Det har indtil videre ikke været noget guldrandet forretning for statskassen, at antallet af fotovogne på de danske veje for et halvt år siden blev firedoblet fra 25 til 100. De ekstra 75 nye fotovogne har i de første seks måneder af 2015 ikke resulteret i bøder i et omfang, der tilnærmelsesvis svarer til det gennemsnit de daværende 25 fotovogne hentede ind i 2014.

Nye foreløbige tal fra Rigspolitiet viser, at de 100 fotovogne i første halvår af 2015 gav bøder for 140,3 millioner kroner. Tilsammen hentede de 25 fotovogne lidt mere end det dobbelte - 283,3 millioner kroner - ind i statskassen i hele 2015. Fortsætter udviklingen året ud, vil statskassen dermed mangle 600 millioner kroner i forhold til, hvad der er budgetteret med i finansloven.

Politiet: Det handler ikke om penge

Rigspolitiet ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen. Men de understreger i en mail til DR Nyheder, at de foreløbige tal for første halvår af 2015 forventeligt vil blive højere, fordi der er en sagsbehandlingstid i forbindelse med udsendelse af bøder, som gør, at ikke alle fartsyndere, der er blevet blitzet i blandt andet juni i år, er indregnet i de foreløbige tal. De mener derfor, at det ikke giver et retvisende billede at sammenligne de foreløbige tal for 2015 med de faktiske tal for 2014. Dog er politiets opgørelse lavet så sent som den 20. juli.

Rigspolitiet tilføjer samtidig, at foreløbige tal viser, at der har været en stigning i antal udskrevne bøder på 22,5 procent i første halvdel af 2015 sammenlignet med første halvår af 2014. Og med det følger naturligvis øgede bødeindtægter, lyder det fra politiet.

Rigspolitiet fastslår desuden, at deres målsætninger for fartkontrollen og de mange ekstra fotovogne ikke handler om at øge indtjeningen på bøder, men derimod at øge trafiksikkerheden. Rigspolitiet mener samtidig, at udviklingen viser, at bilisterne er blevet bedre til at overholde hastighedsgrænserne.

I mailen til DR Nyheder påpeger Rigspolitiet også, at fotovognene ikke har tilbragt så meget tid på de danske veje dels på grund politikredsenes prioriteringer af mandskab efter terrorhandlingerne i København i februar, og dels fordi det har taget tid at oplære operatørerne til at bruge det nye udstyr.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) bekymrer sig heller ikke over udsigten til et hul i statskassen på omkring en halv milliard kroner.

- Det er nogle andres opgave at gå op i det med penge. Jeg går op i trafiksikkerhed, og jeg er interesseret i, at det vi laver nedbringer hastigheden og øger sikkerheden på de danske veje, siger Hans Christian Schmidt.

K: Det er rene pengemaskiner

De konservative har ikke noget problem med, at der nu mangler nogle penge i statskassen.

- Det er helt forkert, at man fra starten af medregnede penge for fartbøder på finansloven. De penge må man nu finde på en anden måde, siger politisk ordfører Mai Mercado, som dog godt kan frygte, at fotovognene nu kommer op i gear resten af året og dermed indhenter "det forsømte".

- Der er jo sat nogle meget høje måltal for, at der skal kradses flere penge ind i bøder. Så det kan jo være, at fotovognene kommer mere ud at arbejde her i efteråret, hvad jeg jo ikke håber, for de er jo rene pengemaskiner, siger Mai Mercado.

S: Må skyldes bedre trafikanter

Socialdemokraterne vurderer, at den paradoksale udvikling med at flere fotovogne ikke har bugnet i bødekassen, skyldes at de danske bilister er blevet bedre til at overholde fartgrænserne.

- Jeg tror, man må sige, at politiet ikke helt har kunnet leveret den indsats, som der var stillet i udsigt, fordi de desværre har haft travlt med andre mere alvorlige sager som for eksempel terror. Den prioritering bakker vi selvfølgelig helt op om, siger transportordfører Rasmus Prehn (S).

Han ser heller ikke noget problem i, at de manglende bødeindtægter tegner til at give et stort hul i statskassen.

- For os har fotovogne altid kun handlet om trafiksikkerhed og ikke om penge i statskassen. Mangler der nu nogle penge, må vi finde dem et andet sted, siger Rasmus Prehn.