Fra 28,5 milliarder kroner til 13 milliarder på to et halvt år.
Forligspartierne bag Togfonden får langt færre oliemilliarder at smøre ud over det danske jernbanenet, end de regnede med for cirka to et halvt år siden. Det viser nye beregninger fra Finansministeriet.
Finansieringen af Togfonden er baseret på skatteindtægter fra olie i Nordsøen, hvorfor Finansministeriet beregningerne tager udgangspunkt i olieprisen og dennes udvikling. Hvis beregningerne holder stik, vil der altså være 15,5 milliarder kroner færre i Togfonden.
- Hvis den tidligere regerings ambitionsniveau for Togfonden DK skal fastholdes, så skal mindreindtægterne tilvejebringes et andet sted, skriver Finansministeriet i beregningerne sendt til DR Nyheder.
Den 17. september 2013 aftalte de daværende regeringspartier - Socialdemokraterne, De Radikale og SF - sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten at kanalisere 28,5 milliarder kroner fra beskatning af indtægter på olie i Nordsøen over i Togfonden.
Buffer er ikke nok
Forligspartierne forsøgte ellers at tage forbehold for usikre oliepriser ved at indsætte en 'buffer' i budgettet på 5,2 milliarder kroner, så der i første omgang kun skulle investeres 23,3 af de 28,5 milliarder kroner. Men den buffer har altså vist ikke at være nok, og ifølge Finansministeriets beregninger vil der altså mangle 10,3 milliarder kroner til de planlagte investeringer.
Penge der skulle bruges på "kollektiv trafik til størst mulig gavn for danskerne", som det lød i aftalen 'En moderne jernbane - udmøntning af TogfondenDK' underskrevet den 14. januar 2014.
Venstre kritisererede under forhandlingerne forligspartierne for at basere finansieringen af Togfonden på indtægter fra olie, som man ikke kunne forudse prisen på. Blandt andet derfor valgte Venstre at holde sig ude af forliget, hvis partier kritiserede Venstre for ikke at tage ansvar for udvikling af den kollektive trafik.
Nogle af hovedpunkterne i Togfonden er en elektrificering af jernbanenettet og timemodellen, hvor der højst må være en times togrejse på ruterne København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. På sigt skal modellen også omfatte andre større byer, herunder Esbjerg og Herning.