Kun to gange tidligere er så mange på Christansborg blevet skiftet ud efter et valg

Vælgerne kan forvente at se lidt mindre til debutanterne, fordi de først skal læres op.

Venstres Marie Bjerre (t.v.) var debutant ved forrige valg, mens Sólbjørg Jakobsen (LA) er en af dette års Folketings-debutanter.

Der bliver masser af nye ansigter, når det nye Folketing rykker ind på Christiansborg.

For med 64 nyvalgte giver tirsdagens folketingsvalg en af de største udskiftninger af medlemmer nogensinde.

Kun to gange tidligere er der kommet flere nyvalgte ind i folketinget - nemlig i 2011 og ved jordskredsvalget i 1973, hvor der var henholdsvis 66 og 79 nyvalgte.

Nogle af dem har prøvet at sidde i Folketinget før, som eksempelvis Søren Gade (V) og Pelle Dragsted (EL). Men en hel del af de nye folketingsmedlemmer er debutanter og helt uprøvede i politik.

Det gælder blandt andre en stribe kandidater fra Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

'Det tager tid at sætte politisk aftryk'

En af dem er Sólbjørg Jakobsen. Hun har fået Liberal Alliances eneste mandat i Nordjylland, efter at partiet på landsplan er gået fra fire til 16 mandater.

- Jeg tror ikke, man helt kan forberede sig på at sidde i Folketinget. Jeg tror overhovedet ikke, man kan vide, hvordan det foregår, før man sidder der, siger hun.

Alex Vanopslagh præsenterede partiets spidskandidaterne Sólbjørg Jakobsen og Carsten Bach, da Liberal Alliance holdt pressemøde i august. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Solbjørg Jakobsen skal dog forberede sig på, at det kan tage en hel valgperiode, før hun er kommet godt ind i stoffet.

Sådan lyder det fra den tidligere folketingsdebutant Marie Bjerre, der ved folketingsvalget i 2019 blev valgt ind for Venstre - ligesom Sólbjørg Jakobsen i Nordjyllands Storkreds.

Hun havde ikke tidligere beskæftiget sig med politik, men blev alligevel den helt store stemmesluger i kredsen.

- Det tager noget tid, før man selv har mulighed for at sætte politisk aftryk. Særligt som nyvalgt går der tid, før man får lov at forhandle, siger hun og nævner noget af det, hun som debutant skulle lære:

- De parlamentariske værktøjer, hvad betyder ændringsforslag, hvordan skaber jeg alliancer for at få flertal, hvordan kan vi lovbehandle, hvordan forhandler jeg overhovedet?

Det lærte hun undervejs - og hun lærte af sine fejl. For under Marie Bjerres første reelle ordførerskab som socialordfører foreslog hun i Jyllands-Posten at sætte en stopper for, at kommunerne hvert år kan skære i den hjælp, som personer med handicap har fået tildelt. Dagen efter måtte hun trække forslaget tilbage.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at forslaget var meget udgiftstungt. Dér lærte jeg, at det er en god idé lige at vende mine forslag med resten af partiet, inden jeg udtaler mig på hele partiets vegne, fortæller hun.

Forsker: Tæt på jordskredsvalg

Ved jordskredsvalget i 1973 stormede tre nye partier ind i Folketinget, mens der kom hele 79 debutanter ind. Det var et jordskredsvalg både i forhold til magt og til personer.

Ved dette valg kom to spritnye partier ind - og 64 debutanter, og der er ligheder mellem de to valg, mener Helene Helboe Pedersen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

- Moderaterne stod til at ændre magtbalancen ligesom Fremskridtspartiet. Det nåede de så ikke helt. Men på den anden side ligner det rigtig meget jordskredsvalget, fordi vi også den her gang står til at få rekordmange nyvalgte ind i Folketinget, siger Helene Helboe Pedersen.

I 1973 havde vi jordskredsvalget. Hvad kan vi kalde valget i år?

- Jeg har behov for at få regeringsdannelsen på plads, før vi kan udnævne tendensen. For det er ikke et jordskred ud til den ene eller den anden side. Det er nærmere en samling omkring midten. Hvordan det får betydning for magten, ved vi først, når vi har en regeringsdannelse.

Befolkningen kommer til at mærke de mange nye folkevalgte på særligt ét område, siger hun.

- Der er stadig ledende skikkelser, som fortsætter i Folketinget, så vores politiske system går ikke i stå. Men vi får måske en mindre demokratisk kontrol, fordi nye kræfter skal læres op. Hvis danskerne kigger efter, vil der være politikere, som blander sig mindre i debatten i begyndelsen, fordi de først skal læres op, siger professor Helene Helboe Pedersen.

Myreflittig og modspil

Marie Bjerre og Sólbjørg Jakobsen er begge fra Nordjylland, hvorfra de skal pendle til Christiansborg i den kommende valgperiode.

Hvad er dit bedste råd til Sólbjørg Jakobsen og de andre debutanter?

- Mit bedste råd er at være myreflittig og ekstrem grundig. Det kræver det for at kunne give modspil og få indflydelse. Og så vil jeg anbefale, at man rækker ud til så mange foreninger, mennesker, virksomheder og interesseorganisationer som muligt for at få sparring og indblik, svarer Marie Bjerre.

Marie Bjerre (V) var som klimaordfører med til at lancere Venstres nye grønne 2030-plan på Christiansborg i oktober. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Siden august sidste år har hun været Venstres klimaordfører, og hun forbereder sig på en helt anderledes valgperiode:

- Nu har jeg noget erfaring at falde tilbage på. Noget hurtighed og effektivitet. Derfor håber jeg også, at jeg i den næste valgperiode kan få sat flere aftryk og lave mere politisk udvikling - i stedet for bare at bruge tid på at forstå området.

Begge politikere har en baggrund i jura, men derfor vil Sólbjørg Jakobsen alligevel gå i gang med at terpe både paragraffer og politiske processer.

- Jeg vil starte med at sætte mig ind i, hvordan det rent formelt foregår, og så bliver der nok travlt for dem, der i forvejen sidder i Folketinget, for det er jo dem, vi skal trække på, når man har spørgsmål, siger hun.