nye Schengen-retsakter - om alt fra fingeraftryk i pas til den fælles europæiske kontrol af EU's ydre grænser.

Det viser en optælling, som DR Nyheder har foretaget af de retsakter, der ifølge Udenrigsministeriet relaterer sig til Schengen-samarbejdet.

Retspolitikken udvikler sig

Sandsynligheden for, at EU også fremover vil udvide, ændre og tilføje retsakter, er et af nej-partiernes argumenter for at bevare retsforbeholdet og undgå et tættere EU-samarbejde.

- Der er den misforståelse, at vi stemmer om Europol og 22 retsakter, men virkeligheden er, at EU's retspolitik udvikler sig. Der kommer hele tiden nye retsakter. Der ligger hundrede vis på bedding, siger Enhedslistens europaordfører, Søren Søndergaard.

Medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, mener, at udviklingen inden for Schengen-lovgivningen kan overføres til resten af EU.

- Det her illustrerer vældig godt, hvordan EU fungerer. Man overdrager suverænitet i tiltro til, at det er ganske få retsakter, man skal være en del af, men lige pludseligt har EU udviklet det til, at det skal være 50, 60, 70 retsakter, der er tale om, siger han.

Ingen glidebane

Rasmus Helveg Petersen, der er EU-ordfører for ja-partiet Radikale Venstre, ser det som en selvfølge, at EU-lovgivningen udvikler sig.

- Selvfølgelig står EU ikke stille. Men jeg opfatter det ikke som en glidebane, men mere som et samarbejde, hvor man sammen ser problemerne i øjnene og laver nye love, der adresserer det, siger han.

At Danmark fragiver suverænitet i EU-samarbejdet, ser Rasmus Helveg Petersen heller ikke som et problem:

- Hele EU drejer sig om, at vi lægger vores magt sammen med Tyskland og de andre EU-landes, og så bruger vi i fællesskab en debat til at afgøre, hvordan sagerne skal stå, før vi vedtager noget.

Suverænitet i en bankboks

EU-ekspert Henning Fuglsang Sørensen understreger, at et flertal i Folketinget med tilvalgsordningen fortsat har mulighed for at kontrollere udviklingen, hvis folkeafstemningen bliver et ja. Alt magt bliver altså ikke givet til EU.

Hvis det ender med et ja, vil det svare til, at Danmarks suverænitet på retsområdet bliver lagt i en bankboks i Bruxelles, forklarer han.

- Men selvom den ligger der, skal Europa-Kommissionen spørge Folketinget, om den må bruge noget af suveræniteten fra sag til sag. Det er kun det, vi siger ja til, siger Henning Fuglsang Sørensen og fortsætter:

- Et flertal i Folketinget kan så sige ja eller nej.