Selv om der kun er to dage til, at krydset skal placeres ud for ja eller nej til retsforbeholdet, udgør gruppen med tvivlere stadig omkring en tredjedel af de stemmeberettigede.

Men en test på nettet kan mane tvivlen til jorden. Det er i hvert fald ideen med en sådan.

Men mange bruger testen til at finde frem til de svar, der afspejler, hvor sympatien inderst inde er placeret i forvejen.

- Den forskning vi har i valgtest, peger på, at valgtest ikke trækker så meget i den ene eller anden retning. De rykker ikke så meget på valgdeltagelsen og flytter ikke så meget til højre eller venstre. Det er sandsynligvis fordi, de mennesker, der tager en valgtest, er politisk interesserede og ret velinformerede og måske allerede inderst inde ved, hvad de skal stemme, fortæller Frederik Hjorth, der er valgforsker ved Københavns Universitet.

- Det er en lille smule lige som at læse en god anmeldelse af en film, man har set i biografen. Det er en ret rar fornemmelse at blive bekræftet i et valg, man måske allerede havde truffet, fortsætter han.

Oplysende effekt

Blandt andre DR og Berlingskes politiske side, Politiko, har lavet valgtest. Fælles for dem er, at de er meget konkrete. Så konkrete, at de er svære at forholde sig til. Til gengæld kan de som sådan have en oplysende effekt:

- Valgtesten er lavet for at hjælpe folk. Men den handler om noget, der er så konkret, at det kan være svært at hjælpe folk ud over bare at illustrere det konkrete i de retsakter, vi skal stemme om, siger Frederik Hjorth, der opfordrer til, at man placerer hånden på hjertet og tænker på, hvad man rent faktisk mener, og ikke hvor sympatien ligger, når krydserne skal sætte - i testen:

- Hvis man skal få noget ud af sådan en test, skal man prøve at sætte parentes om, hvad man måske tror, man mener i sidste ende og så bare forholde sig konkret til spørgsmålene og se, hvor dét fører en hen. Ellers kan man godt komme til at sætte sit kryds i valgtesten efter hvilket resultat, man gerne vil have.