Den 1. juni skal vi stemme ja eller nej til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold.

Hvis afstemningen var i dag, så ville forsvarsforbeholdet snart være fortid, viser en måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.

Ifølge målingen vil 38 procent af danskerne stemme ja til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, mens 23 procent vil stemme nej.

Samtidigt viser undersøgelsen, at der stadigvæk er mange, som endnu ikke ved, hvor de vil sætte deres kryds. 32 procent af de adspurgte er enten er i tvivl eller ved ikke, om de vil stemme ja eller nej.

Derudover siger to procent, at de vil stemme blankt, mens der yderligere er to procent, der tilkendegiver, at de ikke har tænkt sig at stemme. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af interviews med 1020 personer i perioden 8. marts til og med den. 15. marts 2022. Der er en statistisk usikkerhed på +/- 3,1 procentpoint.

En stor opgave forude

Epinionsmålingen giver et praj om, hvad resultatet af folkeafstemningen kan ende med - og det tyder på gode takter, siger partiformand for Konservative Søren Pape Poulsen.

- Jeg hæfter mig ved, at tendensen hælder mod et ja, og det er jeg jo selvfølgelig glad for.

Søren Pape Poulsen (K) stod side om side med statsminister Mette Frederiksen (S) og partiledere fra både Venstre, SF og Radikale Venstre den 6. marts, hvor de sammen opfordrede befolkningen til at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Hør opfordringen fra pressemødet i Spejlsalen i videoen nedenfor.

Men tallene fra Epinion viser dog også, at der venter en masse arbejde forude for politikerne, siger Søren Pape Poulsen.

- Det viser, at med så mange, der er i tvivl, så har vi en stor opgave foran os med at forklare – forhåbentlig på en god måde – at det er vigtigt, at Danmark ophæver forsvarsforbeholdet, understreger han.

'Det bliver op ad bakke'

Et parti, som vil bevare Danmarks EU-forsvarsforbehold - og dermed stemme nej til folkeafstemningen - er Dansk Folkeparti.

Men på trods af det tyder på, at flere lige nu hælder mod at stemme ja, så vælger DF-formanden at fokusere på de mange danskere, som endnu ikke har taget stilling.

- Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at flertallet er meget snævert, og at der er rigtigt mange uafklarede, siger DF-formand Morten Messerschmidt til DR.

DF er jo et "nej"-parti, men ifølge Epinions måling er der flest, som vil svare "ja" - hvad tænker du om det udgangspunkt?

- Sådan har det været ved rigtigt mange folkeafstemninger, men det er da klart, at det bliver op ad bakke og det, der er vigtigt for os på nej-siden, er jo at få forklaret, hvad det er, man gerne vil i de store lande, siger han og henviser til, at statsledere i både Frankrig og Tyskland tidligere har talt om en EU-hær.

Der skal gang i debatten

Både Konservative og Dansk Folkeparti ser frem til at diskutere forsvarspolitik i EU med danskerne hen mod afstemningsdagen den 1. juni.

- Da folkeafstemningen først er den 1. juni, giver det os god tid til at tale med danskerne, for jeg forstår da godt, man overvejer, hvad det egentlig er, det betyder, siger Søren Pape Poulsen (K) og fortsætter:

- Altså, når der flyder sådan nogle mærkelige ting i debatten om, at danske soldater skal sendes ud med EU-flag på skulderen, og at vi deler NATO og sådan noget sludder. Det er jo slet ikke det, som det handler om.

Netop spørgsmålet om en mulig EU-hær er dog noget, som Morten Messerschmidt gerne vil have svar på.

- Jeg tror, at der er rigtigt mange, der sidder derude med spørgsmål: Hvad skal vi egentlig med at afskaffe det her forbehold, hvad er det, der kommer til at ske, vil det udfordre NATO, kommer der en EU-hær og så videre. Og det er jo alle de ting, som jeg også gerne vil have svar på frem mod den 1. juni, siger Morten Messerschmidt (DF).

Argumenter for og imod

Hvordan vil partierne så overbevise danskerne om enten at stemme ja eller nej frem mod afstemningen?

Ifølge den Konservative formand så handler det om, at fortælle danskerne, at det er vigtigt, at Danmark selv skal kunne træffe beslutninger.

Hvordan skal de 32 procent, som er i tvivl, overbevises om, at de skal stemme ja?

- Jeg tror, at vi sagligt stille og roligt skal fortælle, om det ikke er på tide, at vi tager vores ansvar. Det gør vi nu i NATO, men skal vi ikke også have muligheden, når EU har missioner? At vi kan sige ja eller nej. I dag kan vi kun sige nej, siger Søren Pape Poulsen (K).

I den anden lejr svarer Morten Messerschmidt (DF), at han vil gå en anden vej.

- Jeg tror i virkeligheden, at det handler om at fortælle, hvad EU allerede i dag gør. Dét, danskerne skal gøre op med sig selv, er, om man ser, at det er naturligt, at Danmark fortsætter helhjertet i NATO, eller om vi også skal til at sende dansk militær på EU-operationer i for eksempel Afrika, siger han.

Læs mere om hvad Folketingets partier mener om afskaffelsen af Danmarks EU-forsvarsforbehold her.

Folkeafstemningen finder sted onsdag den 1. juni 2022.