Selvom politikerne så sent som i marts i år blev enige om endnu en bandepakke med strafskærpelser, opholdsforbud og indskrænkning af prøveløsladelser, har sommeren været præget af banderelaterede skyderier i Aarhus og København.
Højst opsigtsvækkende har Københavns Politi for et par dage siden sågar rådet unge mænd på Nørrebro til at være påpasselige, når de færdes i visitationszonen.
For en række forskere er det dog ikke kommet som en overraskelse, at bandekonflikterne på det seneste er blevet voldsomt optrappet i flere dele af landet. De hårdere straffe og "tough on crime"-strategien stopper ikke skyderierne, lyder det.
- Det største problem er, at det faktisk har den modsatte effekt. Forskning viser, at det, der får folk til at holde op med at være med en del af banderne, er, at de så at sige driver tilbage i det almindelige liv.
- Det gør de som regel - med mindre de kommer i fængsel. Så derfor har straf den modsatte effekt - det cementerer bandeidentiteter og gør det svært at komme ud af dem, siger Steffen Jensen, der er professor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
En to år gammel rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor har også vist, at strengere straffe kan have en negativ effekt og fastholde folk i en kriminel løbebane.
Forebyggelse mangler
Alligevel er der siden 2002 vedtaget mindst 67 strafskærpelser af skiftende folketing, har en optælling foretaget af Jyllands-Posten vist.
- Når man straffer hårdere og indfører flere forskellige straffe for flere forskellige forseelser, så er der en relativt logisk sammenhæng med, at problemet ikke bliver mindre, men potentielt større, siger Steffen Jensen.
Spørger man forskerne er det derimod forebyggelse og resocialiserende tiltag, der har den største effekt. Men ifølge professor i forebyggelse og radikalisering ved DPU Aarhus Universitet Line Lerche Mørck er politikerne alt for ensporede i deres tilgang til at bekæmpe problemerne med bandekriminalitet.
- Det er bekymrende, at man hele tiden fra politisk side kun laver "tough on crime"-tiltag og stramninger. Der er én tone i de her indlæg, og der mangler det andet ben: Den brede, forebyggende indsats, siger hun.
Indsatsen bør ikke kun gælde for de unge mennesker, der er i risiko for at ryge ind i bandemiljøerne, men også dem, som har været der, men har forladt det, mener Line Lerche Mørck.
- Der er brug for positioner, hvor de kan vokse og blive produktive medborgere og bruge de ressourcer, de har. Vores forskning viser også, at de faktisk kan være med til at løse nogle af de her problemer, fordi de har en vigtig viden og adgang ind i miljøet, siger professoren.
Ungdomsudspil på vej
Hun medgiver, at den hårde tilgang til banderne virker "her og nu".
- Hvis våbnene bliver taget fra bandemedlemmerne, og de bliver sat i fængsel, så er de jo væk i en afgrænset, lille periode, så der kan det godt sætte en dæmper på nogle konflikter:
- Men vi skal tænke langsigtet og på, hvordan vi forebygger, at den næste bandekonflikt kommer. Hvordan resocialiserer vi de her mennesker og får dem integreret i samfundet? Alle de aspekter er det vigtigste for, at vi både kan få færre bandekonflikter og mere ro og tryghed, siger Line Lerche Mørck.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) varslede i kølvandet på aftalen om bandepakken i marts, at der inden længe ville komme et udspil om ungdomskriminalitet rettet mod de 12-17-årige.
Det er i flere omgange blevet forsinket, men ventes at blive præsenteret i september. På forhånd kritiserer Lene Lerche Mørck regeringen for kun at rette fokus mod de helt unge.
- Det er paradoksalt, at det kun er de 12-17-årige, man nu har fokus på. Det er dem, der er i risiko for at blive involveret i de her bander. Men man har slet ikke et udspil for de mange, der er 18 år og opad, som i høj grad også skal forebygges, siger professoren.
Pape i marts: Går ikke så meget op i resocialisering
Men man kommer vel ikke udenom, at straf er nødvendigt. Vi har at gøre med mennesker, som begår hård kriminalitet, så konsekvens er vel nødvendigt at vise?
- Og det har man gjort hele tiden, og så har man bare skærpet og skærpet og straffet mere og mere for mindre og mindre forseelser. Så det er ikke fordi, at jeg på nogen måde er imod straf, men det er det, at man også skal tænke på, hvordan vi som samfund får reintegreret alle de mennesker, som vi putter i fængsel nu, siger Lene Lerche Mørck.
Søren Pape Poulsen udtalte i foråret, at han ikke går så meget op i, om et bandemedlem hjælpes tilbage i samfundet.
- Jeg går ikke så meget op i, om et bandemedlem bliver resocialiseret. Hvis vedkommende vil ind i et exitforløb, vil jeg hjertens gerne hjælpe, men ellers har jeg ikke så stærke følelser for de typer. Det må jeg erkende, lød det fra justitsministeren i marts.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeren mandag. Han har indkaldt politiforligskredsen til et møde på onsdag og udtaler i en pressemeddelelse om den verserende konflik:
- Det siger sig selv, at det er en dybt alvorlig situation, som vi selvfølgelig ikke kan eller skal leve med. Og jeg forventer, at politiet gør alt, hvad de kan. Flere og flere bliver anholdt, visitationszonen er forlænget og udvidet, og våben bliver løbende konfiskeret, lyder det fra Søren Pape Poulsen.