Sådan fungerer DR’s valgmaskine

Kort efter klokken 20.00 offentliggør DR Nyheder en exitpoll, som tidligt indikerer, hvordan resultatet af folkeafstemningen falder ud.

Københavnere afgiver deres stemme om retsforbeholdet på Oehlenschlægergades skole på Vesterbro. (Foto: © NILS MEILVANG, Scanpix)

Der går ikke mange minutter, fra valgstederne er lukket, til DR Nyheder kan offentliggøre den første exitpoll.

Exit poll’en er lavet i samarbejde med analyseinstituttet Epinion, og DR Nyheders formål med at lave den, er at give danskerne hurtig og præcis information om valgets udfald.

Men hvad er en exitpoll egentlig?

Hvordan laves den, og kan man stole på den?

Her kan du læse, hvordan vi laver den og hvorfor vi gør det.

Exitpoll

En exitpoll er ikke et endegyldigt resultat, der med sikkerhed giver svaret på valgets udfald.

Det er en måling blandt ca. 3.000 repræsentativt udvalgte vælgere over hele landet, hvor de tilkendegiver, hvad de har stemt, efter de har sat deres kryds på stemmesedlen.

Altså, i modsætning til en meningsmåling, hvor der bliver spurgt til vælgernes intention i forhold til en kommende valghandling.

Exitpolls er derfor, stadig med en vis usikkerhed på groft sagt +/- to procentpoint, et mere præcist instrument end egentlige meningsmålinger.

Afgørende redskab

Når DR Nyheder i aften vælger at bringe en exitpoll, skyldes det flere ting, hvoraf en del af teknisk karakter.

Vores primære interesse er at kunne give danskerne en så præcis som mulig forståelse af, hvordan valget er faldet ud.

Her er exitpoll et afgørende redskab, da det giver os mulighed for at identificere regionale forskelle, betydningen af tidligere stemmeafgivning, partitilhørsforhold mm., men ikke mindst kan vi bringe den første indikation på, om danskerne har stemt ja eller nej ved dagens afstemning.

Det er en viden, som DR vil have umiddelbart efter, at valgstederne lukker, og som vi som seriøs nyhedsformidler ikke vil holde tilbage overfor seere, lyttere og brugere.

Exitpoll spiller dermed også en rolle i den efterfølgende fortolkning af, hvorfor valget faldt ud som det gjorde.

Det er gennem data fra denne undersøgelse, at forskere og analytikere kan sige noget vidensbaseret om, hvem der stemte hvad, og hvordan det eventuelt afviger fra tidligere valg.

Det er, som nævnt, også en metode med en vis usikkerhed tilknyttet, hvilket vi vil gøre en dyd ud af at omtale i alle transmissioner og artikler, så folk ved, hvad de bliver præsenteret for.

Prognose

Exitpoll udgør også et centralt element i den prognose, vi bringer senere i løbet af valgaftenen.

Uden en exitpoll til at tage højde for tidligere stemmemønstre, regionale forskelle mm., vil selve prognosen blive langt mere usikker.

Prognosen markerer det tidspunkt på valgaftenen, hvor DR begynder at indarbejde de faktisk optalte stemmer fra valgkredse, efterhånden som de indløber via Indenrigsministeriets database.

Der kan være meget stor forskel på, hvordan der bliver stemt fra valgkreds til valgkreds.

Og uden en exitpoll til at korrigere for store regionale udsving, via en række matematiske beregninger, hvor mange års valghandlinger og en række andre data indgår i bearbejdelsen, ville prognosen bære præg af voldsomme udsving hen over aftenen.

Konkret vurdering på valgaftenen

Det er en konkret vurdering på aftenen, hvornår DR beslutter, at antallet af optalte stemmer udgør et tilstrækkeligt validt grundlag til at vi skifter fra exitpoll til prognose.

Det sker i samarbejde med eksterne valgforskere, som DR har tilknyttet som ekspertkonsulenter.

Vi har siden folketingsvalget i juni måned arbejdet med at forbedre vores prognosemodul, det der i internt i DR omtales som ”valgmaskinen”, i et forsøg på at ramme så præcis en prognose som muligt, når vi bringer den første gang, hvilket gerne skulle vise sig i meget få udsving hen over aftenen.

Det er ingen garanti for at det lykkedes, ikke mindst fordi netop denne forbeholdsafstemning metodisk er en vanskelig størrelse, da det er 15 år siden danskerne sidst har været til en EU-afstemning, uden at det skete i forbindelse med en anden valghandling. Sammenligningsgrundlaget er derfor næsten ikke-eksisterende.

Resultat

Det sidste markante skifte i måden, DR formidler resultatet på i løbet af denne valgaften, sker, når vi er parate til at konkludere på resultatet af afstemningen.

Her vil værterne på TV og radio typisk formulere sig i retning af: ”DR vurderer nu, at resultatet er…”.

Når det sker, og det punkt vil typisk nås i god tid, inden 100 procent af stemmerne er talt op, så baserer det sig ligeledes på en række bagvedliggende faktorer.

Den vigtigste er, at vores beregninger vil vise, at uanset om de sidste ikke-optalte stemmer alle sammen gik entydigt til den ene lejr, så er det helt usandsynligt, at det kan forandre det endelige resultat.

Det er igen en konkret vurdering på aftenen, som DR tager i samarbejde med vores tilknyttede valgekspert, og som er umuligt at forudsige præcis, hvornår finder sted, da det afhænger af, hvor og hvor hurtigt det bliver talt stemmer på de enkelte valgsteder - og ikke mindst skal der være resultater fra de vigtigste valgsteder i alle storkredse.

Mange ord for at beskrive forløbet på en valgaften i DR’s valgmaskine, fra exitpoll over prognose til resultat.

Vores ambition er at ramme rigtigst muligt hele vejen igennem, så vi kan være med til at give danskerne hurtig og præcis information om valgets udfald.

LIVE Følg valgets gang live minut for minut på dr.dk her.