Normalt er det børnene på Nørrebro Park Skole, der løber rundt og får sved på panden i gymnastiksalen, men torsdag den 3. december var det forældrene, der stod i samme sal og svedte over, hvad de dog skulle stemme til folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold.
En af dem er 32-årige Signe Nissen fra Nørrebro, der efter lang tids tvivl endte med at stemme nej.
- Det bunder i, at jeg egentligt ikke tror på EU, som det er lige nu. Jeg tror på ideen om EU, men ikke som det fungerer lige nu, siger hun.
I bund og grund mener hun, at alle EU-lande bør stå sammen om alle de udfordringer, som EU står over for. Men hun mener ikke, at læsset er ligeligt fordelt, så derfor endte det med et nej.
Hun har ikke meget ros til politikerne og den valgkampagne, de har ført op til folkeafstemningen.
- Valgkampen har været håbløs. Jeg synes ikke, politikerne har hjulpet folk med at forstå, hvad vi stemmer om. Det har været en skræmmekampagne både fra ja og nej-siden, mener hun.
Nej-partiernes argumenter er for tynde
Den 23-årige psykologistuderende Nanna Andersen har til gengæld ikke været i tvivl om, at hun ville stemme ja. Hun er generelt fortaler for EU, og hun synes, at Danmark skal være en del af det europæiske samarbejde, når det for eksempel handler om bekæmpelse af cyberkriminalitet og pædofili.
- Jeg er normalt fortaler for EU, og jeg mener, at der var mange EU-venlige beslutninger i den samlede ja-pakke – derfor blev det en ja-stemme fra mig, siger hun.
Hun føler ikke, at nej-siden har haft nogle valide argumenter, som kunne omvende hende.
- Mange af holdningerne hos nej-partierne har været lidt tynde. De har snakket meget om 'hvis og hvis' og ikke været ret konkrete. Så jeg kan sagtens forstå, at der har været en del kritik af politikernes valgkampagne, siger hun.
Forvirrer mere end de oplyser
Gentofte er et af de steder i landet, som traditionelt er mest positive over for EU. Og det var også tilfældet på Bakkegårdsskolen, hvor pensionisterne Anna-Lise og Ejnar Christiansen havde udøvet deres stemmeret.
- Jeg stemte ja, fordi vi har brug for at være med i fællesskabet, siger Anna-Lise Christiansen, mens hendes mand Ejnar nikker ivrigt.
De havde begge to ikke været det mindste i tvivl om, at de ville stemme ja. Det havde de aftalt nærmest inden valgkampen var skudt i gang. Alligevel får politikernes valgkamp nogle hårde ord med på vejen.
- Valgkampen har været rodet. Frygtelig rodet. Hvis man først begyndte at lytte til politikerne, så blev man da først forvirret, siger Anna-Lise med med et smil på læben, inden hun og manden gik videre ud mod dagens andre gøremål.