Der var gang i debatten mellem ja- og nej-siden under Demokratiets Aften. Ja-partierne argumenterede for, at danskerne skal stemme ja, blandt andet for at sikre at Danmark kan blive i Europol-samarbejdet.

Men det er skræmmekampagne fra ja-sigernes side, fastslog de to nej-partier Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten, der var repræsenteret af Rina Ronja Kari og Johanne Schmidt-Nielsen.

For Danmark kan sagtens få en aftale om Europol, lød det.

- Faktisk er det sådan, at den danske regering var i gang med at få en parallelaftale allerede sidste efterår, men besluttede sig for at stoppe den for at afskaffe retsforbeholdet. Så vi kan godt få en parallelaftale. Hvis den aftale ikke bliver god nok, har vi en mulighed for at få en folkeafstemning alene om Europol, siger Rina Ronja Kari, der er medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

- Det her er hele vores retssamfund, og hvordan skal det fungere – skal vi virkelig sende det til EU? Det er det, der er på spil, siger Rina Ronja Kari.

Og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen var enig.

- Vi kan godt vælge at lave en folkeafstemning, der kun handler om Europol, og det er lidt u-ordentligt, at jeg kan se alle de her kampagner om, at hvis vi stemmer nej på torsdag, så kan politiet ikke længere arbejde over grænserne. Det er ikke rigtigt. Vi kan arbejde for en parallelaftale. Og jeg har meget svært ved at forstå, hvis de andre lande skulle sige nej til at samarbejde med Danmark ved et nej - men skulle de andre lande sige nej til et samarbejde, kan vi vælge en selvstændig folkeafstemning om det, sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun frygter konsekvenserne ved et ja.

- Selv hvis jeg var ellevild forelsket i EU, ville jeg synes, det var helt fair, at når der skal træffes så fundamentalt vigtige beslutninger – som at magt skal flyttes fra Danmark til EU – så skal befolkningen spørges. Den ret har vi i dag på grund af forbeholdet – den ret mister vi, hvis det bliver et ja på torsdag.

Se hendes udtalelse i videoen herunder.