Når valgstederne i aften lukker og slukker, og stemmetællerne skal i gang med arbejdet, så skal de måske overveje lige at gøre lidt ekstra plads til bunken med blanke stemmer.

For ved sidste års valg om patentdomstolen var hele 3,4 procent af de afgivne stemmer blanke. Det er den højeste andel blanke stemmer ved de seneste 10 EU-valg.

Og det mønster kan meget nemt gentage sig i dag, da dagens afstemning om retsforbeholdet, ligesom spørgsmålet om patentdomstolen var det, er komplekst og indviklet stof.

- Det kan gøre det svært at finde ud af, hvad det egentlig er, afstemningen handler om, og hvad forskellen på alternativerne er. Og når det er tilfældet, så ved vi, at flere vælger at stemme blankt, siger Yosef Bhatti, valgforsker på Det Nationale Institut For Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - KORA.

Det er valgforsker på Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen enig i.

Ifølge ham afhænger det af vælgernes lyst til at udøve deres borgerpligt og stemme trods det komplicerede emne. For hvis danskerne ikke decideret undlader at gå til stemmeurnerne, kan andelen af blanke stemmer ende på samme niveau som sidste år, hvis ikke højere.

Forskel på afstemningerne

Til gengæld pointerer begge valgforskere, at dagens valg også adskiller sig fra sidste års. Nemlig ved at vi i dag kun skal stemme om en ting i stedet for to.

Her havde mange hurtigt en ide om, hvem de skulle stemme på til Europa-Parlamentet, men svært ved at finde ud af patentdomstolen.

- Det ser vi også til kommunal- og regionrådsvalg, hvor der er rigtig mange, som vælger at stemme blankt til regionsrådsvalget, siger Yosef Bhatti.

Det er dog ikke kun andelen af blanke stemmer, som der muligvis ryger i vejret. Også stemmeprocenten kan muligvis ryge ned. Simpelthen fordi mange fortsat har svært ved at forstå, hvad vi stemmer om.

Det forudser Kasper Møller Hansen.

- Det kan betyde, at rigtig mange vælger at blive hjemme, og vi får en lavere valgdeltagelse.