- Det europæiske samarbejde kommer til at udvikle sig endnu mere i den kommende tid, og det vil kun blive yderligere forstærket af Ruslands angreb på Ukraine. Vi ønsker, at Danmark fuldtonet skal kunne tage del i det samarbejde.

- Vi anbefaler danskerne meget klart at afskaffe forsvarsforbeholdet. Vi vil være med helhjertet, fuldtonet og uden forbehold, siger Mette Frederiksen.

- Venstre har alle dage ønsket det forsvarsforbehold hen, hvor peberet gror. Nu har vi en helt forandret verdensituation, hvor der fra Putins side er sket en invasion af et fredeligt europæisk land.

- Det kalder på fælles europæiske løsninger, og det kalder på, at vi, også fra dansk side, siger, at vi vil være en del af det fællesskab og den sikkerhed, der også ligger i det, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi anbefaler, at danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet. Vi har brug for, at Danmark er fuldt og helt med i den dimension af EU-samarbejdet. Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation. Der er ingen tvivl om, at Europa får brug for at handle sammen, også forsvarsmæssigt. Vi har fra SF et ønske om, at Danmark kan være med til det.

- Det er vigtigt, at vi styrker EU, for vi kan ikke forvente, at amerikanerne altid er der. Vi har også et andet værdifællesskab i Europa, som vi skal bruge i forhold til forsvar, demokrati og frihed over for russerne, siger Pia Olsen Dyhr.

- Det handler om, hvilken side vi er på. Er man med til at tage ansvar i Europa og med til at udøve den indflydelse inde ved bordet, hvor de politiske beslutninger træffes. Det er vi faktisk ikke i dag. Det er rigtigt, vi er kommet omkring det på forskellige måder, men vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation i Europa. Det er en trussel mod frihed og sikkerhed for alle borgere i Europa, som Putin udøver nu, siger Sofie Carsten Nielsen.

- Vi synes, det er meget, meget vigtigt at bevare forsvarsforbeholdet. Vi står i en situation, hvor rammerne for det europæiske forsvar slet ikke er på plads, så vi risikerer at melde Danmark ind i en klub, hvor man slet ikke kender reglerne endnu.

- Jeg er bekymret for en EU-hær, der vil føre ørkenkrig i Afrika. Det synes jeg simpelthen er en alt for stor risiko at løbe, siger Mai Villadsen.

- Vi skal være en del af den frie verden. Det handler det her om. Vi skal kunne tage med på alle de missioner, vi vælger at gøre. Men det ændrer ikke på, at Nato er vores forsvars akse og kernen i det hele.

- Jeg synes også, vi har en forpligtelse til at være en del af fællesskabet. Det er altid dejligt, når andre betaler, men jeg synes, vi skal gå fuldt og helt med, siger Søren Pape.

- Vi vil ikke acceptere, at Danmark skal med i en EU-hær, som kan komme til at engagere sig alle mulige steder.

- Der er ingen tvivl om, at den store drøm fra Frankrigs side om at få en EU-hær er, at man er træt af kun at sende franske soldater af sted for at forsvare interesser i de tidligere franske kolonier. Nu vil man gerne have hele EU til at bidrage, og det skal Danmark selvfølgelig ikke være en del af, siger Morten Messerschmidt.

- Det fungerer fint, som det er. Jeg ser ikke nogen grund til at fjerne det. Vi ved, hvad vi har, vi ved ikke, hvad vi får. Jeg synes også, politikerne skylder et svar på, hvorfor vi skulle gøre det.

- Vi skal styrke vores forsvarssamarbejde i Nato, men vi skal ikke bevæge os mod en EU-hær, siger Pernille Vermund.

- Enhver der kender mig ved, at jeg grundlæggende er skeptisk over for meget fra EU. Jeg kan ikke fordrage, at EU blander sig i så meget, som tilfældet er. EU bør være begrænset til frihed og frihandel – og grænseoverskridende problemer. Det er ikke barsel og kvoter for kvinder i bestyrelser – men det er nu engang klima, Europas ydre grænser og selvfølgelig også sikkerhedspolitik i en tid, hvor Rusland banker på døren.

- Men selv for en EU-skeptiker som mig, opvejer fordelene ved en afskaffelse af forbeholdet ulemperne, siger Alex Vanopslagh.

- Vi bakker op om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og en folkeafstemning, men vi er bekymrede for, om danskerne kommer til at stemme ud fra frygt eller fornuft, når et sådant valg udskrives midt i en krig. For os er det altafgørende, at danskerne foretager et oplyst valg, mere end vi er bekymrede for, om de mener det samme som os.

- Når vi siger ja til at afskaffe forbeholdet, handler det om, at vi gerne ser et styrket europæisk forsvarssamarbejde i stedet for Nato-samarbejdet. Og så er det væsentligt for os, at Danmark ikke afgiver suverænitet, men at det nationale parlament stadigvæk skal inddrages, siger Sikandar Siddique.

- Alternativet ønsker et stærkere fællesskab med EU og en fælles forsvarspolitik, så vi øger trygheden og samarbejdet i Europa. Derfor er vi også for at fjerne både rets- og forsvarsforbeholdet og melde os endnu mere ind i et stærkt europæisk samarbejde for demokrati, fred og frihed, siger Franciska Rosenkilde.

Kristendemokraterne har tilsluttet sig aftalen mellem regeringen, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative.

- Der er ingen modsætning mellem EU-forsvar og Nato. Tværtimod har de i 20 år været hinandens forudsætninger. Danmark er fuldgyldigt medlem af Nato. Derfor giver det ikke mening, at vi ikke også er det af EU. Derfor anbefaler vi et rungende ja, siger Jens Rohde.

- Jeg er tilhænger af, at forbeholdet skal væk. Men jeg er først og fremmest tilhænger af, at det sker på baggrund af en konsolideret debat og kollektiv viden om, hvad det her kommer til at betyde. Nu er der sat en dato på, og jeg går ud og kæmper for, det skal blive et ja. Det her er i virkeligheden et værdipolitisk signal, vi sender til omverdenen, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Den sikkerhedspolitiske situation i Europa ændrer sig i øjeblikket. Vi vil gerne være med, når beslutningerne skal træffes i Ministerrådet.

- Sikkerhedspolitisk er vi tættere på vores europæiske naboer, end vi er på amerikanerne. Vi skal fortsat være med i Nato, men vi kunne godt forestille os, at nogle af fremtidens udfordringer skal løses i EU-regi og ikke nødvendigvis med amerikanerne, siger Henrik Vindfeldt.