Krydset er sat. Mandaterne fordelt.
Nu venter så regeringsdannelsen.
Eller i hvert fald den indledende runde, som her til morgen indledes, når Venstre-formanden, Jakob Ellemann-Jensen, klokken 8 mødes med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).
Men der kan vente en lang proces, inden Danmark står med en ny regering, fortæller DR's politiske korrespondent Christine Cordsen.
- Det er sådan en slags sættemøder, hvor hun snakker med alle partierne og med de fire, der er valgt på Færøerne og i Grønland. Møderne kommer til at foregå i statsministerens embedsbolig, Marienborg, nord for København, og partierne kommer ind efter størrelse, siger hun.
Venstre først - derefter Moderaterne
Det er Mette Frederiksen, der som såkaldt kongelig undersøger, har besluttet at se alle partier og de nordatlantiske folketingsmedlemmer i dag efter størrelse.
- Der er absolut ingen regler for, hvordan sådan nogle forhandlinger skal foregå,siger Christine Cordsen.
- Men en eller anden model skal man jo finde, og det er meget almindeligt i den slags lidt formelle forløb, at man starter med det største parti, siger hun.
Venstre er derfor - som næststørste parti efter Socialdemokratiet - først på gæstelisten. Derefter kommer Moderaterne, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative og så fremdeles.
På møderne vil partierne gøre det klart, under hvilke vilkår de vil kunne indgå i en regering.
Radikale fastholder Rwanda-krav
Fredag fortalte De Radikales nye politiske leder, Martin Lidegaard, at partiet stadig står fast på det ultimative krav, at Danmark ikke skal oprette et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda.
- Vi ønsker, at vi opgiver de planer med, at Danmark skal køre solo, og vi glæder os over, at vi ikke er de eneste. At også Moderaterne gerne ser, at vi konverterer det ønske, som Mette Frederiksen (S) har på det område, til en europæisk-funderet løsning, der også kigger lidt på, hvordan flygtninge kan blive beskyttet i nærområdet, sagde Martin Lidegaard.
En journalist bad endda medlemmerne i den radikale gruppe om ved håndsrækning at markere, om Rwanda-spørgsmålet var et ultimativt krav.
Det var det.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, der har lanceret tanken om en bred regering henover midten, møder også op på Marienborg med en række krav.
Han ønsker en akut redningspakke for sundhedsvæsenet og vil ikke kunne pege på en regering, hvor Inger Støjberg (DD) bliver minister.
Løkke kræver fortsat advokatundersøgelse
Også Lars Løkke Rasmussen har i lighed med De Konservative og Venstre krævet en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minksagen.
- Ja, det er sådan, vi møder ind til de forhandlinger. Det er klart, sagde han fredag ifølge Jyllands-Posten.
- Jeg bliver selvfølgelig nødt til som alle mulige andre at bøje mig for, hvad der er af flertal i det danske folketing, men det er klart, at det er vores udgangspunkt at få sat et værdigt punktum for hele den sag, sagde han.
Alternativet har dog droppet sit tidligere krav om en advokatundersøgelse.
Det er også uklart, om De Konservative og Venstre vil kunne pege på Mette Frederiksen som statsminister, men fredag sagde flere Venstre-profiler, at det kunne være en mulighed.
Her kan du se, nogle af de krav partilederne stiller til en ny regering:
Venstre har peget på Jakob Ellemann-Jensen (V) som statsminister og blankt afvist at gå i regering med Mette Frederiksen. Men efter valgnatten virker partiet nu mere åben over for forhandlinger om en regering hen over midten. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne vil gerne have en regering hen over midten. Skal en sådan regering dannes med dem, er det et ultimativt krav fra partiets side, at der bliver lavet en akut redningspakke for sundhedsvæsnet. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Pia Olsen Dyhr fra SF ønsker en rød regering. En ny regering skal skrive under på, at der opstilles krav til dansk landbrug om en ny CO2-afgift. Ligesom De Radikale, Enhedslisten og Alternativet kræver de en naturlov med bindende mål for biodiversiteten. Derudover vil partiet have politikernes lukrative pension sløjfet. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, vil ikke støtte en ny regering, der vil fjerne topskatten. Danmarksdemokraterne kan godt støtte en regering, hvor Moderaterne indgår, men en sådan regering må ikke have en slappere udlændingepolitik, end da Støjberg selv var udlændinge- og integrationsminister. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Liberal Alliance har sagt, at de kun vil støtte en ren blå regering. Hvis de skal agere støtteparti for en ny regering, kræver de, at skatten bliver sænket. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Beslutter Mette Frederiksen sig for at række ud til De Konservative, bliver det til et nej tak fra Søren Pape Poulsen. Han ser ikke partiet pege på hende som leder af en ny regering og mener især, at Frederiksens ageren i Minksagen har været kritisabel. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Mai Villadsen og Enhedslisten vil ikke støtte en regering hen over midten. Partiet kræver, at en ny regering afskaffer udlændingelovens paragraf 7, stk. 3, der blandt andet gør det muligt for Danmark at sende flygtninge tilbage til usikre lande som Syrien og Afghanistan. Derudover vil man have en naturlov med bindende mål for biodiversiteten. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Martin Lidegaard og De Radikale ønsker en bred regering, men kræver, at planen om et modtagercenter for flygtninge i Rwanda bliver droppet. Sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet kræver de også en naturlov med bindende mål for biodiversiteten. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Nye Borgerlige og Pernille Vermund har tre ufravigelige krav: Total asylstop, at kriminelle udlændinge sendes hjem efter første dom, og at udlændinge, som opholder sig i Danmark, skal forsøge sig selv. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Franciska Rosenkilde og Alternativet kan ikke bakke op om en regering, der ikke vil reducere kødproduktionen. Det er afgørende for dem, at en ny regering vedtager en naturlov med bindende mål for biodiversiteten, der skrives ind regeringsgrundlaget. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix) 
Hvis en ny regering skal have Dansk Folkeparti og formand Morten Messerschmidts støtte, skal den være klar til at levere en hjælpepakke på mindst ti milliarder kroner til inflationsramte danskere. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)
På den anden fløj afviser SF og Enhedslisten at indgå i en regering med Moderaterne, Radikale og Socialdemokratiet.
- Nej, lød svaret fra SF's Pia Olsen Dyhr, da partilederne mødtes til debat dagen efter valget.
- Der er rigtigt meget af det, der bliver diskuteret, som vi er uenige i, så det ser svært ud, sagde Mai Villadsen fra Enhedslisten.
Mette Frederiksen: Lang arbejdsdag
Så umiddelbart venter der Mette Frederiksen lidt af et puslespil af partibogstaver, mandattal og ultimative krav.
- Det betyder, at det bliver en lang arbejdsdag, sagde Mette Frederiksen torsdag til TV2.
Selve regeringsdannelsen ventes derfor at tage lang tid, fortæller DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen.
- Hvordan forhandlingerne bliver tilrettelagt efter fredag, ved vi endnu ikke. Men formentlig vil Mette Frederiksen bruge weekenden til at planlægge det videre forløb og så i næste uge forhandle videre med de partier, som er klar til at afprøve mulighederne for en bred regering, siger hun.
Ny regering har taget fra 2 til 24 dage
For det tager den tid, det tager at danne en regering, fortæller Cordsen.
- Hvis man kigger tilbage i historien, så tog det i 1987 bare to dage. Andre gange har det taget omkring en uge, og da Mette Frederiksen dannede sin S-regering i 2019 tog det 21 dage. Den længste forhandling i nyere politisk historie var i 1988, hvor det tog 24 dage, siger hun.
- Forventningen er, at det denne gang bliver meget svært at danne en ny regering, så måske bliver forløbet endnu længere end i 1988. Det kan også sagtens være, at der skal være flere dronningerunder undervejs, vurderer Christine Cordsen.