Gymnasieelever og rektorer efterlyser afklaring: Det er pinligt, politikere

Det skuffer elever og rektorer, at forhandlingerne om en gymnasiereform er gået i hårdknude.

Den voldsomme uenighed om karakterkrav i gymnasiet skaber bekymring hos Gymnasieskolernes Rektorforening. (Foto: © Lise Hermann, P4 Nordjylland)

Absurd, ærgerligt og utrygt.

Sådan beskriver formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Mathilde Vinther og formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen den venteposition, de føler, de er blevet sat i, mens politikerne på Christiansborg forhandler en gymnasiereform.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at de ikke har formået at få landet en aftale. Det stiller os som elever i en lidt usikker position, at vi ikke ved, hvad der skal ske med os, siger DGS-formand Mathilde Vinter.

Mødes for ottende gang

I eftermiddag mødes forligspartierne for ottende gang for at forsøge at få en aftale på plads. Og igen i dag ser det svært ud, fortæller flere af de politiske partiers forhandlere.

Den store knast i forhandlingerne har hele tiden været karakterkravet. Under de tidligere i alt syv møder har det især været karakterkravet, der har splittet forligsparterne.

Dansk Folkeparti har ønsket et karakterkrav på 6, mens Venstre og Konservative har foreslået et karakterkrav på minimum 4 i dansk og matematik.

Liberal Alliance ser gerne, at man forhøjer karakterkravet i dansk og matematik til syv eller indfører en optagelsesprøve på et lignende fagligt niveau.

Tager adgangskrav ud af forhandlinger

Regeringen har i deres udspil foreslået et karakterkrav på 02 i dansk og matematik.

Men DR Nyheder erfarer, at regeringen har foreslået at tage adgangskravene helt ud af forhandlingerne, så man kan lave en aftale om alt andet, som reformen indebærer:

Færre studieretninger, nye undervisningsformer og obligatorisk matematikundervisning for eksempel. Og så først bagefter stemme separat om, hvilke adgangskrav der skal være

Opfordring: Få sat det sidste punktum

Den voldsomme uenighed om karakterkrav skaber bekymring hos Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen:

- Der sker jo det, at lærere, ledelse, forældre og elever nu går og tænker på, hvad der sker af forandringer. Og det skaber utryghed. Min opfordring til politikerne er at få sat det sidste punktum. Vi håber virkelig, de har lyst til at få afsluttet det her inden et valg, siger hun og får opbakning fra DGS-formand Mathilde Vinther:

- Jeg forstår ikke, at det skal være så svært, og at en diskussion omkring karakterkrav skal fylde så meget. En diskussion, der egentlig ikke har særlig meget at gøre med faglighed, som jo egentlig er det, det handler om, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, det virker ret absurd, at reformen risikerer at strande på grund af karakterkrav.

S: Ændringer sker ikke med et

Socialdemokraternes ungdomsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, påpeger, at gymnasierne i dag ved, hvad de har at arbejde med:

- Der er en meget fast ramme om det at drive gymnasier i Danmark. Så forhandler vi lige nu om at forbedre det og justere på nogle ting, og det er ikke noget, vi lige gør fra den ene dag til den anden, siger hun.

Bønnen fra elever og rektorer presser ikke S-ordføreren:

- Når jeg har kolleger fra Dansk Folkeparti, der siger 6 i alle fag og kollegaer fra Liberal Alliance, der siger 7, det er fuldstændig vanvittige tal, der markant vil ændre den måde, vi tænker uddannelse i Danmark, siger hun og fortsætter:

- Det vil betyde, at der lukker gymnasier og mange unge ikke får en uddannelse, og jeg kan på ingen måde se, hvordan det vil gøre os til et rigere samfund. Det kan jeg bare ikke se mig selv stemme for, siger Ane Halsboe-Jørgensen.