Et borgerforslag, der på få uger har fået knap 25.000 underskrifter, foreslår at forlænge den periode, hvor æg til fertilitetsbehandling må være frosset ned.

En periode der, ifølge loven i dag, er sat til fem år. Derefter skal æggene destrueres.

Den grænse var et flertal af medlemmerne i Etisk Råd fortalere for at fastholde, skrev de i en rapport i 2015. Men i dag er holdningen anderledes hos rådets formand.

- Jeg støtter borgerforslaget. Umiddelbart synes jeg, at der må være flere etiske argumenter for at nedfryse æggene i mere end fem år, siger Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd og professor i klinisk genetik.

Borgerforslaget lyder på, at befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget af kvinden og nedfrossede til fertilitetsbehandling, kan fryses ned, indtil kvinden er fyldt 46 år. Det er grænsen for, hvor længe fertilitetsbehandlinger må foregå.

Og den grænse støtter Anne-Marie Axø Gerdes.

- Jeg synes, det giver mening at sidestille grænserne, så æggene kan gemmes, til kvinden er de her 45-46 år, siger hun.

Argumentet for at forlænge nedfrysningsperioden er blandt andet, at det er hårdt at gennemgå fertilitetsbehandling, og at det kan være svært at nå at få de børn, man ønsker på fem år.

- Det er jo også en belastning for kvinden og hendes krop at skulle igennem endnu en behandling og ægudtagning. Så set ud fra kvindens og parrets synsvinkel, så må det være en klar fordel, at de nedfrosne æg kan gemmes i mere end fem år, siger Anne-Marie Axø Gerdes.

Tidligere har Etisk Råd anbefalet at fastholde femårs-grænse

Tidligere har bekymringen fra Etisk Råd særligt været to ting. Først og fremmest har man valgt grænsen ud fra et forsigtighedsprincip. Man mente ikke, der var nok evidens for, at en længere nedfrysningsperiode ikke skadede æggene. Det mener rådet dog har ændret sig.

Dernæst har rådet frygtet, at en nedfrysning uden tidsbegrænsning ville føre til såkaldt social freezing - en normalisering af ægnedfrysning som en form for sikkerhedsnet mod ydre faktorers påvirkning. Det kunne være ikke at have en partner eller at ville vente med børn for at tilfredsstille sin arbejdsplads.

- Den bekymring deler jeg stadig, siger Anne-Marie Axø Gerdes.

- For mig er der forskel på, om man får frosset æg ned i forbindelse med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling, eller man gør det af sociale årsager. Jeg synes, der er en udfordring med det sidste.

Derfor lægger Anne-Marie Axø Gerdes vægt på, at ægnedfrysningen skal være forbundet med fertilitetsbehandling.

Mænd og kvinders arveanlæg er blevet anskuet forskelligt

Modsat æggene kan mænds sæd opbevares i en ubegrænset tidsperiode.

Er der ikke nogen ligestillingsmæssige problemer med den forskelsbehandling?

- Der kan være mange forskellige forklaringer på, hvorfor der har været forskel. Sædceller er nemmere at få ud og nedfrosset. Kvinder skal igennem en hormonbehandling, og der er et begrænset antal æg. Jeg kan sagtens følge tankegangen i, at der skal være ligestilling mellem kønnene, men nogen gange er der nogle biologisk forhold, der sætter nogle begrænsninger, siger Anne-Marie Axø Gerdes.

I 2004 var holdningen fra Etisk Råd anderledes. Her ansås sædceller i højere grad som en mængde celler, mens æg fra kvinder blev betragtet som fremtidige fostre. Og det var derfor 'uværdigt' at fryse dem ned.

Da Etisk Råd sidste gang i 2015 diskuterede ægs nedfrysning, var der et lille flertal imod en grænse på mere end fem år. Et mindretal ønskede at ophæve grænsen.

Anne-Marie Axø Gerdes mener derfor, det kan blive relevant at debattere emnet igen.

- De, der udtalte sig i rapporten, er ikke i Etisk Råd længere. Vi sidder der i tre år ad gangen. Vi er 17 individuelle medlemmer i Etisk Råd, og vi har ikke haft mulighed for at diskutere det, så jeg kan kun udtale mig på egne vegne, understreger hun.