Med godt og vel fire måneder til næste kommunalvalg ser de store, etablerede partiers kønsfordeling langt fra ligelig ud.
Lige nu viser en opgørelse, at flere partier kun har opstillet under 20 procent kvinder blandt deres spidskandidater til efterårets kommunalvalg.
Og det er ikke spor overraskende, fastslår Christina Fiig, der er forsker i køn og politik ved Aarhus Universitet:
- Det er en tendens i mange år, at vi ser en stærk underrepræsentation af kvinder i dansk kommunalpolitik. Man kan sige, at kommunalpolitik er ligestillingens bagtrop.
Allerede ved forrige kommunalvalg i 2013 var den gal. Her var færre kvinder opstillet end ved valget i 2009.
I 2009 var 31,1 procent af kandidaterne kvinder, og til kommunalvalget i 2013 var andelen faldet til 30,7 procent.
Ifølge Christina Fiig skiller Danmark sig på dette punkt ud fra de andre nordiske lande:
- Her ligger Danmark i den tunge ende. I både Norge og Sverige er der over 40 procent kvinder i kommunalpolitik, og der er generelt flere opstillede kvinder og kvindelige borgmestre.
De store partier er bundskrabere
I Socialdemokratiet har man indtil videre opstillet 19 kvindelige borgmesterkandidater i 94 kommuner, fremgår det af deres hjemmeside.
Det svarer til, at lidt over 20 procent af partiets borgmesterkandidater er kvinder.
Nogenlunde samme billede tegner der sig i Venstre. Her har man indtil videre 17 kvindelige spidskandidater i de 98 kommuner. Det svarer til, at lidt over 17 procent af partiets spidskandidater er kvinder.
I Dansk Folkeparti er tallet indtil videre også 17 procent, mens De Konservative lige nu har omkring 19 procent kvinder blandt deres spidskandidater.
I Liberal Alliance har man fundet 69 af sine spidskandiater. Her er 18 procent af dem kvinder.
Det er dog langt fra alle partier, der har fundet samtlige af deres spidskandidater endnu, og derfor kan billedet ændre sig, som kommunalvalget til november nærmer sig.
Men Socialdemokratiets ligestillingsordfører på Christianborg, Rasmus Horn Langhoff, fastslår, at det ser langt fra godt nok ud. Hverken i hans eget parti eller kommunalpolitik generelt:
- Det kan næsten ikke blive værre. Og der må vi jo bare klø mere på for at sikre, at der også kommer flere kvinder frem i kommunalpolitik, siger han.
Han mener blandt andet, at mødekulturen i landets byråd kan afholde kvinder fra engagere sig:
- Det handler også om at få skabt en ny mødekultur, hvor de, der har en travl hverdag, også kan være med, siger Rasmus Horn Langhoff.
SF og R topper
Mest ligeligt ser det ud i henholdsvis Radikale Venstre og SF, hvor antallet af kvindelige spidskandidater er omkring 37 og 36 procent.
I Enhedslisten har man tidligere erkendt problemet. Her viser en foreløbig opgørelse, at der er omkring 32 procent kvindelige spidskandidater.
I Alternativet opgør man ikke spidskandidater fra centralt hold, men når man ser på partiets samlede kandidatliste til efterårets kommunalvalg er af de i alt 219 byrådskandidater 36 procent kvinder.
Og partiets ligestillingsordfører på Christianborg erkender, at der 'er lang vej igen':
- Det er et kæmpestort problem. I Alternativet arbejder vi meget med, at vi får flere kvinder ind i politik. Og de her tal viser jo, at der stadig er et stort arbejde at gøre. Men jeg er overrasket over, at tallene generelt er så lave, siger Carolina Magdalene Maier.
Hun mener blandt andet, at det handler om, at kvinder ikke skal tro, at man nødvendigvis behøver at at være en powerkvinde for at gå ind i toppolitik.
- Da jeg skulle tænke over, hvem vi egentlig havde som kvindelige spidskandidater, kunne jeg faktisk slet ikke komme i tanke om nogen. Så vi har i vores parti også meget at arbejde med endnu, siger Carolina Magdalene Maier.
I Alternativet har man blandt andet diskuteret at indføre kvoter, der skal sikre en ligelig kønsfordeling. Et sådant forslag blev dog nedstemt på partiets årsmøde tidligere på året.