Sagen opstod, da Inger Støjberg i februar 2016 valgte at gøre noget ved en problematik, som Berlingske rejste et par uger forinden.

Avisen kunne nemlig fortælle, at der på danske asylcentre boede voksne asylansøgere "i ganske få tilfælde" sammen med ægtefæller under 18 år.

Derfor udsendte Inger Støjberg en pressemeddelelse med en instruks om, at ingen under 18 år måtte indkvarteres på asylcentre med en ægtefælle. Heller ikke selvom parret havde børn sammen.

Inger Støjberg instruerede myndighederne i at adskille alle par, hvor en ægtefælle var under 18 år.

Problemet var bare, at både dansk lov og internationale konventioner slår fast, at grundlaget for at adskille parrene skal vurderes individuelt og ikke må ske per automatik.

I marts 2017 rejste Folketingets Ombudsmand derfor en alvorlig kritik af instruksen og slog fast, at den var ulovlig.

I alt nåede 23 par at blive tvangsadskilt under den første instruks fra ministeriet.

- En række par, der uberettiget blev adskilt, er nu genforenet, og der er kommet holdbare retningslinjer. Men forløbet fra februar 2016 bør tjene som påmindelse om det helt grundlæggende princip, at myndigheder skal følge gældende ret. Både ministre og embedsværk er forpligtet af love og konventioner, indtil de måtte blive lavet om, udtalte ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i pressemeddelelsen.

Inger Støjberg rettede hurtigt ind efter Folketingets Ombudsmand rejste kritik af fremgangsmåden.

Spørgsmålet er dog bare, hvorvidt Inger Støjberg var klar over, at hendes instruks var ulovlig eller ej, før Ombudsmanden rejste sin kritik.

Og nu begynder det at blive kompliceret.

I maj 2017 forklarede Inger Støjberg, at hun personligt fjernede embedsfolkenes forbehold i instruksen om, at alle sagerne skulle vurderes individuelt.

Til Politiken forklarede flere kilder tæt på begivenhederne, at Inger Støjberg var blevet advaret om, at det kunne være i strid med lovgivningen, hvilket ministeren dog selv afviste:

- Jeg kan med sikkerhed sige, at det er jeg ikke blevet gjort opmærksom på. Og det er helt sikkert, at man også i ministeriet mente, at det var lovmedholdigt, sagde Inger Støjberg til DR Nyheder i maj, 2017.

Selvom ministeriet ifølge Støjberg altså troede, at instruksen var lovlig, så forklarede man til Folketingets Ombudsmand i marts 2016, at myndighederne fra starten af var blevet gjort opmærksom på, at de skulle vurdere hver enkelt sag individuelt.

Den information blev givet på et koncerndirektørmøde samme dag, som instruksen blev sendt ud. Dog findes der ingen notater fra dette møde.

Den 1. juni 2017 blev Inger Støjberg for første gang kaldt i samråd i sagen.

Under samrådet, der varede fem timer, forklarede Inger Støjberg, at den udsendte instruks, ikke var en instruks, men en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen fik bare efterfølgende karakter af en instruks, fordi der ikke blev sendt en egentlig skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen, hvor undtagelsesmulighederne skulle fremgå.

En instruks pålægger en underordnet instans at handle på en bestemt måde. I dette tilfælde er det Udlændingestyrelsen, der er underordnet ministeriet.

Problemet er dog bare, at Inger Støjberg flere gange inden samrådet havde kaldt beskeden til Udlændingestyrelsen for netop en "instruks".

Blandt andet i et svar til Folketinget 13. marts samme år, hvor hun skrev, at "udlændinge- og integrationsministerens indkvarteringsinstruks blev oversendt til Udlændingestyrelsen om eftermiddagen."

Det nye i sagen - og det som nu fører til det fjerde samråd i sagen - er en mailudveksling, som Information er kommet i besiddelse af.

Mail-udvekslingen skulle angiveligt indikere, at der ikke blev givet nogen besked om, at der var undtagelser til instruksen, på det tidligere omtalte koncerndirektørmøde, hvilket Inger Støjberg ellers har fastholdt under hele forløbet.

For det første fremgår følgende formulering i emnefeltet: ”INGEN barnebrude må bo med ægtefælle”. Dernæst svarer daværende direktør for Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet mailen med beskeden: ”Ja. Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset Børnekonventionen, når parret har et fælles barn.”

Inger Støjberg afviser i et skriftlig kommentar til avisen, at hun skulle have bedt forvaltningen om at se "stort på Danmarks internationale forpligtelser".

- Indholdet i mailen må derfor stå for den tidligere direktørs egen regning, udtaler hun.

Historien har fået ombudsmanden til at gå ind i sagen igen. Han har derfor bedt ministeriet bekræfte ægtheden af mailudvekslingen og om at få den udleveret.

Derudover beder han om svar på en række opfølgende spørgsmål til, hvorfor dokumenterne ikke er blevet udleveret. Og hvorvidt mailen giver ministeriet anledning til nye bemærkninger i sagen.

På det første samråd i sagen i juni 2017 forklarede Inger Støjberg, at fire af de unge kvinder, der blev adskilt fra deres mænd som følge af instruksen, valgte at forblive adskilt fra deres mænd.

Et par uger efter kunne Information dog fortælle, at den forklaring ikke holdte. Kun én pige var blevet adskilt fra sin mand som følge af Støjbergs indsats – de øvrige tre blev adskilt af grunde uden forbindelse til instruksen.

I juni samme år kunne Politiken fortælle, at nogle af parrerne ifølge dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke blev hørt i nogle af sagerne, inden man skilte dem ad.

Det strider imod forvaltningsloven paragraf 19, som siger, at en myndighed skal give parter i en sag mulighed for at udtale sig, inden den træffer en afgørelse.

Og det stred mod Inger Støjbergs forklaring på det første samråd, hvor hun forsikrede, at reglerne blev fulgt til punkt og prikke.

I et skriftligt svar til Politiken afviste Inger Støjberg at have givet forkerte oplysninger under samrådet, men på det efterfølgende samråd erkendte hun, at asylparrene de første to en halv måned ikke blev hørt, inden de blev adskilt, hvilket altså var i strid med loven.

Inger Støjberg påstod, at dette også skete, da Mette Frederiksen (S) var justitsminister. En påstand hun i oktober 2017 måtte erkende var forkert. Ifølge ministeren skyldtes det en misforståelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet.