Hvordan bliver Danmark egentlig påvirket på LGBT-området, hvis vi stemmer ja den 3. december?

Ifølge Enhedslisten vil Danmark blive forhindret i at gå forrest på LGBT-retsområdet, og i forhold til bedre rettigheder til fædre, hvis det bliver et ja. Derfor anbefaler de et nej, og har landet rundt uddelt en folder, hvor de skriver:

- Danmark vil kunne blive forhindret i at gå foran på retsområdet - for eksempel i forhold til homoægteskaber, bedre rettigheder til fædre og bedre LGBT-rettigheder, står der på folderen.

EU kan ikke lave regler om ægteskab

For at finde ud af, om LGBT-området bliver påvirket er Detektor dykket ned i Lissabon-traktaten, og de EU-love, der hører under det civil- og familieretlige område.

Af Lissabon-traktatens artikel 81 fremgår det:

- Unionen etablerer et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser og for at sikre det indre markeds funktion.

Men det er en misforståelse, hvis man ud af det læser, at EU vil gribe ind og regulerer dansk ret på området, siger Peter Arnt Nielsen, professor i jura og institutleder på Handelshøjskolen CBS.

- EU har som hovedregel alene kompetence til at regulere de internationale regler, dvs. dem, der gælder mellem medlemsstaterne. Det står ikke i artikel 81, at EU kan lave regler om indgåelse af ægteskab, skilsmissebetingelserne, reglerne om forældremyndighed, siger han til Detektor.

Ifølge Peter Arnt Nielsen kan EU derimod lave regler om, at medlemslandene skal anerkende hinandens afgørelser om eksempelvis skilsmisse, forældremyndighed. Således at en dansk skilsmisse som hovedregel også bliver godkendt i de andre lande.

- Det er en del af civilretten

Danmark kan altså helt uhindret forsat gå forrest, når det kommer til homoægteskaber, LGBT- og fædres rettigheder

- Det er en del af civilretten, hvor der som hovedregel stemmes med kvalificeret flertal. Netop på familieretten skal reglerne dog vedtages med enstemmighed, så hvis Danmark vælger tilvalgsordningen vil vores stemme tælle med og vi kan blokere for nye regler, medmindre vi er det eneste land, der stemmer imod. I så fald vil reglerne ikke gælde for Danmark, men de andre lande kan jo vedtage dem. Det følger af protokollen om tilvalgsordningen., siger Peter Arnt.

Hvis EU i fremtiden skal regulere på området, så vil det kræve en traktatændring, der giver EU adgang til at regulerer national ret på området.

EL: Valget ændrer ikke rettigheder

Hos Enhedslisten erkender EU-ordfører Søren Søndergaard, at rettigheder på LGBT-området ikke vil ændre sig, hvis danskerne stemmer ja.

- Det vil vi gerne medgive, siger han til Detektor og tilføjer, at han ikke mener, de spiller på frygt, fordi han ikke synes at deres eksempel er rent teoretisk.

Han peger dog på, at EU kan komme til at lovgive på området i fremtiden - hvis altså traktaten først ændres, så EU får mulighed for det.

- Vi bygger det på, at man igen og igen er blevet overrasket over, hvordan traktaten er blevet fortolket af domstolen på en måde, som ingen havde forestillet sig på forhånd, og hvordan man har vedtaget nye traktater, uden at de er blevet forelagt ved en folkeafstemning, siger han og henviser til, at Lissabontraktaten ikke var til folkeafstemning, da den blev underskrevet i 2007.

Hvis EU skal lovgive på området, så kræver det en ændring af Lissabon-traktaten, og det har ikke noget med valget d. 3. december at gøre. Søren Søndergaard holder dog fast i, at en suverænitetsafgivelse på sigt kan resultere i en ændring af rettigheder på området. - Men vi ved ikke om det vil ske, siger han.