- Jeg kan næsten ikke bære, at de skal destrueres snart. Hvad hvis det er vores chance for at få én til?

35-årige Julie Agerschou og hendes mand har to børn, der begge er kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Men ønsker de et barn mere, har de travlt. Fra den dag, man får udtaget æg og lagt dem på frys, til den dag, de skal destrueres, må der ifølge loven maksimalt gå fem år. Og parret har nu ét år tilbage, før deres nedfrosne æg skal destrueres.

- Det betyder, at vi er tvunget til at tage en beslutning, om vi vil have en baby nu - selvom vi nok ikke helt er klar til det, siger Julie Agerschou.

Hun er en af fire foreslagsstillere bag et borgerforslag om at forlænge den tilladte nedfrysningsperiode. På under tre uger har forslaget fået over 23.000 underskrifter. Hvis det når 50.000, bliver det fremsat i Folketinget, så partierne skal tage stilling til det.

Borgerforslaget foreslår konkret, at perioden for nedfrysning af æg forlænges indtil kvinden er 46 år, som er lovgrænsen for, hvor gammel man må være i fertilitetsbehandling i Danmark. Til sammenligning kan sæd opbevares uden en tidsbegrænsning.

- Den her lovændring vil gøre det en lillebitte smule lettere at være i fertilitetsbehandling, så man i det mindste kan få lov til at råde over sine egne æg. Det er jo ikke lægerne eller politikernes æg. Det er vores, siger Julie Agerschou.

Hun og manden mistede deres første barn, der blev født efter et hektisk forløb, der endte med et kompliceret kejsersnit. Efterfølgende viste det sig, at Julie Agerschous ene æggeleder var beskadiget, og den anden var ikke funktionsdygtig. Parret begyndte derfor i fertilitetsbehandling.

Deres ældste barn kom til verden uden problemer, men deres yngste er for tidligt født og måtte derfor indlede sit liv på hospitalet.

- Det har rystet mig. Fysisk eller psykisk er jeg ikke et sted, hvor det vil være ansvarligt at få et barn til, siger Julie Agerschou.

Derfor forstår hun ikke, hvorfor der skal være en udløbsdato på æggene, så man skal nå at få børn inden for fem år.

Flertal for lovændring

Og Julie Agerschou er ikke den eneste, der undrer sig over loven. Det samme gør nu et flertal af partierne på Christiansborg, der er positivt stemt over for hendes borgerforslag.

Mette Abildgaard, der er politisk ordfører i Det Konservative Folkeparti, har selv underskrevet og delt det på sin Facebook-profil.

- Jeg tror ikke, folk egentlig er klar over, hvor stort et psykisk pres det er for kvinder at være i fertilitetsbehandling og igennem ægudtagning. Både fysisk, fordi man skal sprøjte sig i maven med hormoner - det har jeg selv prøvet - men også psykisk, fordi man går med en stor usikkerhed. Det skal man ikke gå igennem flere gange end højst nødvendigt, siger hun.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er enig:

- Når man planlægger at få børn, så er der jo ikke nogen garanti for, at det er nogen, man vil have inden for fem år. Derfor skal der være mulighed for, at man kan sprede det ud over en længere periode.

Det samme budskab lyder fra SF og De Radikale.

- Det er helt skævt med en femårsgrænse, når vi samtidig ser, at der ikke er en grænse for nedfrysning af mænds sæd, siger De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener, partierne i store træk er enige.

- Vi kan ikke se, der er skulle være nogen sundhedsfaglige argumenter imod at udvide antallet af år, siger han.

I Dansk Folkeparti er sundhedsordfører Liselott Blixt glad for, borgerforslaget er stillet.

- Der er rigtig mange par, der ønsker sig et barn. Og vi mangler faktisk børn i Danmark, siger hun.

DR Nyheder har efterspurgt et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Det har ikke været muligt.

Etisk Råd har tidligere anbefalet at fastholde femårs-grænse

Ægs nedfrysning har været til debat ad adskillige omgange. Indtil 1997 var grænsen for, hvor lang tid æg må ligge på frys, sat til et år. Med en lovændring blev grænsen forlænget til to år. Og i 2006 blev grænsen forlænget så til de nuværende fem år.

Det skete blandt andet, fordi det for mange par ikke var muligt at nå at få flere end et barn inden for tidsperioden, skrev Etisk Råd i 2003. Men rådet har tidligere haft betænkeligheder ved emnet:

- Det Etiske Råd ønsker blandt andet at pointere, at nedfrysningen af befrugtede æg fører til en ikke ønskelig tingsliggørelse af det befrugtede æg og rummer et radikalt brud med den naturlige reproduktion, skrev de dengang.

Senest i en rapport fra 2015 har et flertal i Etisk Råd anbefalet politikerne, at grænsen på fem år bliver fastholdt med argumentet om et forsigtighedsprincip.

Rapporten peger på, at der er begrænset viden og erfaring med nedfrysning af æg. Samtidig lyder argumentet, at det er vigtigt, at det ikke bliver mainstream med såkaldt social freezing - at kvinder af andre end sundhedsmæssige årsager får frosset æg som en form for sikkerhedsnet, hvis den rigtige partner eller tidspunkt i livet ikke har indfundet sig.

Det argument køber Julie Agerschou dog ikke.

- Det er jo ikke bare sådan, at man lige ringer til sin læge, og så får man taget nogle æg ud. Du skal igennem en smertefuld hormonbehandling. Der skal være nok af god kvalitet til, at de vil fryse dem ned. Det er ikke bare lige, at man tænker, så tager jeg dem ud, og så har jeg i banken til senere brug, siger hun.

Professor: Intet sundhedsmæssigt belæg for at destruere æg

Et fagligt argument mod længere nedfrysning af æg har tidligere lydt, at der manglede viden og erfaring, der kunne underbygge, at æggene ikke blive beskadigede.

Men spørger man professor og klinikchef Søren Ziebe ved fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, er der ikke længere tvivl: Der er ikke noget til hinder for at forlænge æggenes nedfrysningstid.

- Der er ingen grund til at begrænse nedfrysningstiden. Vi må behandle med barnløshedsbehandling, indtil kvinden er 46, og så giver det altså ikke behandlingsmæssig, biologisk eller medicinsk mening, at man skal smide noget ud undervejs, siger han.

Og skal der så udtages nye æg efterfølgende, vil kvinden være blevet ældre. Men en stigende alder kan volde store problemer for fertiliteten og for kvaliteten på æggene, påpeger Søren Ziebe.

- Hvert tiende barn er et barn af fertilitetsbehandling. Rigtig mange får ikke børn. Det er forbundet med stort tab af livskvalitet, siger han.

Længere nedfrysning betyder øgede udgifter

De seneste år har debatten også fundet sted i Folketingssalen. Så sent som i december sidste år stillede DF's sundhedsordfører, Liselott Blixt, spørgsmålet om femårsreglen til sundhedsminister Magunus Heunicke (S).

I sundhedsministerens svar lød det, at en forlængelse af de fem års nedfrysning ville medføre en øget udgift til det offentlige, som ministeren ikke fandt nødvendig at prioritere.

Derfor har Julie Agerschou og de tre medforslagsstillere valgt at imødekomme politikerne ved at foreslå en egenbetaling, skulle man ønske at få frosset sine æg ned længere tid end de fem år.

Det er Venstre dog skeptiske over for.

- Vi er noget betænkelige ved at indføre en egenbetaling i sundhedsvæsenet. Så det skal vi lige bore lidt mere i, siger sundhedsordfører Martin Geertsen.

Derimod er De Konservatives Mette Abildgaard positiv over for egenbetalingen:

- Det er sympatisk, man ikke vil ligge det offentlige til last, at man indfører egenbetaling, siger hun.

Julie Agerschou håber, borgerforslaget når de 50.000 underskrifter, så politikerne bliver tvunget til at tage stilling til det.

- Der er mange skævheder i den lov. Nu tager vi det første skridt til at få ændre en del af loven. Så håber vi, politikerne får blod på tanden, siger hun.