Der skal tilføres yderligere to milliarder kroner til togfonden, så projekterne i aftalens fase 1 kan gennemføres.
Det oplyser partierne, som står bag togfonden fra 2014, på et fælles pressemøde.
- Forligspartierne pålægger derfor regeringen at ændre finansloven, så forligspartiernes beslutninger er afspejlet heri, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen
Partierne har samtidig lagt sig fast på en linjeføring over Vestfyn, som er en del af togfondens fase 1, og her er man blevet enige om den såkaldte ”nordlige løsning”, oplyser Nicolai Wammen.
- Vores vurdering er, at det samlet set vil være den bedste løsning for Fyn, siger han.
De to milliarder kroner, som partierne vil tilføre togfonden, har man fundet i en anden trafikaftale, ”Bedre og billigere kollektiv trafik” fra 2012, som den samme forligskreds står bag. Med de nye midler har togfondens fase 1 i alt 15 milliarder kroner, lyder det.
- Det gør, at vi har styr på finansieringen fremover, og at togfondens fase 1 kan gennemføres, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.
Politisk slagsmål om togfond
Den stort anlagte aftale om Togfonden DK faldt på plads i 2014 i en aftale mellem den daværende SRSF-regering, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Aftalen til en værdi af 28,5 milliarder kroner skulle sikre et historisk stort løft af jernbanenettet i Danmark med elektrificering af samtlige hovedstrækninger, en times rejsetid mellem landets største byer og en markant CO2-reduktion.
Efter folketingsvalget i 2015 lavede Venstre-regeringen et såkaldt kasseeftersyn, hvor daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) konstaterede, at der som følge af faldende oliepriser manglede 15,5 milliarder kroner for at realisere alle elementerne i togfonden.
Det fik Venstre, der står udenfor aftalen, til at foreslå, at en række aftaler i togfonden skulle droppes. Men det har forligspartierne ikke været villige til, og meldingen har siden lydt, at alle initiativerne i aftalen skal gennemføres – blot over længere tid.
Forligskredsen aftalte efterfølgende at dele forhandlingerne op i to faser, hvor anden fase efter planen skal forhandles på plads i 2019.
Siden er forhandlingerne om togfonden dog sat på vågeblus, og i juni regnede DSB ikke længere med, at et aftalens helt store slagnumre, timemodellen, ikke ville blive gennemført alligevel.
På sidste års finanslov blev det dog aftalt mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, at regeringen ”noterer sig”, at der eksisterer en aftale om togfondens fase 1, og der blev i første omgang afsat penge til hastighedsopgraderingen mellem Hobro og Aalborg.
Det fik Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til at konstatere, at der fremover ikke bliver ”mere ballade om togfonden”, da togfonden ifølge DF-ordføreren løbende vil blive finansieret på de kommende års finanslove.