Det har ikke været et kanonvalg for Venstre.
Så meget kunne formand Jakob Ellemann-Jensen konstatere, da han indtog talerstolen og talte til sit parti i nat.
- Valgresultatet er bestemt ikke, hvad vi er vant til. Det er bestemt ikke godt nok for Venstre, lød det fra formanden i hans tale i nat.
10,1 procentpoint lavere vælgertilslutning og 20 mandater færre end ved valget i 2019, lyder facit for Venstre.
Formanden selv har sine bud, som han også kom ind på i talen, på, hvordan det er gået så galt for partiet, at de nu bliver 20 medlemmer færre i folketingsgruppen.
- Der er helt åbenlyst flere forklaringer på resultatet. Dem skal vi nok få tid til at evaluere. En af de mere åbenlyse forklaringer er, at Venstre gennem de seneste tre år har været gennem en utrolig turbulent tid.
- Venstre har været igennem en storm i de seneste tre år. Men kære venner, vi står her stadig, sagde han.
Her henviser han blandt andet til, at de to nu tidligere Venstre-profiler Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg har sagt farvel til partiet og fundet nye græsgange i deres egne nystiftede partier.
Formand Jakob Ellemann-Jensen taler til sit parti på valgnatten:
En lignende analyse har den tidligere Venstre-minister Søren Gade.
- Jeg vidste godt, at Venstre ville gå tilbage, det var synligt for enhver.
- En formand og en næstformand, der starter eget parti, det gør ikke noget godt for Venstre, og så tror jeg også, og det står for egen regning, at det her med, at man fra blå stue stillede med to statsministerkandidater, skal laves om. Blå stue må forene sig om en, og så har vælgerne én at forholde sig til næste gang, vi går til valg, lød det fra Søren Gade på valgaftenen.
Søren Gade giver sit bud på en af årsagerne bag Venstres tilbagegang i forhold til valget i 2019:
Nedsmeltning
Ifølge DR's politiske analytiker Rikke Gjøl Mansø er det en nedsmeltning, der er sket i Venstre. Men den har også været længe undervejs, påpeger hun.
- Grunden til, vi ikke har talt lige så meget om det denne gang, er fordi, den nedsmeltning ligger noget tid tilbage, nemlig da Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg brød ud af partiet og stiftede hver deres parti, som var Venstres to største stemmeslugere ved seneste valg, siger Rikke Gjøl Mansø.
Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg stiftede som bekendt Moderaterne og Danmarksdemokraterne, hvor de hver især er blevet valgt ind med henholdsvis 16 og 14 mandater.
Det er særligt den tidligere næstformand, Inger Støjberg, der har gjort ondt på Venstre i visse valgkredse.
- Det har især gjort ondt der, hvor Venstre har haft konkurrence fra Inger Støjberg, kan vi se, siger Rikke Gjøl Mansø.
Hvis man dykker nærmere ned i, hvordan Venstre har klaret sig i de enkelte valgkredse, så er det i traditionelt Venstre-land, at man finder både de stærkeste kredse for partiet, men også de kredse, hvor de har oplevet de største nedgange.
Men faktisk er Venstre gået tilbage i samtlige af landets 92 valgkredse, påpeger DR's politiske analytiker.
- Når vi ser den største tilbagegang, de har fået, så er det måske lidt overraskende ovre i det jyske. Det er i Skive, hvor de er gået 18 procentpoint tilbage. Det er fordi, det er Inger Støjberg-hjemland, hvor hun har ført massiv kampagne.
- I Tønder går Venstre 17,8 procentpoint tilbage, i Mariagerfjord er det 16,1 procentpoint, Hjørring 15,3 procentpoint tilbage. Det er altså store Venstre-kommuner, som bare har blødt denne gang, siger Rikke Gjøl Mansø.
Venstre-formanden var ikke sen til at tage ansvar for det dårlige valgresultat, da han talte til sit parti i nat.
- Som formand for Venstre er det først og fremmest mit ansvar, at vi har fået det resultat, som vi har. Som formand er det også mit ansvar, at vi kommer godt videre som parti, så Venstre kan stå stærkere efter næste valg.
- Derfor vil jeg love jer, at jeg kommer til at rejse mig som den første. Jeg kommer til at gå forrest, så vi sammen kan genvinde vores styrke, og Venstre kan komme stærkt tilbage igen, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.
Tryk dig gennem de enkelte kredse og se, hvor meget Venstre er gået tilbage: