Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn sikrede sig kun med nød og næppe en plads i Folketinget med 1.899 personlige stemmer i Nordjylland.

Ved valget i 2019 fik han tre gange så mange stemmer - helt præcist 5.692.

Prehn har i den seneste tid haft en række dårlige sager, blandt andet om at have brugt ministeriets kreditkort på værtshus og restauranter. Og om en middag betalt med ministeriets kreditkort, hvor han i et bilag til ministeriet havde skrevet, at han havde spist med en journalist fra mediet Nordjyske - hvilket ikke passede, som Ekstra Bladet kunne afsløre.

Miljøminister Lea Wermelin må også se sig forladt af en god portion vælgere på Bornholm, hvor hun er opstillet.

Ved valget i 2019 fik hun 5.059 personlige stemmer på Bornholm, mens hun i år fik 3.580.

Wermelin har op til valget også haft en sag, hvor B.T. har beskrevet, at ministeren ifølge eksperter ikke overholder reglerne, da hun har folkeregisteradresse på Bornholm, men opholder sig i København med sin mand og sine børn det meste af året.

Folketingsvalget blev et hårdt slag for udenrigsminister Jeppe Kofod, der slet ikke blev valgt til Folketinget.

Han fik 4.279 personlige stemmer, og det var ikke nok til at sikre ham et af de syv socialdemokratiske mandater i Sjællands Storkreds.

Kofod var ikke opstillet til valget i 2019, men blev hentet ind til posten som udenrigsminister fra Europa-Parlamentet, da der skulle dannes en regering.

Undervejs i den seneste valgperiode har han blandt andet igen måttet undskylde en sag fra 2008, hvor han som 34-årigt folketingsmedlem havde et seksuelt forhold til en 15-årig pige til et arrangement i Socialdemokratiets ungdomsorganisation.

Der var ikke meget nyt under solen for skatteminister Jeppe Bruus.

De personlige stemmer på ham i Københavns Omegns Storkreds var stort set uændrede i forhold til valget i 2019, og de 4.507 stemmer var rigeligt til at sikre ham et af storkredsens seks socialdemokratiske mandater.

Noget værre så det ud for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

For da de københavnske stemmer var talt op, måtte hun indkassere en tilbagegang af de større. Valget kastede nemlig kun 5.361 personlige stemmer af sig. I 2019 havde hun markant flere stemmer - helt præcist 12.998.

Der er heller ikke ændret meget ved kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens personlige stemmetal.

Hun fik 5.469 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds. En lille fremgang fra de 4.977, hun fik ved valget i 2019.

Minister for udviklingssarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen tabte omkring 1.000 personlige stemmer ved valget.

For ved valget i tirsdags stemte 6.194 nordjyder på ham. I 2019 var det 7.152. Trods tilbagegangen var det stadig rigeligt til et genvalg.

Transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen havde bestemt heller ikke et godt personligt valg.

For siden valget i 2019 har hun smidt mere end 4.000 personlige stemmer. 6.456 satte kryds ved hende denne gang mod 10.594 i 2019.

Trine Bramsen er under den seneste valgperiode blevet flyttet fra Forsvarsministeriet til Transportministeriet. Hun har senest været i vælten i forbindelse med udgivelsen af tidligere FE-chef Lars Findsens bog, hvori han retter kritik af hende.

Noget bedre er det gået for indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, der er gået frem siden sidste valg.

Han er undervejs i valgperioden gået fra at være almindeligt folketingsmedlem til politisk ordfører og videre til posten som indenrigs- og boligminister i maj.

Han indkasserede 7.643 stemmer i Sydjyllands Storkreds. En fremgang fra de 6.319 i 2019.

En tilbagegang af de helt store finder man hos social- og ældreminister Astrid Krag, der i Sjællands Storkreds må nøjes med 7.872 personlige stemmer.

I sig selv ikke noget dårligt stemmetal, men noget pauvert sammenlignet med de 17.810 stemmer som Astrid Krag fik til folketingsvalget tilbage i 2019.

Astrid Krag begyndte sin tid i Mette Frederiksens regering som social- og indenrigsminister, men overtog i 2021 titlen som ældreminister fra Magnus Heunicke og videregav titlen som indenrigsminister til Kaare Dybvad.

Den tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen har altid været lidt af en stemmesluger. På trods af at han af og til ikke ligner en mand, der stortrives i pressens kameraer, så har Wammen, der i dag er Danmarks finansminister, fået 18.022 personlige stemmer.

Det er dog noget færre end de 23.427 personlige stemmer, som Wammen trak hjem til valget grundlovsdag 2019.

Han er dog fortsat valgets 9. største stemmesluger.

Forsvarsminister Morten Bødskov er gået en lille smule tilbage i antallet af personlige stemmer ved dette valg.

Ved dette valg fik han 8.489 stemmer fra Københavns Omegns Storkreds, mens han i 2019 fik en my flere med 8.597.

Han var tidligere i valgperioden Skatteminister.

Landets justitsminister, Mattias Tesfaye, har måske nok nedskaleret sit forbrug af Adidas-joggingsæt i offentligheden, men han er stadig en af de ministre, der har ret godt fat i befolkningen.

Under dette valg blev der sat kryds ved Tesfaye 13.948 gange, mens han ved seneste valg kunne glæde sig over 15.219 personlige stemmer.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har gang på gang fremhævet regeringens klimainitiativer, men noget tyder på, at det ikke har bidt på vælgerne.

I hvert fald er han en af de ministre, der i den grad får et hak i tuden af vælgerne. Hvor han i 2019 kunne høste 15.443 personlige stemmer, fik han ved dette valg kun 8.256 personlige stemmer.

Magnus Heunicke har været landets sundhedsminister under coronapandemien, og det ser ud til at have gjort ham godt.

I hvert fald er han sprunget fra 18.214 personlige stemmer ved sidste valg til 22.102 ved dette.

Det antal stemmer giver også sjettepladsen på listen over landets største stemmeslugere.

Landets erhvervsminister, Simon Kollerup, er blevet ansigtet på de mange hjælpepakker, der under coronanedlukningen blev uddelt til landets erhvervsdrivende.

'Heunicke-effekten' er dog udeblevet. Kollerup må nemlig se sit stemmetal gå fra 11.577 til 9.947.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er en af de ministre, der er gået markant frem ved gårsdagens folketingsvalg.

Hvor han i 2019 fik 5.302 stemmer, kunne han i går fejre, at han blev valgt ind i Folketinget med 9.321 stemmer.

Kaare Dybvad startede regeringsperioden som boligminister, blev sidenhen bolig- og indenrigsminister og blev i 2021 ny udlændinge- og integrationsminister.

Og det ser ud til at have givet pote hos vælgerne.

Hvor han sidst fik 6.118 personlige stemmer, blev det i går til 8.891 personlige stemmer.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen kan ligesom Kaare Dybvad glæde sig over at have fået flere personlige stemmer end ved sidste valg.

Han fik denne gang 8.701 stemmer, mens han ved seneste folketingsvalg fik 7.175.

Jesper Petersen tiltrådte først ministerstillingen i 2021.