Socialdemokratiet vil give nedslidte muligheden og retten til at gå på pension tidligere end den almindelige lønmodtager, der ikke har haft et tilsvarende hårdt job.

Hvor længe før den officielle pensionsalder det skal ske, har partiet dog endnu ikke lagt sig fast på. Partiformand Mette Frederiksen har nævnt to eller tre år som en mulighed.

Bliver det tre år før den officielle pensionsalder, forventer Socialdemokratiet, at der vil være tale om, at hver ottende lønmodtager vil kunne opnå retten. Omregnet til tal vil det betyde, at godt 5.000 lønmodtagere hvert år får mulighed for at gå på pension tidligere.

Ifølge oppositionspartiet skal det vurderes ud fra "objektive kriterier", om man har ret til pension før den gældende pensionsalder - det kan være antal år på arbejdsmarkedet, men Mette Frederiksen har heller ikke afvist, at det kan bero på, hvilken branche man arbejder i.

Socialdemokratiet vil i første omgang afsætte tre milliarder kroner til det, men afviser ikke, at det kan være nødvendigt at skaffe flere penge løbende.

I Socialdemokratiets øjne fungerer ordningen med seniorførtidspension ikke, og partiet er klar til justeringer, men vil indtil videre ikke være konkret om hvordan.

Efter at have tøvet lidt kom Dansk Folkeparti i sidste uge ud af busken og bakkede op om Socialdemokratiets forslag om differentieret pensionsalder.

Der er dog forskel på de to partier i deres fremgangsmåde:

DF vil forhandle om ændringerne inden for det eksisterende velfærdsforlig, der blev vedtaget af et bredt flertal inklusive S og R i 2006, og som betyder, at pensionsalderen gradvis hæves, i takt med at vi lever længere.

Ifølge partiformand Kristian Thulesen Dahl skal retten til tidligere folkepension målrettes folk, der arbejder i brancher, hvor der er stor sandsynlighed for nedslidning.

Og forhandlingerne skal vel at mærke ske med regeringen for bordenden. Lykkes det ikke, vil DF gå efter en aftale efter folketingsvalget, uanset om blå blok vinder.

Socialdemokratiet vil derimod føre valgkamp på idéen om differentieret pensionsalder for sidenhen at forhandle med arbejdsmarkedets parter. Det er dog fortsat uklart, hvordan de to partier helt konkret vil skrue en model for differentieret pensionsalder sammen.

Kristian Thulesen Dahl har ikke lagt skjul på, at han frygter, at det hele løber ud i sandet, hvis der ikke forhandles en model på plads før folketingsvalget.

Dansk Folkeparti vil også ændre på ordningen med seniorførtidspension og blandt andet lade det være op til en speciallæge at vurdere, om en person er nedslidt eller ej - i dag er det kommunen, der afgør det. Meget lig et forslag fra Ældre Sagen.

Efter Dansk Folkeparti meldte sig på banen og støttede Socialdemokratiets udspil, blev statsminister Lars Løkke Rasmussen tvunget ud af starthullerne.

Han har nu indkaldt til storpolitiske drøftelser om de to partiers forslag, men lægger på forhånd ikke skjul på, at han ikke er særlig venlig stemt over ændringer i pensionssystemet.

Så sent som søndag aften sagde han via sin Facebook-side, at han mest opfatter Socialdemokratiets udspil som “valgflæsk”.

- Mit eget udgangspunkt er, at det er fornuftigt, at i takt med at vi lever længere, at vi så også arbejder længere, hvis vi kan. Og kan man ikke, skal man på en værdig måde have mulighed for at holde op. Sådan var seniorførtidspensionsordningen jo også tænkt, lød det.

Lars Løkke Rasmussen foreslog selv for få år siden at sende danskerne et halvt år senere på folkepension, men måtte sande, at der ikke var flertal for det i Folketinget.

De Konservative står vagt om velfærdsforliget fra 2006, der gradvist hæver folkepensionsalderen, i takt med at danskerne levere længere.

Partiet afviser en model med tidligere pension for nedslidte, som S og DF arbejder for, men er indforstået med, at statsministeren indkalder til drøftelser med udgangspunkt i de to partiers forslag.

De Konservative lægger heller ikke op til at ville ændre ordningen, hvor nedslidte kan søge om at få en seniorførtidspension, selvom tal viser, at kun 300 har modtaget den hvert år siden 2014, hvor den blev indført. I 2011 regnede Løkke-regeringen med, at 1.780 danskere hvert år ville få den tildelt.

Men partiet vil gerne have undersøgt, hvorfor der er så store regionale forskelle på, hvor mange der får tildelt en seniorførtidspension, lyder det. I Vestjylland er det kun 55, der har fået seniorførtidspension mellem 2014 og 2018, mens det i Østjylland er 252.

Kort før jul præsenterede De Konservative en større skatteplan, hvor det blandt andet også fremgår, at tilgangen til efterløn helt skal stoppes fra 2021.

De Radikale er ikke tilhængere af at indføre differentieret pensionsalder. Partiet mener, at tidligere pension kun skal være muligt for nedslidte.

Det går imod Socialdemokratiets ønske om, at det skal være muligt for folk, der har været længe på arbejdsmarkedet, at trække sig tilbage.

Og da DF-formand Kristian Thulesen Dahl i sidste uge erklærede sig parat til at forhandle med udgangspunkt i Socialdemokratiets plan, skrev Morten Østergaard på Twitter, at det var “et stilstudie i uansvarlighed”.

Med det mente han, at DF ifølge De Radikale kaster velfærdsaftalen fra 2006 op i luften.

- Hele grundlaget for de kommende års velfærd er på spil ved at true med opsigelse af pensionsaftalerne, fortsatte Morten Østergaard.

De Radikale vil i stedet ændre ordningen for seniorførtidspension og indføre en seniorpension uden krav om arbejdsprøvning.

Liberal Alliance arbejder for at fjerne efterlønnen helt og samtidig sætte pensionsalderen yderligere op.

I partiets egen logik giver det mening, hvis man samtidig sætter skatten ned - fordi det gør, at folk selv kan spare op til at gå tidligere på pension.

Da Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin 2025-plan i efteråret 2016 ville han hæve pensionsalderen med et halvt år, mens LA mente, at der skulle lægges et helt år oven i.

Partiet drøfter gerne tidligere tilbagetrækning med udgangspunkt i udspillet fra Socialdemokratiet og har den indstilling, at systemet skal lægges om, så indsatsen i højere grad målrettes de nedslidte, samtidig med at der stilles større krav til de raske og rørige.

På forhånd frygter Liberal Alliance dog, at det kan blive svært at lave en skillelinje mellem, hvilke fag der er nedslidende, og hvilke der ikke er.

Grundlæggende er Alternativet imod en forhøjelse af folkepensionsalderen og ønsker velfærdsaftalen fra 2006 annulleret.

I stedet vil partiet, inspireret af Tyskland, have indført en model, hvor man efter at have tilbragt 45 år på arbejdsmarkedet kan få mulighed for at få fuld udbetaling af pension. I de 45 år kan der ligge almindeligt lønarbejde, læretid og visse former for efteruddannelse.

Ifølge Alternativet vil ny teknologi og øget brug af robotter reducere arbejdsstyrken i Danmark kraftigt, således at der vil forsvinde 800.000 jobs i løbet af de næste 20 år.

Af den grund skal der også ifølge partiet langt mere fokus på bedre arbejdsmiljø, en 30 timers arbejdsuge og borgerløn, lyder det fra partiet, der har rost Socialdemokratiet for deres udspil om differentieret pensionsalder.

SF bakker op om at indføre en model med differentieret pensionsalder, som den Socialdemokratiet har foreslået.

Men partiet ser også gerne, at der indføres en model, hvor folk ti år før deres folkepensionsalder får ret til, at deres arbejdsevne vurderes.

Altså en form for individuel screening, hvor det skal bestemmes, hvad der skal til for, at de kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen.

Partiet har dog ikke lagt sig fuldstændig fast på en konkret model, men ønsker at inddrage arbejdsmarkedets parter ligesom Socialdemokratiet.

Derudover vil SF investere i bedre arbejdsmiljø og sammen med de andre røde partier styrke Arbejdstilsynet med 100 millioner kroner og mere faste bevillinger årligt.

Enhedslisten vil sætte en stopper for højere pensionsalder i Danmark.

Partiet er positiv over for Socialdemokratiets udspil, men ønsker at gå meget længere. De arbejder blandt andet for det, de kalder “seniortid”.

Her skal det være muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en ydelse svarende til dagpenge, indtil folkepensionsalderen sætter ind. Kravet er mindst 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en a-kasse.

Derudover arbejder Enhedslisten for en mere fleksibel tilbagetrækning, hvor nedsat arbejdstid til for eksempel 30 eller 20 timer kompenseres med dagpengesatsen, suppleret af overenskomstmæssige aftaler. Kravet er 35 år på arbejdsmarkedet og 30 års medlemskab af en a-kasse.

I forhold til seniorførtidspension vil partiet gøre det langt nemmere at blive en del af ordningen.