De pårørende skal i højere grad på banen, hvis ældreplejen ikke i fremtiden skal vælte sammen i en perfekt storm.
Der bliver nemlig flere og flere ældre og færre og færre til at tage sig af dem.
Derfor skal indkøb, rengøring og havearbejde ikke nødvendigvis foretages af en kommunalt ansat, men i stedet skal indkøbssedlen, kosten og hakkejernet stikkes i hånden på et medlem af den nærmeste familie.
Sådan lyder det fra professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
- Vi står i en situation, hvor vi får den store bølge med store årgange, som startede i 1942 og gik til 1967, hvor der blev født 300.000 flere danskere end forventet. De begynder at blive 80 år i år, siger Jes Søgaard.
- Oveni det havde vi efter den store bølge 15 år med små årgange. Så nu er det de små årgange, der skal tage sig af de store årgange. Det er en udfordring. Hvordan får vi det til at hænge sammen? En af måderne kunne være, at de pårørende begynder at yde en større og mere koordineret indsats, siger han.
I Nyborg Kommune er man opmærksomme på problematikken.
Her afholder man i aften et borgermøde, hvor netop de pårørendes rolle i fremtidens ædrepleje skal diskuteres.
Med på mødet er Per Baun Christensen, som i forvejen løfter de alle de opgaver, som professor Jes Søgaard taler om.
Per Baun Christensens kone Connie er kronisk syg, og derfor står Per for alt det praktiske, mens kommunen står for hustruens personlige pleje.
- Jeg står for alt herhjemme. Alle indkøb, al husholdning, al tøjvask - og der er meget. Man vil nok dåne, hvis man så, hvor meget der er, siger Per Baun Christensen.
Ifølge professor Jes Søgaard så viser undersøgelser, at de pårørende i høj grad gerne tager plejeopgaver af praktisk karakter på sig. Og det kan Per Baun Christensen da også skrive under på.
- Det er en naturlig ting, hvis man er gift eller bor sammen. Så dækker man selvfølgelig af for hinanden, siger Per Baun Christensen.
Alene det, at man i Nyborg i aften tager diskussionen om en øget indsats fra de pårørende, glæder professor Jes Søgaard. Men der er også brug for handling, siger han.
For mens mange Sosu-assistenter og sygeplejere er ved at nå samme alder som dem de skal tage sig af, så søger færre og færre unge ind på uddannelserne.
- Skal man begynde at stille egentlige forventninger til pårørende om, at de skal varetage en del af plejeopgaverne?, siger Jes Søgaard.
- Ser man bare til Tyskland og Østrig eksempelvis, så er det jo standarden. Ligeledes ser man i Sydeuropa, at det simpelthen er en familieopgave. Der ender vi næppe, men det bør diskuteres, om vi mere systematisk skal begynde at indregne de pårørende.
Politisk tilbageholdenhed
Fremtidens ældrepleje kommer utvivlsomt til at fylde i valgkampen, men det bliver ikke SF'eren Karsten Hønge, der kommer til at slå på tromme for en større involvering af de pårørende i ældreplejen.
- Jeg er noget skeptisk. Jeg er bange for, at vi laver en overspringshandling i stedet for at løse det, der er hovedproblemet. Nemlig at vi ikke har en værdig ældrepleje, siger SF'eren, der hellere vil se på løn og arbejdsforhold for de ansatte i ældreplejen end at inddrage de pårørende.
- Så får vi nogle pårørende til at udføre en opgave, som vi burde have professionelt personale til. Vi risikerer, at det her kører i grøften, og det mere ender med at blive en øvelse i at spare, siger Karsten Hønge.
Venstres socialordfører, Marlene Armbo-Rasmussen, mener heller ikke, at de ældres pårørende på den måde skal inddrages i plejen.
Der bør i stedet satses på at gøre uddannelsen som social- og sundhedshjælper mere attraktiv.
- Det er et skråplan, og vi skal passe på med, at vi ikke skubber til balancen. Det kan hurtigt blive sådan, at så indgår pårørende nærmest i det daglige skema. Det skal nødigt være sådan, at de føler sig presset af, at det så er op til dem, og ellers så bliver der bare ikke støvsuget.
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard er ikke overrasket over politikernes manglende begejstring, men han fastholder, man bliver nødt til at overveje de pårørendes rolle, hvis tingene skal hænge sammen.
Inddragelse af pårørende må ikke blive en 'fy-snak'.
- Det er både et spørgsmål om at finde pengene, men det er især også et spørgsmål om at finde det personale, der skal udfylde de roller. Jeg ser et scenarie, hvor selvom vi måtte have pengene, så har vi simpelthen ikke personaleresourcerne til at løse det, siger han.
- Der er rigtig mange Sosu-assistenter, Sosu-hjælpere og sygehjælpere, der nærmer sig pensionsalderen, mens der er færre og færre unge, der søger ind på de uddannelser.
Så selvom han hilser både forslag om bedre uddannelsesforhold, løn og arbejdsvilkår velkommen, så mener han ikke, at snakken om en mere sydlandsk inspireret ældrepleje kan undgås.
- Alle de forslag, der har været fremme, de er sådan set gode, men isoleret set så løser de bare en meget lille del af udfordringen. Men mange bække små, giver en stor å. Og sådan må man se på det, siger Jes Søgaard.
- Der er ingen af de enkeltstående forslag, der løser problemet.
