Hvis vi siger ja den 3. december, så vokser risikoen for at ende i et rumænsk fængsel, hvis man gør noget kriminelt. Sådan fremgår det af en kampagnevideo og en grafik, som Folkebevægelsen mod EU har sendt ud i forbindelse med valget.

Bevægelsen argumenterer for, at en eventuel fælles europæisk anklagemyndighed og den europæiske arrestordre kan føre til, at danske borgere ville kunne blive udleveret til retsforfølgelse i andre i EU-lande.

Men virkeligheden er noget mere nuanceret.

Danmark med i samarbejde siden 2004

Danmark har siden 2004 været med i samarbejdet om den europæiske arrestordre, der giver myndigheder mulighed for at udveksle personer imellem EU-lande, der er mistænkt for kriminalitet.

Så der er allerede i dag risiko for at blive udleveret til udlandet, hvis man er mistænkt eller dømt for en forbrydelse.

Trods det faktum, så mener bevægelsens europarlamentsmedlem, Rina Ronja Kari, at aftalen kan ændre sig efter valget.

- Det er selvfølgelig rigtigt, at man kan blive udleveret både i dag og på fredag efter afstemningen uanset udfaldet. Men forskellen er, at den europæiske arrestordre i fremtiden bliver overstatslig – og derfor ryger Danmark ud af det samarbejde i fremtiden, hvis vi siger nej på torsdag. Hvis vi siger ja, så får vi ikke muligheden for at træde ud igen.

Der findes ikke en fælles EU-anklagemyndighed

Idéen med en fælles europæisk anklagemyndighed er at kunne efterforske og retsforfølge svindel med EU-midler. Der forhandles for tiden om oprettelsen af myndigheden i EU, men det er stadig usikkert om og, hvornår den det i givet fald bliver oprettet. Og anklagemyndigheden skal som udgangspunkt ikke have beføjelser til at beskæftige sig med andre former for kriminalitet. Derudover har de danske ja-partier fravalgt at deltage i den, hvis den bliver oprettet.

Selv hvis den fælles anklagemyndighed skulle blive til virkelighed – og Danmark bliver en del af denne - trods politikernes aktuelle modvilje, så er risikoen for, at de danske vælgere havner i et udenlandsk fængsel meget lille.

Folkebevægelsen mod EU erkender, at der ikke findes en fælles europæisk anklagemyndighed selvom det fremgår af deres politiske materiale.

-Vi har lavet en fejl, og det erkender vi, siger Rina Ronja Kari til Detektor.

Gælder kun med fusk af EU-midler

EU-kommissionens forslag om en fælles anklagemyndighed handler nemlig om at få bedre værktøjer til at stille kriminelle til ansvar, men kun hvis de svindler EU-midler.

I følge Justitsministeret blev der i 2014 udleveret 59 personer til andre EU-lande, ud over Sverige og Finland - og af disse var kun 4 personer danske statsborgere. Justitsministeriet oplyser, at det handlede om tre tilfælde af økonomisk kriminalitet og et om narkokriminalitet.

Kampagne trukket tilbage

Efter Detektor har henvendt sig til Folkebevægelsen mod EU, er kampagnen blevet stoppet. En video samt en grafik på facebook, der indeholdt forkert fakta er blevet fjernet.

Det skyldes, ifølge bevægelsens parlamentsmedlem Rina Ronja Kari, at man har fundet en fejl i det politiske materialer. I både videoen og grafikken, der har ligget på partiets facebook-profil påstås det, at

EU-anklagerne ”får mulighed for at lave ransagninger og rejse sager på dansk jord udenom danske myndigheder".

Men det er ikke korrekt, at det vil kunne ske udenom danske myndigheder. Og derfor har man trukket kampagnen tilbage.

Jeg er naturligvis ked af, at vi har lavet en fejl, siger Rina Ronja Kari til Detektor.