Gymnasieeleverne kan ikke se frem til en reformeret uddannelse i denne omgang.

Forhandlingerne i Undervisningsministeriet er netop brudt sammen, oplyser flere af forligspartiernes forhandlere til DR Nyheder.

Undervisningminister Christine Antorini (S) kalder sammenbruddet "ærgerligt".

- Der er ellers bred enighed blandt partierne om regeringens forslag til, at vi skal give gymnasiet et fagligt løft, have færre studieretninger og styrke anvendelsesorienteringen i undervisningen. Dette må vi nu opgive på grund af ønsket om høje adgangskrav, siger Christine Antorini i en pressemeddelelse.

K: 4 er ikke et urimeligt krav

Forligspartierne bag reformen har længe været langt fra hinanden på en lang række punkter, og uenighed om et nyt karakterkrav har været den største barriere for en bred, politisk aftale.

Regeringen foreslog før påske at tage adgangskravene helt ud af forhandlingerne, så man kunne lave en aftale om alt andet, som reformen skulle indebære, men det afviste de blå partier.

- Vi holdt på 4 og havde allerede givet os fra 7. Vi synes, at det er vigtigt, at man tør stille krav til folk, der kommer i gymnasiet, og 4 er ikke et urimeligt krav. Men det ville regeringen ikke være med til, siger Konservative ungdomsuddannelsesordfører, Daniel Rugholm.

Ministeren: 4 og 7 ville have store konsekvenser

Venstre og Konservative krævede under forhandlingerne karakterkrav for folkeskoleelever på mindst 4 i dansk og matematik for at komme i gymnasiet.

Imens forlangte de andre partier i blå blok helt op til 7 som adgangskrav. Gymnasiet skal være mere akademisk, lød det.

Regeringen ville højest acceptere karakterkrav på 02, og til sidst var uenighederne altså for store.

- Et adgangskrav på mindst 4 og op til 7 vil have store konsekvenser for at sikre gode gymnasiale uddannelser i hele Danmark. Eksempelvis vil et adgangskrav på 7 ramme næsten halvdelen af eleverne på hhx og htx og tre ud af fire på hf, siger Christine Antorini.